Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

AMGROS skal tvinges til at følge ASCO tæt

Skrevet af Kristian Lund d. 05. juni 2019

Hver eneste cancerkongres, også ASCO, byder på sine nye målinger til at vurdere lægemidlers effekt, og hvordan de påvirker patienternes liv - og ikke mindst, hvad de koster skatteyderne.

Selv de dyreste lægemidler i verden kan jo være ekstremt fornuftige investeringer for samfundet, fordi besparelserne opvejer omkostningerne. Det burde enhver kunne regne ud.

 

Desværre er den tankegang ikke just fremherskende i Danmark, som nok har forstået at inddrage de mest indlysende omkostninger for sundhedsvæsenet i sine bedømmelser, f.eks. hvis hospitalsafadelingerne kan reducere sine omkostninger, eller det modsatte, ved at indføre en ny behandling. I Danmark inddrages også patienternes omkostninger, f.eks. til transport, og det kan på overfladen se mægtig gennemtænkt og fornuftigt ud. 
 
Det er bare ikke tilfældet. Den danske tilgang, og den skyldes AMGROS, er direkte snævertsynet og primitiv, og risikoen er, at Danmark afviser lægemidler, som reelt kan give det danske samfund betydelige besparelser - sammen med store gevinster for patienterne.
 
Til eksempel kan den danske bedømmelse af omkostningerne ved lægemidler ikke inddrage lige så indlysende besparelser/fordyrelser, som f.eks. at anvendelsen af et nyt lægemiddel eller en kombinationsbehandling kan føre til en markant forlængelse af den behandlingsfrie periode, hvor der altså ikke skal indkøbes dyr medicin, i forhold til standardbehandlingen.
 
Fordelene for samfundet er ellers indlysende - hvis der er den nødvendige kvalitet bag analyserne. Så må denne besparelse indgå i den økonomiske overvejelse om en ny behandling skal indføres eller opprioriteres på bekostning af en behandling med en kortere behandlingsfri periode.
 
Nu er parameteret, behandlingsfri overlevelse, kun en af de mulige økonomiske overvejelser, som ikke inddrages i godkendelsesprocesserne i Danmark. Der er mange andre tilsvarende vinkler på de økonomiske vurderinger, som burde inddrages - men som overses, med eller mod bedre vidende, eller helt bevidst fordi en ekstra omkostning i et sygehusbudget ikke opvejes af en besparelse i et kommunalt budget. I det tilfælde rammes rationelle økonomiske beslutninger af silotænkning, og det kan man desværre beskylde regionerne for at praktisere.
 
Det konkrete tilfælde om en behandlingsfri periode afsløres i et såkaldt quality of life studie med fireårsdata fra CheckMate 067 om patienter med fremskredent malignt melanom. Studiet blev præsenteret på en postersession mandag på ASCO. Data sammenligner patienternes vurdering af deres livskvalitet ved det sidste behandlingsbesøg med vurderingen i den behandlingsfri periode efter endt behandling. En af observationerne drejer sig om den behandlingsfrie periode, og netop det parameter handler jo også om økonomi, og ikke bare livskvalitet. Studiet sammenligner den behandlingsfrie periode ved behandling med nivolumab og ipulimumab med en kombination af de to. Og sammenligningen viser, at kombinationsbehandlingen, som også har overbevisende overlevelsesdata bag sig, fører til en markant forlængelse af den behandlingsfrie periode med imponerende 48 uger. Fantastisk for patienterne, og for medicinbudgetterne.
 
Oplagt burde sådan en effekt inddrages i den økonomiske bedømmelse af en behandling - men det sker altså ikke i Danmark.
 
Spørgsmålet er: hvordan vækker man AMGROS så den slags besparelser inddrages i vurderingen af lægemidlers omkostninger. Det er ikke til at holde ud, at lægemidler afvises uden den tilstrækkelige økonomiske analyse, og den risiko lever vi med lige nu.
 
Behovet for nytænkning er enormt - og indlysende.

Om skribenten

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Onkologisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Kommenter

Please login to leave a comment.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift