Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Tobak og patientinddragelse er fokus i Kræftplan IV

To af de største fokusområder i regeringens netop offentliggjorte Kræftplan IV, der har titlen ’Patienternes Kræftplan’, er en massiv indsats på tobaksområdet og en højere grad af patientinddragelse.

Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergaard Pedersen er begejstret for den nye kræftplan.

”Det er den bedste plan, jeg nogensinde har set. Det er en meget ambitiøs, men også realistisk plan,” siger han.

Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO), Ulrik Lassen, som har siddet i den faglige arbejdsgruppe, der er kommet med forslag til kræftplanen, er også positivt indstillet over for udspillet.

”Jeg synes, det er en god plan. Jeg er glad for, at man har beholdt mange af de ting, der stod i vores oplæg, i hvert fald alle de vigtigste. Som helhed synes jeg, at den nye kræftplan kommer bredt og godt omkring,” siger Ulrik Lassen.

Tre nationale mål

Med Kræftplan IV lægger regeringen op til at give kræftområdet et samlet løft på ekstra 1,5 mia. kr. i løbet af de kommende fire år. Beløbet kommer udover de allerede prioriterede midler på 170 mio. kr. årligt fra 2017 til blandt andet øget kapacitet til udredning for kræft. Der er altså tale om en samlet satsning på 2,2 mia. kr. i årene 2017-2020.

Regeringen vil med den nye kræftplan opfylde tre nationale målsætninger for kræftindsatsen:

- At overlevelsen i Danmark i 2025 er på niveau med de bedste af vores nordiske nabolande.

- At der i 2030 er en røgfri generation af børn og unge.

- At 90 procent af kræftpatienterne i 2020 oplever, at de har en patientansvarlig læge.

Patienten skal i centrum

Et af hovedpunkterne i Kræftplan IV er at sikre, at patienterne oplever, at der er sammenhæng i deres behandlingsforløb. Derfor vil man blandt andet udrulle en national model for den patientansvarlige læge, som får det overordnede ansvar for den enkelte patients behandling og følger dem i deres forløb. Modellen skal sikre, at kræftpatienterne på tværs af landet får et ensartet tilbud, og på sigt skal modellen udbredes til alle patientgrupper.

Et andet mål er, at mindst ni ud af 10 kræftpatienter i 2020 skal opleve, at de deltager i beslutningerne om deres egen behandling, og at de bliver informeret om bivirkningerne ved den medicin, de skal have. Kræftplan 4 afsætter i alt 22 mio. kr. til at udvikle og udbrede beslutningsstøtteværktøjer med fokus på kræftpatienter.

”Kræftbehandlingen skal i højere grad tage afsæt i den enkelte patients behov og livssituation. Patientinddragelse er i dag en integreret del af sundhedsvæsnet, men vi skal tage patienterne endnu mere med på råd, lytte mere til dem og være bedre til at inddrage deres erfaringer og oplevelser. For patienterne har en enestående viden om deres egen sygdomssituation, som kan være med til at forbedre kræftbehandlingen”, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.

Første røgfri generation

Rygning er den største årsag til kræft, og derfor indeholder Kræftplan IV en ambitiøs national målsætning om, at Danmark i 2030 skal have den første røgfrie generation.  
Målsætningen skal blandt andet realiseres ved at ændre rygeloven, så elever på erhvervsskoler – i lighed med elever i f.eks. gymnasiet – ikke må ryge på skolens område. Derudover vil regeringen indgå partnerskaber med erhvervslivet med henblik på, at butikkerne ikke sælger tobak til mindreårige.

”Alt for mange børn og unge begynder at ryge. Det skal vi gøre noget ved. Og hvis vi kan nå målet om, at ingen af de børn, som fødes i dag, ryger i 2030, er vi kommet rigtig langt i forhold til at forebygge nye kræfttilfælde. Derfor håber jeg, at der vil være opbakning til at gennemføre initiativerne i kræftplanen, der skal sende et tydeligt signal om, at børn og rygning ikke hører sammen, og forebygge, at unge bliver rygere,” siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Regeringen skal nu forhandle Kræftplan IV på plads med det øvrige Folketing.

