Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Læger tæsker politikerne med monitoreringer

ESMO 2016: Kræftlæger bliver stadigt bedre til - og i øvrigt stadigt ivrigere med - at tage kampen op med myndigheder, som ikke lever op til deres forventninger.

Straks fra ESMO’s start blev det klart, at lægerne er parat til at bruge nye våben i kampen for at sikre patienterne den bedste behandling. Allerede på det pressemøde, som åbnede kongressen, prioriterede ESMO at præsentere et studie, der viser, at intet mindre end en fjerdedel af Europas patienter med udbredt modermærkecancer foreholdes adgang til de nye behandlinger, som ellers kan forlænge deres liv betragteligt.

Undersøgelsen, der dokumenterer forskelsbehandlingen, er simpelt nok. Til gengæld er den pædagogiske og politiske effekt imponerende, og det er forklaringen på, at studiet overhovedet er sat i gang. Forskerne har såmænd bare kortlagt, hvordan de europæiske lande lever op til behandlingsanbefalingerne på området, og så bruger de resultaterne til at banke det oveni hovederne på lande, der skuffer.

I alt behandles der i Europa 19.250 patienter med metastaserende modermærkekræft, og af dem har 5.228 eller 27 procent ikke adgang til de lægemidler, som anbefales af guidelines.

Eftersom der ikke er nogen form for handelshindringer for lægemidlerne, er der kun én forklaring på forskelsbehandlingen, nemlig økonomi. Landene har simpelt hen valgt at spare pengene. Behandlingerne er også dyre, i visse tilfælde mere end 800.000 kr. om året.

Netop behandlingen af modermærkekræft med spredning er ellers nærmest revolutioneret de seneste fem år. Overlevelsen er forlænget med op til 18 måneder, og ofte er overlevelsen forlænget med mange år. Det er disse behandlinger, som ikke når frem til alle europæere.

”Det går især ud over patienter i Øst- og Sydøsteuropa. Her behandles hovedparten af patienterne stadig med palliativ kemoterapi, som ikke kan forlænge liv,” siger Lidija Kandolf-Sekulovic, professor i dermatologi og hun er netop fra det område, nemlig Serbiens Militære Medicinske Akademi.

Og hun havde også en løsning: “Jeg tror, at flere læger skal engagere sig I politik, og bidrage til at kvalificere debatten. Ellers bliver forskelsbehandlingen et stort problem i de kommende 20 år.”

Men så nemt går det med garanti ikke – derimod er den type undersøgelser, som hun selv har bidraget til, et stærkt våben. Få politikere kan acceptere – eller måske ligefrem overleve - at få udstillet, at deres sundhedsvæsener ikke prioriterer borgernes overlevelse.

Derfor er monitorering af denne type ekstremt effektfulde. Det gælder også i Danmark, hvor internationale sammenligninger på sundhedsområdet har været dagsordensættende. Ja, de har været selve grunden til f.eks. de store kræftplaner. 

Undersøgelsen om modermærkecancer viser i øvrigt, at selv i Vesteuropa foreholdes helt op til 30 procent den anbefalede medicin.

Danmark klarer frisag. Danske patienter behandles optimalt, når det gælder lægemidler.

Derimod dumper Sverige.

 

Gad vide om den oplysning når frem til de svenske politikere.

ESMO2016

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Anette Ellegaard har tidligere arbejdet mange år som læge i psykiatrien. Under pseudonym skriver hun i dag krimier, hvor en læge har hovedrollen. Den seneste krimi er netop udkommet.

STREAMNING: Push er godt hverdagsdrama med gode skuespil og stærke karakterer i de ledende roller, men også parrene med alle deres herlige særheder er skønne at følge.

TEATER: Stykket ’Hold så kæft Lars!’ er et forsøg på at gøre os klogere på psykisk sygdom og skabe dialog om de forhold, man møder i samfundet og sygehusvæsenet som psykisk syg. Stykket er en komisk tragedie om en ung, selvmordstruet kvindes depression og hendes kærlighedsaffære med en mand, der bare gerne vil redde hende. Det lykkes ikke.

TV: DR Kontants undersøgelse af hvordan ikke-overvægtige danskere i stigende grad får udskrevet Wegovy rejser en række vigtige spørgsmål om ansvar, etik og sundhedsrisici, når såvel tykke som tynde og raske som syge kan lyve sig frem til en recept online – heriblandt også mennesker med anoreksi.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

MUSIK: En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at ældre mennesker er i stand til at huske musikstykker lige så godt som unge, fordi de ældres hjerner formår at kompensere for aldersrelaterede forandringer.

TV: DR satser i disse dage på oplysning og underholdning om demenssygdomme på alle platforme. Heriblandt også med en fuldstændig vidunderlig og inspirerende TV-serie om 17 mennesker med demens, der på kun otte uger skal synge sig frem til sammen at afholde stor koncert i DR’s koncertsal.

DOKUMENTAR: Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og filminstruktør, har skabt en række dybt personlige dokumentarprogrammer om sin søns kræftforløb med et klart formål: At give læger, skoler og andre fagfolk, der arbejder med alvorligt syge børn, konkrete værktøjer til at forbedre forholdene for børnene og deres familier. Serien er en nødvendig, men barsk opfordring til handling.

UDSTILLING: Tiderne mødes i Nikolaj Kunsthal i København, hvor Katrine Ærtebjerg fra 30. august er aktuel med udstillingen ’En sky er en pige er en dreng er en kat’, hvor hendes malerier udstilles sammen med værker af den danske kunster Ovartaci, der døde i 1985. Temaer - identitet, køn og eksistens - knytter de to kunstnere og forankrer den flydende identitet i historien.

KULTUR-TEMPERATUR: Troels Krarup Hansen, administrerende direktør for Steno Diabetes Center Aarhus, er ikke blot vældig glad for at lave musikquiz for kolleger og medarbejdere. Han har også tilbage i 1980’erne spillet keyboard i bandet Uh Babe, der vandt en andenplads i en aarhusiansk talentkonkurrence.