Skip to main content

Lungekræft

Ny KRAS-hæmmer imponerer: Næsten samtlige patienter får bragt sygdommen i ro

ELCC: Kombinationen af den nye KRAS G12C-hæmmer calderasib og PD-1-hæmmeren Keytruda (pembrolizumab) viser flotte responsrater og rekordlang progressionsfri overlevelse ved KRAS G12C-muteret metastatisk ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Det er en kæmpe fremgang for NSCLC-patienter med KRAS G12C-mutation, hvis vi vel at mærke får adgang til behandlingen, siger ledende overlæge Annette Raskov Kodahl.

Ny CTLA-4-hæmmer forbedrer overlevelsen markant ved planocellulær NSCLC

ELCC: Gotistobart, en next-generation CTLA-4-hæmmer, giver længere overlevelse, højere responsrate og mere holdbare responser end docetaxel hos patienter med metastatisk planocellulær ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), der er progredieret efter behandling med PD-(L)1-hæmmer og platinbaseret kemoterapi.

Femårsdata: Perioperativ Keytruda øger EFS-raten markant ved tidlig NSCLC

ELCC: Patienter med resektabel ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), der opnår patologisk komplet respons (pCR) efter perioperativ behandling med Keytruda (pembrolizumab) og neoadjuverende kemoterapi, har en markant højere femårs eventfri overlevelsesrate (EFS) sammenlignet med patienter, som opnår pCR efter placebo og kemoterapi.

Ny HER2-hæmmer viser ekstraordinært gode resultater hos lungekræftpatienter med hjernemetastaser

ELCC: Den målrettede HER2-behandling zongertinib viser lovende resultater i fase I-studie i en lille og hidtil overset patientgruppe. Et klinisk ”meget vigtigt” studie, som peger på, at vi bevæger os i retning af mere individualiseret behandling, vurderer lungeonkolog Edyta Urbanska, som fremhæver lægemidlets intrakranielle effekt.

Whack-a-Mole-tilgang giver flotte resultater efter progression på førstelinje Tagrisso

ELCC: På ELCC 2025 var andenlinjebehandling et stort anlagt tema for patienter med EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), der progredierer på førstelinje Tagrisso (osimertinib). To studier fastholder osimertinib i anden linje, men tilføjer så et nyt målrettet lægemiddel. Det er der fornuftige tanker bag, mener overlæge Peter Meldgaard.

Afdelingslæge: Exceptionelt høj responsrate på ny ROS1-TKI bør efterprøves

ELCC: Den eksperimentelle ROS1-TKI taletrectinib opnår bemærkelsesværdigt høje responsrater i en indirekte sammenligning med crizotinib hos patienter med ROS1-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Der kan være tale om et potent nyt lægemiddel, men studiedesignet er behæftet med en del usikkerhed, mener afdelingslæge Birgitte Bjørnhart.