"Vi ved bl.a., at tumorer kan udskille nogle stoffer og ’kommunikere’ med resten af kroppen bl.a. gennem mRNA-molekyler og cytokiner som IL-6, der stimulerer immunsystemet. Stofferne, som tumorerne udskiller, ser ud til i dyrestudier at påvirke lever-, fedt- og muskelceller til at blive mere insulinresistente,” siger Lykke Sylow.
Dansk studie: Nogle kræftformer øger risikoen for type 2-diabetes markant
Kræft øger generelt risikoen for at få type 2-diabetes bare to år efter diagnose, men for nogle kræftformer er risikoen for at få diabetes markant øget.
Hvis du så får type 2-diabetes efter at have fået en kræftdiagnose, er risikoen for at dø samtidig øget med over 20 procent i løbet af to år uanset årsag.
Det viser et nyt dansk registerstudie publiceret som letter i tidsskriftet Diabetes Care. De danske forfattere er ret begejstret for arbejdet:
”Vi har virkelig formået at samle mange forskellige kræfter på tværs af fagspecialer, som har givet studiet en særlig styrke, som er ret unik,” siger Lykke Sylow, lektor på Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet. Hun er førsteforfatter til studiet, der bl.a. inkluderer medforfattere fra Steno Diabetes Center Copenhagen og Rigshospitalet med speciale i endokrinologi, onkologi og ligesådan forskere med speciale i senfølger til kræft og molekylær fysiologi.
En million blodprøver
Selv om et tidligere studie har fundet en sammenhæng mellem kræft og diabetes, er dette første gang, man har gjort med så stor en kohorte og med så mange datapunkter. Det gælder bl.a. mere end en million blodprøver fra personer i registerstudiets kohorte, der kan vise forhøjet langtidsblodsukkeret uanset om diabeten er diagnosticeret.
Selve kohorten bestod af 51.353 kræfttilfælde hos personer bosat i Region Hovedstaden og diagnosticeret i perioden 2004 til 2015. De var uden type 2-diabetes på kræftdiagnosetidspunktet, vurderet ud fra en måling af plasma- eller serumglukose ≥11 mmol/L eller HbA1c ≥6,5 procent (48 mmol/mol).
Hver person i kohorten blev matchet med 10 alders- og kønssvarende kontrolpersoner uden kræft og type 2-diabetes.
Kun kræfttyper med mere end 1.000 tilfælde blev inkluderet, og personer med diabetes før kræftdiagnosen blev udelukket.
Den mediane opfølgningstid var 2,34 år for alle case-personer og 4,41 år (2,04-7,40) for cancerfrie kontrolpersoner.
Resultatet viste, at:
- Der var en øget risiko for nyopstået type 2-diabetes for alle kræftformer (hazard ratio [HR] 1,09; 95 procent CI 1,03-1,14).
- Risikoen for nyopstået type 2-diabetes for forskellige kræfttyper i sammenligning med kontrolpersoner.
- Risikoen for nyopstået type 2-diabetes var særlig stærk for bugspytkirtelkræft (HR 5,00; 95 procent CI 3,62–6,90), kræft i hjernen og andre dele af nervesystemet (HR 1,54; 95 procent CI 1,22–1,95) og cancer i corpus uteri (HR 1,41; 95 procent CI 1,10–1,84).
- Patienter diagnosticeret med lunge (HR 1,38; 95 procent CI 1,14–1,66), urinvejs- (HR 1,32; 95 procent CI 1,15–1,51) og brystkræft (HR 1,20; 95 procent CI 1,08–1,34) havde også en signifikant øget risiko af type 2-diabetes.
- Malignt melanom (HR 0,76; 95 procent CI 0,61-0,94) og lymfatisk og hæmatopoietisk vævskræft (HR 0,83; 95 procent CI 0,71-0,98) var forbundet med reduceret type 2-diabetes årsagsspecifik risikorate.
Forskerne vurderer, at der overordnet er tre kategorier af faktorer, der kan spille ind på risikoen for type 2-diabetes efter at have fået kræft, fortæller Lykke Sylow. Den ene kategori gælder livsstil og helbred, såsom motion, kost, alkohol og overvægt, og så inaktivitet, som alle er fælles risikofaktorer for at få både kræft og type 2-diabetes. Det kan forklare noget af den øgede risiko, vurderer Lykke Sylow, men forfatterne tror ikke, det kan forklare det hele.
”Der er også andre faktorer på spil. Vi ved bl.a., at tumorer kan udskille nogle stoffer og ’kommunikere’ med resten af kroppen bl.a. gennem mRNA-molekyler og cytokiner som IL-6, der stimulerer immunsystemet. Stofferne, som tumorerne udskiller, ser ud til i dyrestudier at påvirke lever-, fedt- og muskelceller til at blive mere insulinresistente,” siger Lykke Sylow.
”Der er mange, som forsøger at lave medicin mod de stoffer, tumorerne udskiller, og der er mange fase I og II-forsøg undervejs. Disse forsøg er dog ikke målrettet diabetes, men andre komplikationer ved kræft, nemlig tab af muskelmasse. Men der er ingen godkendt behandling mod det endnu.”
Dertil kommer, at lægemidlerne kan spille en rolle i udvikling af større insulinfølsomhed og ligesådan behandling af bivirkninger til kræftmedicinen, fortæller hun.
”Det er først de seneste par år, at vi er begyndt at blive opmærksomme på risikoen for at udvikle metaboliske sygdomme efter en kræftsygdom. Vi har nogle brikker til puslespillet, men der er også en del, vi ikke ved om området,” siger Lykke Sylow.
Øget risiko for død
Efter at have etableret en øget risiko for type 2-diabetes hos patienter med specifikke kræfttyper, undersøgte forskerne, om nyopstået type 2-diabetes efter kræftdiagnose påvirkede overlevelsen.
De havde en underpopulation på 28.308 cancerpatienter, som stadig var i live to år efter diagnosen. Resultatet viste, at sammenlignet med kræftpatienter uden type 2-diabetes havde kræftpatienter med nyopstået type 2-diabetes i denne toårige periode en 21 procent højere dødelighed af alle årsager (HR 1,21; 95 procent CI 1,04–1,41).
