Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Længeventede data slår fast: Perioperativ Keytruda øger overlevelsen ved triple negativ brystkræft

Christina Bjerre

ESMO:  Patienter med højrisiko, triple negativ brystkræft (TNBC) lever længere, når de har fået neoadjuverende Keytruda (pembrolizumab, pembro) og kemoterapi efterfulgt af pembro alene, hvilket lige nu er dansk standardbehandling. Det er en rigtig god nyhed, siger afdelingslæge Christina Bjerre.

”Det er dejligt nyt. Vi har været spændte på at se data på samlet overlevelse (OS) for denne gruppe, og vi er bestemt ikke skuffede,” siger Christina Bjerre, afdelingslæge på Rigshospitalets kræftafdeling.

Hun var tilstede, da de opdaterede resultater fra fase III-studiet KEYNOTE-522 blev præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO2024 (abstract #LBA4) under Presidential Symposium.

Behandlingen har været standard i Danmark siden Medicinrådet anbefalede den i februar 2023. Anbefalingen blev givet på baggrund af tidlige data fra KEYNOTE-522 og ud fra data for hændelsesfri overlevelse (EFS) og antal patienter med komplet respons. Tillæg af pembrolizumab til kemoterapi forbedrede EFS og den patologiske komplette responsrate (pCR), men der manglede altså de femårige OS-data, som nu er offentliggjort.

”Vi har ventet på at se, om den forbedrede EFS og den højere komplette respons-rate ved immunterapi præ- og post operativt ville udmønte sig i en reel overlevelsesgevinst hos patienterne. Nogle gange kan OS-resultaterne skuffe i sådanne studier, men det var ikke tilfældet her,” siger Christina Bjerre.

Mindre risiko for død

I KEYNOTE-522 blev 1.174 patienter med tidligere ubehandlet, ikke-metastatisk, centralt bekræftet TNBC (stadium T1c N1-2 eller T2-4 N0-2 per AJCC) randomiseret 2:1 til enten neoadjuverende pembro eller placebo plus kemoterapi. Efter operation fik patienterne adjuverende pembro eller placebo i op til ni serier eller indtil recidiv eller uacceptable bivirkninger.

Studiet viste, at pembrolizumab forbedrede OS signifikant.

  • Ved en median opfølgning på 75,1 måneder blev hazard ratio (HR) for OS beregnet til 0,66 (95% CI 0,50-0,87; P=0,0015).
  • Den 5-årige OS-rate var 86,6 procent i pembro-armen mod 81,7 procent i placebo-armen.
  • For patienter, der fik pembrolizumab, var den 5-årige EFS-rate 81,2 procent (95% CI 78,3-83,8), sammenlignet med 72,6 procent (95% CI 67,4-76,4) i placebo-gruppen.
  • Hazard ratioen (HR) for EFS var 0,65 (95% CI 0,51-0,83).

Effekten af pembro var gennemgående konsistent på tværs af prædefinerede subgrupper, inklusive PD-L1 ekspression.

Overlevelse uden komplet respons

I Danmark tilbyder man ikke adjuverende pembro ved TNBC, hvis patienten har opnået komplet respons med neoadjuverende pembro og kemoterapi. Medicinrådet har vurderet, at sandsynligheden for tilbagefald vil være så lille, at behandlingens potentielle gevinst ikke vil stå mål med prisen og med bivirkninger for patienten.

Derfor var det også interessant at se, om forskerne kunne præsentere data, der viste, at de patienter, som ikke havde opnået komplet respons, havde en reel overlevelsesfordel ved tillæg af adjuverende pembro, forklarer Christina Bjerre. Det blev bekræftet.

”Gevinsten af pembro er mest udtalt for patienter, der ikke har opnået patologisk komplet respons. Der er dog fortsat en gruppe af patienter med tilbageværende sygdom (residual cancer burden, RCB klasse 2 og 3, red.), som har en dårlig prognose, også med adjuverende pembro, og hvor der er brug for at afsøge nye behandlingsmuligheder. Samtidig er det uafklaret, om adjuverende pembro skal spille en rolle for gruppen med komplet respons siger Christina Bjerre.

Tung bivirkningsprofil skal opvejes

I pembro-gruppen fik 77,1 procent behandlingsrelaterede grad 3-5 bivirkninger, mens tallet var 73,3 procent i placebo-gruppen.  Forekomsten af immunrelaterede bivirkninger var 35 procent i gruppen af patienter, der fik pembro.

”Det er en bivirkningstung behandling, og effekten skal stå mål med den risikoen for alvorlige og i nogle tilfælde kroniske bivirkninger. Det er derfor helt afgørende, at vi er opmærksomme på at opspore og behandle bivirkninger og drøfte risikoen med patienterne” siger Christina Bjerre.

Kultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.