Unge får tarmkræft som aldrig før – nu har forskerne et nyt bud på hvorfor

Forskere har fundet genetiske spor af toksinet colibactin i kræftvæv fra unge patienter med tarmkræft. Toksinet stammer fra tarmbakterier, og udsættelse tidligt i livet kan være en skjult årsag til den globale stigning i sygdommen.

Det er er ny undersøgelse offentliggjort i Nature den 23. april 2025, der peger på den hidtil oversete årsag til, at langt flere unge i dag rammes af tarmkræft: et bakterielt toksin kaldet colibactin. Giften produceres af visse stammer af E. coli-bakterier i tarmen og forårsager en særlig type DNA-skade, som ifølge forskerne efterlader et varigt genetisk aftryk i cellerne – et, der oftest opstår allerede i barndommen.

Opdagelsen præsenteres også i det officielle nyhedsmedie for University of California San Diego, UC San Diego Today. Her forklarer studiets hovedforfatter, kræftforsker og professor ved UC San Diego, Ludmil Alexandrov, at disse mutationer i gennemsnit er 3,3 gange mere udbredte hos patienter under 40 år sammenlignet med ældre patienter.

"Hvis nogen får en af disse drivermutationer, når de er 10 år gamle, kan de være årtier foran i forhold til at udvikle tarmkræft – måske i 40-årsalderen i stedet for 60," siger Ludmil Alexandrov.

Genetiske spor i kræftcellerne viser, hvornår skaden sker

Forskerne bag studiet har analyseret 981 genomer fra patienter med tarmkræft i 11 lande, og resultaterne viser, at colibactin-mutationerne kan tidsbestemmes til tidligt i livet – ofte inden 10-årsalderen. Mutationerne optræder særligt i såkaldte APC-gener, som er blandt de tidligste genetiske ændringer, der fører til kræft.

"Disse mutationsmønstre er en slags historisk optegnelse i genomet og peger på tidlig livseksponering for colibactin som en drivkraft bag tidligt opstået sygdom," siger Alexandrov.

Undersøgelsen er en del af det globale Mutographs-projekt, støttet af Cancer Research UK og den amerikanske sundhedsstyrelse NIH. Projektet har til formål at kortlægge, hvordan miljøpåvirkninger og bakterielle stoffer sætter spor i DNA’et og dermed kan afsløre skjulte årsager til kræft.

Hvordan opstår eksponeringen – og kan det forebygges?

Colibactin produceres ikke af alle E. coli-bakterier, men af særlige stammer, som har et genetisk område kaldet pks. Disse stammer kan findes naturligt i tarmen og er i stand til at producere colibactin – et toksin, som kan forårsage DNA-skader i tarmens celler. Ifølge forskerne bag studiet kan nogle børn allerede i deres første leveår blive koloniseret af netop disse bakterier, og her begynder de mutationer, der kan føre til kræft.

"Colibactin-producerende bakterier kan muligvis i stilhed kolonisere børns tarme, sætte gang i molekylære forandringer i deres DNA og potentielt lægge grunden til tarmkræft længe før, der opstår symptomer," skriver UC San Diego Today.

Hvordan colibactin-bakterierne når ind i børns tarme, er endnu ikke fuldt klarlagt, men forskergruppen har en række hypoteser. De undersøger blandt andet, om fødselsmetode (som kejsersnit), brug af antibiotika tidligt i livet, samt kostvaner præget af ultraforarbejdede fødevarer kan skabe en ubalance i tarmfloraen, der giver colibactin-producerende bakterier bedre vækstbetingelser.

Dr. David Scott, direktør for Cancer Grand Challenges – det internationale program, der har finansieret forskningen – fortæller: "Det er uklart, hvordan eksponeringen opstår, men vi har mistanke om, at en kombination af faktorer – herunder kost – kan spille sammen i en afgørende fase af udviklingen af tarmens mikrobiom," ifølge The Independent den 23. april 2025.

Forskningsteamet arbejder nu på flere fronter. Ét spor handler om at udvikle en test, der kan afsløre colibactin-relaterede mutationer i afføringsprøver. Et andet fokusområde er muligheden for at ændre sammensætningen af børns tarmflora med hjælp fra probiotika – altså “gode” bakterier, som kan fortrænge de colibactin-producerende stammer.

Men det er en vanskelig og følsom indsats, advarer Ludmil Alexandrov. ”For at kunne undersøge vores hypoteser nærmere og udvikle sikre, etiske tiltag, får vi brug for titusindvis af dollar,” siger han til UC San Diego Today.

Colibactin fundet i hårdt ramte lande – men også relevant i Danmark

De højeste koncentrationer af colibactin-relaterede mutationer blev fundet i lande som Argentina, Brasilien og Thailand – lande med høj forekomst af tidlig tarmkræft. Men også i Danmark har antallet af unge under 50 år med tarmkræft været stigende. Sundhedspolitisk Tidsskrift kunne i 2019 skrive, at forekomsten af tarmkræft blandt danskere under 50 år steg med 3,1 procent om året mellem 2003 og 2012. Blandt de 20-29-årige var stigningen endnu højere.

Allerede dengang advarede Gitte Laub Hansen, projektchef i Kræftens Bekæmpelse, om unge voksnes ændrede livsstil: "Ser vi på unge voksnes livsstil, så adskiller den sig fra resten af befolkningen, for eksempel ved at en større andel af dem sidder ned mere end otte timer en almindelig hverdag, de drikker mere alkohol, og især unge mænd spiser meget kød," sagde hun.

Også Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, pegede i Berlingske i 2024 på en række kost- og motionsvaner, der kan øge risikoen. "Forarbejdet mad, hvor tarmene populært sagt stort set intet skal gøre for at fordøje maden, øger risikoen. Så det bør man undgå. Til gengæld ved man, at grove grøntsager nedsætter risikoen for tyktarmskræft," sagde han.

Screening og forebyggelse kan have stor effekt 

I Danmark har Sundhedsstyrelsen siden 2014 tilbudt screening for tarmkræft til borgere mellem 50 og 74 år. Screeningsindsatsen har spillet en central rolle i både at opdage kræft tidligere og forhindre udvikling af kræft ved at fjerne forstadier (polypper) i tide.

”Faldet i incidensen ser ud til at være størst i den screenede aldersgruppe. Det understreger igen betydningen af at deltage i screeningen, som ikke bare finder tidligere stadier, men formodentlig også forhindrer udviklingen,” sagde overlæge Jon Kroll Bjerregaard fra Rigshospitalet tidligere på året til Medicinske Tidsskrifter.

Han fremhæver, at overlevelsen for patienter med tarmkræft i Danmark nu er den højeste i Norden. I perioden 2018 til 2022 overlevede 72,7 procent af danske patienter i mindst fem år efter diagnosen – en markant forbedring sammenlignet med 62,8 procent i perioden 2008-2012.

Kan forskning i colibactin ændre fremtidens indsats?

Forskningen fra UC San Diego rejser nye spørgsmål om, hvor tidligt kræftudviklingen starter – og dermed også, hvor tidligt indsatsen skal begynde. Det kan få betydning for fremtidige anbefalinger, ikke kun om kost og motion, men også om miljø, mikrobiom og børns tarmflora.

”Det her ændrer den måde, vi tænker kræft på,” siger Ludmil Alexandrov. ”Det handler måske ikke kun om, hvad der sker i voksenalderen – kræft kan i virkeligheden være påvirket af begivenheder tidligt i livet, måske endda i de første leveår,” siger han til UC San Diego Today den 23. april 2025.

”Vi er først lige begyndt at forstå, hvad det vil sige, at en bakterie kan starte en kræftsygdom længe før, at symptomerne viser sig,” siger han.