Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Endnu en lovende PARP-hæmmer på vej mod æggestokkræft

ESMO2017: På sidste års ESMO-kongres vakte overlæge Mansoor Mirza fra Rigshospitaler stor opsigt, internationalt såvel som nationalt, da han præsenterede overbevisende overlevelsesdata for PARP-hæmmeren niraparib mod æggestokkræft.

På dette års ESMO blev der fredag eftermiddag præsenteret data for det lignende stof rucaparib (Rubraca), som viser samme gode effekt og tolerabilitet som niraparib (Zejula).

Alt i alt øger vedligeholdelsesbehandling den progressionsfri overlevelse i BRCA-muteret tilbagevendende æggestokkræft med 77 procent, viser ARIEL 3-studiet, der var udvalgt som Late Breaking Abstract.

Resultaterne bekræfter, at behandling med PARP-hæmmere er kommet for at blive, mener Mansoor Mirza.

”Dataene for rucaparib viser præcist det samme som dataene for niraparib. Det vil sige, at vi nu har to store studier med PARP-hæmmere, som viser, at stofferne skal gives til alle æggestokkræftpatienter, uanset om de har BRCA-genmutation eller ej. Effekten er nogenlunde ens, og de tolereres lige godt, så patienterne kan være i behandling i årevis. PARP har ændret rigtig meget ved behandlingen af æggestokkræft, så patienterne lever meget længere uden sygdomsprogression, end de hidtil har gjort,” siger Mansoor Mirza.

At der formentlig snart er to sammenlignelige stoffer på markedet, betyder, at der kan komme konkurrence på den dyre behandling, som koster 50-60.000 kr. om måneden.

”Hvis begge stoffer bliver godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og derefter Medicinrådet, kan man forhandle prisen ned. Hvis der kun er et stof på markedet, bliver prisen ved med at være høj. Så set fra et samfundsøkonomisk perspektiv kan vi få meget ud af, at der er to stoffer frem for et,” siger Mansoor Mirza.

Niraparib er endnu ikke godkendt af EMA, men bruges i øjeblikket i et såkaldt ’expanded acces program’, hvor lægerne kan søge først den regionale lægemiddelkomité og herefter Lægemiddelstyrelsen om lov til at bruge stoffet i enkeltpatienter. Mansoor Mirza har tre patienter i behandling med niraparib.

EMA’s svar på ansøgning om markedsføringsgodkendelse af niraparib er lige om hjørnet. Når niraparib er blevet godkendt i EMA, skal det godkendes i Medicinrådet. Alt i alt regner Mansoor Mirza med, at niraparib er tilgængeligt på hospitalsapotekerne i marts-april.

Om ARIEL 3

ARIEL3 indbefattede 564 patienter med æggestokkræft, der havde reageret på platinbaseret kemoterapi i anden eller tredje behandlingslinje. Patienterne blev randomiseret 2:1 til vedligeholdelsesbehandling med enten rucaparib eller placebo. Det primære endepunkt var progressionsfri overlevelse (PFS), som blev målt sekventielt i tre grupper, hvis fordel blev fundet i den foregående gruppe: 1) BRCA-muteret; 2) BRCA-muteret eller uden BRCA-mutationer med høj LOH; 3) ’Intention to treat’ (hele studiepopulationen).

Rucaparib førte til en statistisk signifikant forbedring i PFS i alle tre grupper. PFS steg fra 5,4 måneder til hhv. 16,6, 13,6 og 10,8 måneder i hhv. gruppe 1, 2 og 3. Forbedringen i PFS var størst i den BRCA-muterede gruppe, som havde en 77 procent stigning.

I sonderende analyser blev patienter uden BRCA-mutationer opdelt i dem med høj og lav LOH. Som forventet havde patienter med høj LOH større forbedring i PFS end dem med lav LOH. Men i både høj og lav LOH-undergrupper var rucaparib statistisk signifikant bedre end placebo.

Rucaparib var godt tolereret, og kun 13 procent af patienterne måtte afbryde medicinen på grund af bivirkninger. Sikkerhedsprofilen af ​​rucaparib var i overensstemmelse med tidligere fase 2-undersøgelser.

ESMO2017

Kultur