For meget Go'morgen-TV - for lidt sundhed, Heunicke

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Svend Hartling-modellen er taget ud af produktion

Skrevet af Kristian Lund d. 03. december 2019

Hans eftermæle plettes af hans centrale rolle i projektet med Sundhedsplatformen, men det forandrer ikke, at det  er af landets mest kompetente sundhedsledere, som slutter i efteråret 2020, når koncernchef i Region Hovedstaden, Svend Hartling, lader sig pensionere som 66-årig.

Meddelelsen afsendtes af hans politiske chef Sophie Hæstorp Andersen (Soc.), som nu har over ni måneden til at finde en afløser.

Det bliver imidlertid svært.

Ingen administrativ leder har haft Svend Hartlings holdbarhed, tæt på 25 år på topposter i sundhedsvæsenet, og han har ikke desto mindre leveret beslutningsgrundlaget til virkelig mange initiativer og projekter, som offentligheden bagefter har sat spørgsmålstegn ved. Udover sundhedsplatformen har han haft fingrene dybt begravet i et hav af spareplaner, akuttjenesten 1813, sygehuslukninger på stribe og alskens andre ugerninger. Men han har også gedigne successer bag sig, ikke mindst hans formandsperiode for RADS, forløberen for Medicinrådet. Den opgave løste han med kløgt og åbenhed.

Svend Hartling har i det hele taget klaret sig forbi alle højsøer, hvis ikke ligefrem orkaner, og det har han på grund af sin personlighed, integritet og faglighed – imod sig har han til gengæld haft sin værste fjende, nemlig loyaliteten overfor de politikere og chefer, som han har betjent.

Man har aldrig kunnet beskylde Svend Hartling i at deltage i fagligt ubegavede eller uforsvarlige løsninger. Man har altid haft på fornemmelsen, at Svend Hartling bag kulisserne arbejdede for at få de bedst mulige løsninger ud fra de præmisser, politikerne havde besluttet. Hvis han havde haft eneansvaret for udrulningen af Sundhedsplatformen, så kan det ikke udelukkes, at mange ville have kæmpet for at få det til at lykkes, snarere end – som tilfældet blev – at langt de fleste har strittet imod.

Jo, selvfølgelig er det truffet dumme beslutninger i regionen i hans tid. Det kan ikke undgås i en region af den størrelse. Men de dummeste var ikke hans opfindelser. De blev født af politikerne. I stedet blev det hans opgave at reparere på tosserierne, og den opgave tog han på sig, diskret og elegant.

Men kan desværre frygte, at Svend Hartlings model er taget ud af produktion. I bilbrancen er såkaldte continuationcars ellers kommet på mode – biler som er tro kopier af ældre modeller med særlige kvaliteter. Så finder man de gamle tegninger frem eller kopierer detaljer fra virkelige modeller. Den teknik er ikke nået frem til sundhedsvæsenet, så Svend Hartling kommer ikke til at blive klonet.

Desværre er chancerne for at finde en moderne udgave af en leder med hans evner uhyre begrænset. Ikke mindst fordi der efterhånden er meget få fødekanaler til denne type jobs. Hartlings generation blev udformet i amternes tid. Der var mange flere steder at stå i leder-lære i. Mange flere hospitaler, mange flere sygehusforvaltninger. Nu er mange hospitaler nedlagt eller fusioneret ind i hinanden, og i stedet for mange amter er der nu kun fem regioner. Talentfabrikken er blevet meget mindre og mindre effektiv.

En af Svend Hartlings særheder som leder på absolut topplan er, at han er læge, ovenikøbet speciallæge, endokrinolog. Mange påstår, at læger er gode ledere. Især læger. Det er måske rigtigt. Altså for et fåtal, som magter at se de administrative muligheder i denne baggrund. Dem er der desværre uhyggeligt få af.

Der er til gengæld rigtig mange eksempler på læger, som ikke magtede det store lederjob. Men Svend Hartling gjorde. Han har kunnet kombinere sin lægeindsigt med organisatorisk kreativitet,  tålmodighed og ganske meget menneskelig forståelse. Den slags profiler er der langt imellem, og desværre render de ikke rundt med et rødt kryds i panden, så de er svære at spotte.

En kendsgerning er det i hvert tilfælde, at regionerne har besvær med at generationsskifte de topledelser, som bar regionernes første år i gennem. Region Hovedstaden blev et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, da regionens tidligere formand, Vibeke Storm Rasmussen (S), udnævnte Hjalte Aaberg som øverste koncernchef – det var en fejl, og den betaler Svend Hartling en del af prisen for, fordi han kom til at eksekvere chefens ugennemtænkte strategi, ikke mindst hvad angår Sundhedsplatformen.

Region Midtjylland havde heller ikke held med sit generationsskifte efter Bo Johansen og Leif Vestergaard Pedersen. Afløseren i topjobbet, Jacob Stengaard Madsen, duede slet ikke og blev fyret.

Region Syddanmark gik også i fælden med sit generationsskifte, hvor man satsede på Mikkel Hemmingsen og Jacob Stengaard Madsen, som senere kom til Region Midtjylland.

Siden har der i alle tre regioner været ro på efter toppposterne er indtaget af Svend Særkjær i Region Hovedstaden, Pernille Blach Hansen i Region Midtjylland og Jane Kraglund i Region Syddanmark.

Region Sjælland er langt med sit generationsskifte. Den relativt nye topmand er Per Bennetsen, og ved sin side har han Leif Panduro Jensen, som i øvrigt netop er læge. Det ser funktionsdygtigt ud.

Region Nordjylland har ligefrem haft flere generationsskifter, men regionen har svært ved at fastholde de nye ledere, som udnævnes. Per Christiansen forlod topjobbet og blev direktør på Rigshospitalet. Så blev Svend Særkjær ny topchef. Men også han er nu landet i Region Hovedstaden, hvor han blev Svend Hartlings chef. Nu har Christian Boel taget over, og mon ikke der falder ro på nu der også.

Det er der, vi er med regionernes rekrutteringer af ledere. De stjæler fra hinanden, og det gør de sikkert også på Svend Hartlings job. Der spiller det også en rolle, at regionernes fremtid nok synes sikret i en tid - men det er usandsynligt, at regionerne kommer upåvirkede ud af de kommende ti år. Det forbedrer ikke mulighederne for at tiltrække de bedste kandidater i konkurrence med staten og kommunerne.

Regionens arbejde med at finde den næste Svend Hartling går i gang til januar, og der er ansøgningsfrist i februar.

Det ligner et job, som skal slås op igen i flere omgange.

Om skribenten

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Onkologisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Kommenter

Please login to leave a comment.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift