Skip to main content

 

Danske lægers alkoholforbrug er tabuiseret

Det er svært for danske læger at søge hjælp, hvis de har et risikoforbrug af alkohol, og det er svært for deres kollegaer at håndtere det.

Det viser en undersøgelse fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, om lægers forbrug af alkohol, medicin og stoffer. Studiet er for nylig offentliggjort i Journal of Addiction Medicine.

I løbet af foråret 2014 blev en landsdækkende tværsnitsundersøgelse gennemført som en anonym elektronisk undersøgelse blandt et tilfældigt vægtet stikprøve af speciallæger, yngre hospitalslæger og praktiserende læger i Danmark. I alt blev 4.000 læger (ca. 1.333 fra hver gruppe) udtaget, og 1.943 reagerede på undersøgelsen.

Svarene viser, at 18,3 procent af lægerne i undersøgelsen har et ’risikoforbrug’, som i undersøgelsen refererer til et forbrug, der spænder fra det let forhøjede forbrug, som måske kan skade helbredet, til egentligt misbrug, som 2,5 procent af de adspurgte læger har.

Ud af de læger, som angav et risikoforbrug, rapporterede 12,9 procent, at deres brug af rusmidler har haft negative konsekvenser for deres sociale netværk. Kun fire ud af de 383 læger med risikabel stofbrug rapporterede dog at have været i regelmæssig behandling for det.

78 procent af lægerne med et risikoforbrug mente, at det var irrelevant for dem at søge hjælp, mens lidt over halvdelen godt kunne finde på at opmuntre en kollega med problemer til at søge behandling.

Omkring halvdelen af lægerne i undersøgelsen angiver, at de har begrænset viden om misbrug af alkohol, medicin og stoffer, eller at de er utilfredse med den viden, de har fået om emnet under medicinstudiet. En tredjedel har aldrig oplevet åbenhed om misbrug på arbejde.

Ifølge antropolog ph.d., Johanne Korsdal Sørensen, som står bag undersøgelsen, er lægers risikoforbrug af alkohol og stoffer stærkt tabuiseret, og der er behov for at kigge på, hvordan man får mere dialog omkring problematikkerne. Hun håber, at resultaterne kan være med til at bryde det tabu. 

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Gitte Fangel er 1. januar tiltrådt som ny vicedirektør på Sjællands Universitetshospital. Hun holder af kultur, som hun kan nyde sammen med sine seks børnebørn. Eksempelvis børneteater og kulturlandskaber har en høj stjerne, og når hun får mere tid, vil hun også gerne udvikle sig i at tegne.

DOKUMENTARER: På filmfestivalen CPH:DOX har en ny dokumentar om overgangsalderen, ´Menopause Mystery´, fået verdenspremiere. Instruktør Louise Unmack Kjeldsen formår at pakke et stort emne ned i en fortælling, der både bliver udforskende og personlig. 

DOKUMENTARER: Hjernen er tankevækkende. Derfor ønsker filmfestivalen CPH:DOX i år at sætte fokus på en af de mest komplekse strukturer i universet. Nordens største dokumentarfilmfestival åbner fra 11. marts.

TV: I ’Min sidste gave’ møder vi fire meget forskellige slags mennesker ramt af terminal sygdom. De får hjælp til at lave et særligt afskedsarrangement. Muligvis for selv at kunne vinge et par bokse af inden døden, men ofte mindst lige så meget for de pårørendes skyld.

BØGER: Driller maven? Så er der hjælp på vej i Rana Eizads glimrende bog ”Min dumme mave”, hvor hun har lavet en praktisk og empatisk guide til at leve med mavens udfordringer.

KULTUR-TEMPERATUR: Claus Richter anbefaler erindringsbogen ’Verden af i går’ af den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942). Den giver et stærkt historisk perspektiv på Europa, værdier og forandringer — og sætter vores egen tid i relief, mener Diabetesforeningens øverste leder.

TV: De færreste har lyst til at skrive testamente, men det kan være både dyrt, dumt og tragisk at lade være. Puk Elgård viser på fineste vis, at det er omsorg og kærlighed at tage stilling til døden, før den kommer.

BØGER: Sygeplejerske Ramadan Abdullah har alt for meget at sige i sin tilsyneladende uredigerede fortælling ´Faderskab uden filter´.

BØGER: Ændringer i sproget kan være et tidligt tegn på begyndende demens, og det kan efterspores længe før, at læger er i stand til at stille diagnosen. Det hævder nyt studie, der har analyseret forfatterskabet hos den britiske fantasyforfatter Terry Pratchett (1948-2015).

UDSTILLINGER: I udstillingen GALT! fortæller tre forskellige slags kunstneriske stemmer om deres møder med psykiatrien.