Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Interimanalyse: Verzenios + aromatasehæmmer har OS-fordel mod HER2-negativ HR+ brystkræft

ESMO: Postmenopausale kvinder med fremskreden, HR+/HER2- brystkræft har øget samlet overlevelse, når de modtager CDK4/6-hæmmeren Verzenios (abemaciclib) som initial behandling sammen med en aromatasehæmmer, indikerer interimanalyse fra MONARCH 3-studiet.

De aktuelle delresultater, der bliver præsenteret på ESMO 2022 (abstract LBA15), er endnu ikke signifikante, men studiets førsteforfatter –professor Matthew Goetz fra Mayo Clinic, USA – har under den europæiske kræftkongres ifølge Medicine Matters udtalt, at data ”modner sig på en favorabel måde.”

MONARCH 3 er et fase III-studie, hvor aromatasehæmmer med eller uden tilføjelse af abemaciclib undersøges. Resultater har allerede vist signifikant progressionsfri overlevelse, mens den endelige analyse af samlet overlevelse forventes færdig i 2023.

493 patienter blev randomiseret til at modtage aromatasehæmmer + abemaciclib (328 patienter) eller placebo (165 patienter). Ved dette interim var median follow-up 70,2 måneder og sikkerhedsdata var i overensstemmelse med den kendte bivirkningsprofil for abemaciclib.

I intention to treat-populationen, der skal udgøre 80 procent i den endelige analyse, var medianoverlevelsen 67,1 måneder hos kvinderne, der modtog både abemaciclib og aromatasehæmmer, for placeboarmen lød tallet på 54,5 måneder (HR=0,754, 95% CI: 0,584-0,974, med en 2-sidet p=0.0301). Hos gruppen med visceral sygdom lød medianoverlevelsen på 65,1 måneder med abemaciclib vs. 48,8 måneder med placebo (HR=0,708, 95% CI: 0,508-0,985; med en 2-sidet p=0.0392), en forøget medianoverlevelse på over 12 måneder er altså indtil videre observeret.

Abemeciclib er allerede anbefalet af Medicinrådet som førstelinjebehandling af lokalt fremskreden eller metastatisk ER+/HER2- brystkræft i kombination med aromatasehæmmer og som andenlinjebehandling af lokalt fremskreden eller metastatisk ER+/HER2- brystkræft i kombination med fulvestrant.

 

Kultur