Økonomien i regeringens forslag til kræftplan IV 

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 I alt
FAGLIGE INITIATIVER
Patienten med på råd 4 6 6 6 22
Behandling i eget hjem 10 10 10 10 40
Mere individuelle pakkeforløb for kræft 2 1 0 0 3
Målrettede tilbud på hospitalerne til unge med kræft 7 6 6 6 25
Tidlig opsporing – screening for livmoderhalskræft 23 1 1 0 25
Høj og ensartet kvalitet i behandlingen 16 15 17 17 65
Et godt liv efter kræft (rehabilitering og senfølger) 25 41 44 50 160
En værdig og god palliativ indsats 16 26 26 32 100
Udvikling af nye og målrettede behandlingsformer 8 8 7 7 30
Forebyggelsespakke for børn/unge, herunder HPV-vaccination 9 6 3 2 20
Rygestop for særlige grupper og kræftpatienter 10 10 10 0 30
I alt faglige indsatser 130 130 130 130 520
Heraf satspuljeinitiativer (forebyggelse, rehabilitering og palliation) 90 90 90 90 360
KAPACITET
Øget kapacitet (drift) 0 60 150 270 480
Øget kapacitet (anlæg) 190 200 110 0 500
I alt ny prioritering (faglige initiativer og kapacitet) 320 390 390 400 1.500
Øget kapacitet til kræftudredning mv. (FL16) 170 170 170 170 680
I alt samlet løft til kræftområdet 490 560 560 570 2.180

 

Baggrund for Kræftplan IV

Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Statistisk set vil hver tredje dansker blive ramt af kræft, og sygdommen påvirker hvert år tusindvis af danske familier. I 2014 blev der konstateret ca. 39.000 nye kræfttilfælde i Danmark, og årligt dør mere end 15.000 danskere af kræft. Samtidig lever mange med følgerne efter en kræftsygdom.

Der bliver flere ældre i Danmark, og kræft er i høj grad forbundet med stigende alder. Fremskriv­ninger tyder på, at antallet af årlige kræfttilfælde vil stige fra ca. 39.000 i 2014 til ca. 44.000 i år 2025. Det svarer til en stigning på mere end 10 procent over de næste 10 år. Selvom danskerne lever sundere og ryger mindre end tidligere, forventes antallet af kræftpatienter altså at stige i de kommende år.

Når der kommer flere kræftpatienter skyldes det især, at danskerne bliver ældre. Ca. tre ud af fire nye kræfttilfælde rammer danskere over 60 år.

I løbet af de sidste 15 år er der sket store fremskridt på kræftområdet. Stadig flere danskere overlever en kræftsygdom, og i dag er 61 procent af de danske kræftpatienter i live fem år efter, at diagnosen er stillet. I år 2000 var det kun 48 procent.

Selvom kræftbehandlingen er forbedret, fremhæver regeringen en række vigtige udfordringer på kræftområdet, som Kræftplan 4 skal søge at imødegå:

- Der er fortsat alt for mange kræftpatienter, der oplever usammenhængende indsatser, hvor det ikke er klart, hvem der har ansvaret for deres behandlingsforløb, og hvor de ikke føler sig tilstrækkeligt inddraget i beslutninger om deres sygdom.

- Der er fortsat alt for mange børn og unge, der begynder at ryge. Vi har et ansvar for at sikre, at de kommende generationer ikke overtager tidligere generationers dårlige vaner.

- Vi halter fortsat bagefter de øvrige nordiske lande, når det handler om overlevelsen efter kræft. Samtidig er der fortsat geografisk ulighed på tværs af landet i forhold til ventetid og kvaliteten af udredning, behandling og rehabilitering.

- Antallet af nye kræfttilfælde forventes at stige de kommende år, både fordi vi bliver flere ældre, men også fordi vi fortsat kæmper med at nedbringe faktorer, der øger risikoen for kræft. Det betyder, at sundhedsvæsenet skal indstilles på fortsat at levere en udredning, behandling og rehabilitering af høj kvalitet, når der kommer flere kræftpatienter.

Kræftplanernes historik

I år 2000 kom den første kræftplan. Kræftplan I var første skridt på vejen til at forbedre den danske kræftbehandling. Planen sigtede mod at nedsætte kræftdødeligheden ved generelt at løfte forebyggelse og behandling. Først og fremmest handlede det om at opdage flere kræfttilfælde i tide og sikre, at flere kom i behandling for kræft.

I 2005 fulgte Kræftplan 2. Her var der fokus på både at behandle flere og at behandle bedre. Det betød anbefalinger om behandling af høj international kvalitet og bedre sammenhæng i patientforløbene. Samtidig kom der særligt opmærksomhed på at forebygge rygning. I en efterfølgende aftale mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti blev der afsat midler til at gennemføre de væsent­ligste anbefalinger i Kræftplan 2.

I oktober 2007 indgik VK-regeringen og Danske Regioner aftalen om akut handling og klar besked til kræftpatienter. Aftalen har betydet, at der i dag er indført pakkeforløb i hele landet for stort set alle kræftformer. Et pakkeforløb sikrer patientforløb af høj faglig kvalitet uden unødig ventetid.

I 2010 kom den tredje kræftplan. Kræftplan III tog især fat på de dele af patientens forløb, som ligger før og efter udredning og behandling på sygehuset. Centrale elementer var blandt andet hurtigere diagnostik ved mistanke om kræft, styrkelse af den tidlige opsporing samt en bedre opfølgning med et markant løft af rehabiliteringen og den palliative indsats. 

Kultur