Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Danske lægers alkoholforbrug er tabuiseret

Det er svært for danske læger at søge hjælp, hvis de har et risikoforbrug af alkohol, og det er svært for deres kollegaer at håndtere det.

Det viser en undersøgelse fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, om lægers forbrug af alkohol, medicin og stoffer. Studiet er for nylig offentliggjort i Journal of Addiction Medicine.

I løbet af foråret 2014 blev en landsdækkende tværsnitsundersøgelse gennemført som en anonym elektronisk undersøgelse blandt et tilfældigt vægtet stikprøve af speciallæger, yngre hospitalslæger og praktiserende læger i Danmark. I alt blev 4.000 læger (ca. 1.333 fra hver gruppe) udtaget, og 1.943 reagerede på undersøgelsen.

Svarene viser, at 18,3 procent af lægerne i undersøgelsen har et ’risikoforbrug’, som i undersøgelsen refererer til et forbrug, der spænder fra det let forhøjede forbrug, som måske kan skade helbredet, til egentligt misbrug, som 2,5 procent af de adspurgte læger har.

Ud af de læger, som angav et risikoforbrug, rapporterede 12,9 procent, at deres brug af rusmidler har haft negative konsekvenser for deres sociale netværk. Kun fire ud af de 383 læger med risikabel stofbrug rapporterede dog at have været i regelmæssig behandling for det.

78 procent af lægerne med et risikoforbrug mente, at det var irrelevant for dem at søge hjælp, mens lidt over halvdelen godt kunne finde på at opmuntre en kollega med problemer til at søge behandling.

Omkring halvdelen af lægerne i undersøgelsen angiver, at de har begrænset viden om misbrug af alkohol, medicin og stoffer, eller at de er utilfredse med den viden, de har fået om emnet under medicinstudiet. En tredjedel har aldrig oplevet åbenhed om misbrug på arbejde.

Ifølge antropolog ph.d., Johanne Korsdal Sørensen, som står bag undersøgelsen, er lægers risikoforbrug af alkohol og stoffer stærkt tabuiseret, og der er behov for at kigge på, hvordan man får mere dialog omkring problematikkerne. Hun håber, at resultaterne kan være med til at bryde det tabu. 

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.