Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Europæiske kræftforeninger kræver åbenhed om medicinpriser

Priserne på nye kræftlægemidler er skruet kunstigt i vejret, mener en række europæiske kræftforeninger, der sammen vil arbejde for mere åbenhed om medicinalindustriens omkostninger, prisfastsættelse og deres prisaftaler.

”Vi mener, at medicinalindustrien handler uansvarligt.  Siden 1970’erne har der været en underforstået kontrakt, hvor samfundene har givet industrien privilegier i form af effektiv patentbeskyttelse, enerettigheder og gratis adgang til offentlig forskning. Det skal sikre finansiering til udvikling af nye og bedre lægemidler. Det har industrien leveret, men den har desværre også groft misbrugt monopolet til at tage den pris, som kan presses ud af de enkelte landes politikere. Og den er høj, meget høj og tilsyneladende uden nogen som helst forbindelse med udviklings- og produktionsomkostninger,” siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi og afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse. 

Foreløbigt 11 europæiske kræftforeninger (Holland, Belgien, Nordirland, Luxembourg, Finland, Frankrig, Irland, Slovakiet, Schweiz, Portugal og Danmark) er gået sammen i en taskforce, der skal sikre tilgængeligheden af ny medicin for alle kræftpatienter i Europa. De vil arbejde for følgende mål: 

  • Alle nye og effektive kræftlægemidler skal nu og i fremtiden være tilgængelige for patienterne.  
  • Medicinpriser må være rimelige og stå i forhold til de reelle udgifter til forskning og udvikling og til deres terapeutiske merværdi. I den forbindelse er der behov for en åben, gennemsigtig og løbende dialog med medicinalindustrien.  
  • Kræftmedicin med dokumenteret terapeutisk merværdi bør nå patienterne hurtigst muligt, på den sikreste måde og til overkommelige priser. Patienterne bør informeres fuldt ud om de mulige fordele og ulemper ved lægemidlet.
  • Kræftforeningerne i Europa arbejder sammen om at få og fastholde dette emne på de nationale og europæiske dagsordener for politikere, andre beslutningstagere og medicinal industrien.
  • Patienter bør til enhver tid inddrages i beslutninger om deres egen behandling.

De danske sygehuses udgifter til kræftlægemidler er fra 2010 og til og med 2015 steget med 5-600 mio. kr. I marts 2016 udgav Sundheds- og Ældreministeriet en analyse af priser sygehusmedicin i Danmark, Belgien, Holland, Norge og Sverige. 

Rapporten sammenlignede en række udvalgte lægemidler og den viste, at priserne på sygehusmedicin i henholdsvis Norge, Belgien og Holland samlet set er 15, fire og en procent billigere end i Danmark, mens de svenske priser samlet set er en procent højere end de danske. Eksempelvis betaler Danmark næsten en fjerdedel mere en Norge, for immunsuppressive TNF-hæmmere. 

De europæiske kræftforeninger mener, at Europa skal blive bedre til at stå sammen og arbejde for større åbenhed omkring industriens faktiske udgifter, fastsættelse af priser og prisaftaler i de forskellige lande. De opfordrer både de nationale og europæiske politikerne til at stå sammen om at sikre realistiske priser i fremtiden. 

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Anette Ellegaard har tidligere arbejdet mange år som læge i psykiatrien. Under pseudonym skriver hun i dag krimier, hvor en læge har hovedrollen. Den seneste krimi er netop udkommet.

STREAMNING: Push er godt hverdagsdrama med gode skuespil og stærke karakterer i de ledende roller, men også parrene med alle deres herlige særheder er skønne at følge.

TEATER: Stykket ’Hold så kæft Lars!’ er et forsøg på at gøre os klogere på psykisk sygdom og skabe dialog om de forhold, man møder i samfundet og sygehusvæsenet som psykisk syg. Stykket er en komisk tragedie om en ung, selvmordstruet kvindes depression og hendes kærlighedsaffære med en mand, der bare gerne vil redde hende. Det lykkes ikke.

TV: DR Kontants undersøgelse af hvordan ikke-overvægtige danskere i stigende grad får udskrevet Wegovy rejser en række vigtige spørgsmål om ansvar, etik og sundhedsrisici, når såvel tykke som tynde og raske som syge kan lyve sig frem til en recept online – heriblandt også mennesker med anoreksi.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

MUSIK: En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at ældre mennesker er i stand til at huske musikstykker lige så godt som unge, fordi de ældres hjerner formår at kompensere for aldersrelaterede forandringer.

TV: DR satser i disse dage på oplysning og underholdning om demenssygdomme på alle platforme. Heriblandt også med en fuldstændig vidunderlig og inspirerende TV-serie om 17 mennesker med demens, der på kun otte uger skal synge sig frem til sammen at afholde stor koncert i DR’s koncertsal.

DOKUMENTAR: Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og filminstruktør, har skabt en række dybt personlige dokumentarprogrammer om sin søns kræftforløb med et klart formål: At give læger, skoler og andre fagfolk, der arbejder med alvorligt syge børn, konkrete værktøjer til at forbedre forholdene for børnene og deres familier. Serien er en nødvendig, men barsk opfordring til handling.

UDSTILLING: Tiderne mødes i Nikolaj Kunsthal i København, hvor Katrine Ærtebjerg fra 30. august er aktuel med udstillingen ’En sky er en pige er en dreng er en kat’, hvor hendes malerier udstilles sammen med værker af den danske kunster Ovartaci, der døde i 1985. Temaer - identitet, køn og eksistens - knytter de to kunstnere og forankrer den flydende identitet i historien.

KULTUR-TEMPERATUR: Troels Krarup Hansen, administrerende direktør for Steno Diabetes Center Aarhus, er ikke blot vældig glad for at lave musikquiz for kolleger og medarbejdere. Han har også tilbage i 1980’erne spillet keyboard i bandet Uh Babe, der vandt en andenplads i en aarhusiansk talentkonkurrence.