Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Lovende resultat for kemofri fremtid for tungt behandlede brystkræftpatienter

SABCS: Kombinationsbehandling med zanidatamab, Ibrance (palbociclib) og fulvestrant til patienter med HER2+/HR+ metastatisk brystkræft, der har gennemgået flere tidligere behandlinger, giver en progressionsfri overlevelse på 11,7 måneder - og 14,9 måneder for én subgruppe. Det understøtter videreudvikling af kemoterapifrit behandlingsregime, udtaler forskerne bag nyt studie.

Det er den midlertidige konklusion på et nyt fase 2a-studie, der blev præsenteret på SABCS 2023 fredag aften dansk tid (abstract #LBO1-04).

Studiet fokuserede på effektiviteten og sikkerheden af en kombinationsbehandling med zanidatamab, palbociclib, og fulvestrant hos patienter med HER2+/HR+ metastatisk brystkræft (mBC).

Zanidatamab er et nyligt udviklet bi-specifikt HER2-antistof, der har vist effekt mod forskellige HER2-positive kræftformer - blandt andet i et fase 1-studie publiceret i Lancet Oncology sidste år.

Patienterne opnåede en overordnet progressionsfri overlevelse ved 6 måneder (PFS6) på 67 procent, hvilket var studiets primære endepunkt. I den bekræftede HER2+(ccHER2+)-subgruppe så forskerne en PFS6 på 69 procent.

Den overordnede mediane progressionsfri overlevelse (mPFS) var 11,7 måneder og 14,9 måneder i ccHER2+-undergruppen.

Formålet med studiet var at afsøge en kemoterapifri behandlingsmulighed til denne tungt behandlede patientgruppe, og resultaterne understøtter ifølge forskerne yderligere udvikling af en kemoterapifri behandlingsform for patienter med HER2+/HR+ mBC.

Studiet omfattede 51 patienter med HER2+/HR+ mBC, der havde modtaget en række tidligere behandlinger, herunder trastuzumab, pertuzumab, T-DM1 og i nogle tilfælde T-DXd og fulvestrant. Ingen af patienterne havde modtaget tidligere CDK4/6-hæmmere.

Studiedeltagerne modtog en dosis zanidatamab (20 mg/kg) hver anden uge sammen med standarddoser af palbociclib og fulvestrant.

Håndterbar sikkerhedsprofil uden dødsfald

Behandlingen havde en håndterbar sikkerhedsprofil, hvor de mest almindelige bivirkninger inkluderede diarré (80 procent), neutropeni (59 procent), kvalme (39 procent), stomatitis  (37 procent), anæmi (29 procent), opkast (25 procent) og asteni (24 procent).

Behandlingsrelaterede bivirkninger af grad 3 eller derover var primært neutropeni (53 procent), diarré (14 procent), anæmi (10 procent), trombocytopeni (6 procent), hypokaliæmi (4 procent) og hypomagnesiæmi (4 procent). Tre patienter stoppede på grund af bivirkninger med palbociclib, 1 patient stoppede med zanidatamab og fulvestrant.

Der var ingen behandlingsrelaterede dødsfald.

LBO1-04 - Effekt af behandling

Tabel 1. Effektivitet af triple-regime (zanidatamab + palbociclib + fulvestrant) mod HER2+/HR+ mBC.

a) Patienter med målbar sygdom (alle patienter: n=46; ccHER2+-subgruppe: n=29).

b) Defineret som bedste respons af komplet respons (CR), delvis respons (PR), non-CR/non-PD eller stabil sygdom (SD).

c) Patienter med DOR (alle patienter: n=16; ccHER2+-subgruppe: n=14).

cBOR: bekræftet bedste samlede respons

cORR: bekræftet objektiv responsrate

DCR: sygdomskontrolrate

DOR: varighed af respons

PD: progressiv sygdom

 

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.