Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Medicinrådet jonglerer med gruppeeffekt - og med principperne

Skrevet af Kristian Lund d. 06. maj 2019 i Medicinrådet

Det så uskyldigt ud, da Medicinrådet på sit seneste møde 10. april meddelte omverdenen, at man havde besluttet at udvide anbefalingen af kombinationsbehandlingen med lægemidlerne encorafenib og binimetinib mod modermærkekræft.

I sin pressemeddelelse skrev rådet bl.a.: ”Omtrent 35-40 flere patienter årligt kan nu få den nye behandling.”

 

For udenforstående lignede det en sejr for patienterne - og at beslutningen kunne dokumentere, at Medicinrådet er en institution, som arbejder for at give patienterne bedre og nyere behandlingsmuligheder.

Desværre er pressemeddelelsen grov manipulation af sandheden. Faktisk så grov, at det burde være utænkeligt for en offentlig institution. Realiteten er nemlig, at den behandling, som Medicinrådet er så stolt af, savner enhver dokumentation. Til gengæld erstatter behandlingen en anden, som netop har dokumentation. 

Er det en sejr for patienter? Ikke just.

Sagen er kompliceret, - som meget, der har med Medicinrådet at gøre, - og derfor har Medicinrådet nærmest frit spil med sin pressestrategi. Og også derfor gik denne pressemeddelelse sin sejrsgang overalt i den presse som interesserer sig for Medicinrådets beslutninger. Pressen reagerede nemlig ikke. Ingen omtale. Ingen kritik.

Mon ikke også de sundhedspolitiske ordførere i Folketinget overså denne nyhed, som fik det tykkest lag sukkerglasur man kan tænke sig.

Forhistorien er denne. På sit møde i februar i år traf Medicinrådet beslutning om, hvilken behandling der skal anbefales til patienter med modermærkekræft. Ved den lejlighed anbefalede rådet kombinationsbehandlingen encorafenib/binimetinib  til patienter med modermærkekræft i IV stadie uden hjernemetastaser.

Medicinrådet vurderede, at denne kombinationsbehandling var bedre alt taget i betragtning end standardbehandlingen, som var dabrafenib i kombination med trametinib.

Derimod traf Medicinrådet på mødet i februar ingen beslutning om at ændre behandlingen af patienter med modermærkekræft med hjernemetasatser. Der holdt man fast i dabrafenib i kombination med trametinib, som i modsætning til kombinationsbehandlingen encorafenib/binimetinib har evidens bag sin effekt når det gælder denne målgruppe.

Det er denne sidste del af beslutningen Medicinrådet skiftede mening om på mødet i april, og som i pressemeddelelsen udlægges som en sejr for patienterne.

På sit møde 10. april besluttede Medicinrådet nemlig at se bort fra, at der ikke er evidens til at bruge kombinationsbehandlingen encorafenib/binimetinib til disse mest svækkende patienter. I stedet fravalgte man den behandling, som netop har dokumenteret effekt. Og alibiet for at skifte mening blev, at den effekt, som det valgte lægemiddel har, når det gælder patienter uden hjernemetastaser vel også må gælde for patienter med hjernemetastaser. I sin forklaring refererer Medicinrådet til en 'gruppeeffekt', og dermed menes, at hvis lægemidlet har en gunstig effekt på en patientgruppe, så har det velsagtens den samme effekt for den anden også.

Sådan lyder Medicinrådets beslutning – og den begrundes ikke yderligere.

Men når man kender Medicinrådets logik, så ved man, at den ændrede holdning sikkert skyldes muligheden for at spare penge. Og det bekræftes da også, når man ser AMGROSs bidrag til denne beslutning. Så viser det sig nemlig, at den kombinationsbehandling, som ikke kan dokumentere sin effekt, er billigere end den kombination som kan dokumentere sin effekt.

Besparelsen opgøres til bare 17.000 kr. Større er besparelsen altså ikke. Men den besparelse er baseret på de officielle priser. Ingen  kender nemlig de priser, som leverandøren af den pågældende medicin har tilbudt Amgros. Besparelsen kan være meget større.

Det er dog ikke pengene Medicinrådet bruger som forklaring, ja, faktisk er der ingen forklaring på, at rådet beslutter sig for at kassere en lægemiddelkombination med dokumenteret effekt og erstatte det med en anden, som ikke kan dokumentere sig.

Det er i øvrigt ikke første gang Medicinrådet skifter mening. Mest spektakulært skete det med et lungekræftlægemiddel, som først blev anbefalet af Medicinrådet, hvorefter beslutningen blev ændret i en proces, som Medicinrådet beskriver i et såkaldt hændelsespapir, - men som imidlertid er hemmeligholdt. Også i det tilfælde gætter man næppe forkert, hvis forklaringen reelt var, at man kunne spare penge.

Men denne gang er den ændrede anbefaling mere kontroversiel og problematisk. Den handler nemlig om de principper, som ligger til grund for Medicinrådets beslutninger.

Normalt gør Medicinrådet et stort nummer ud af baggrunden for sine anbefalinger. Denne gang gør Medicinrådet intet for at forklare, hvad der skete mellem mødet i februar og mødet i april, og Medicinrådet forklarer det heller ikke med et eneste ord, hvorfor anbefalingen skulle ændres. Der er ingen konkret anledning.

I en række andre afgørelse har Medicinrådet ellers pure afvist 'gruppeeffekt', og ofte er det sket på trods af fagudvalg, som ellers skulle være eksperter i at bedømme om et lægemiddel kan have effekt på patientgrupper, der ikke eller kun delvist er omfattet af studier.

I de tilfælde faldt Medicinrådets hammer hårdt. Patienter med primær progressiv sclerose ældre end 45 år fik et lodret nej til ny behandling, netop med henvisning til at klasseeffekten var upålidelig. Et andet lægemiddel, Spinraza, fik en kold skulder når det gælder børn ældre end hvad studiet handlede om – igen på grund af manglende tillid til 'gruppeeffekt'.

I det hele taget er netop denne såkaldte 'gruppeeffekt' den dominerende forklaring på mange af Medicinrådets mest spektakulære afvisninger.

Med beslutningen på mødet 10. april blev principperne pludselig vendt på hovedet. Så blev 'gruppeeffekten' anvendt til at anbefale et lægemiddel uden dokumenteret effekt fremfor et lægemiddel med dokumenteret effekt. Altsammen for at opnå en besparelser, som offentligheden imidlertid ikke kender til – udover at det var tilstrækkeligt til at få Steen Werner Hansen, Jørgen Schiøler Kristensen, Hanne Rolighed og de andre i Medicinrådet til at stemme for en kombinationsbehandling til en patientgruppe, hvor der ikke er evidens for effekt.

Den beslutning er i sig selv problematisk. Men hvis man forestiller sig, at Medicinrådet vil fortsætte den praksis, så trues samtlige godkendte behandlinger af konkurrerende lægemidler, som godt nok ikke har den fornødne evidens, men hvor virksomhederne er parat til at gå ned i pris.

Medicinrådets håndtering af den slags sager truer med andre ord fundamentet under en gennemtænkt lægemiddelgodkendelse i Danmark. Alt er kommet til at handle om penge – til gengæld kan man frygte at prisen er at principperne tilsidesættes.

Det er så usundt, som det kan være – og så hylder Medicinrådet ovenikøbet sig selv i pressemeddelelser som lovpriser beslutningerne.

Om skribenten

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Onkologisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Kommenter

Please login to leave a comment.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift