Fokus på førstevalgs-behandlinger lader patienter i stikken

Medicinalfirmaerne udviser størst interesse for at finde førstelinjebehandlinger indenfor immunterapi, og det efterlader en mangel på tilbud til de patienter, som ikke har gavn af førstelinjebehandlingerne, fordi deres cancer ikke umiddelbart er immunfølsom.

Det mener leder af Center for Cancer Immune Therapy (CCIT) og overlæge på Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital, professor Inge Marie Svane.

”Firmaerne bliver ved med at gå efter nye behandlinger til den gruppe, der allerede har gavn af de nye immunterapier. Det betyder, at nye tagets og nye kombinationer bliver afprøvet i den patientgruppe, der allerede har god effekt. Men det er ikke dem, vi har mest brug for behandling til. Vi har brug for behandling til dem, der ikke har effekt af førstelinje-immunterapi,” siger Inge Marie Svane og tilføjer:

”Firmaerne bliver ved med at køre førstelinjeforsøg, og det gør de, fordi de gerne vil derhen, hvor der er flest patienter og hvor chancen for succes er størst – og det er for det meste i førstelinje. Men vi står med patienter, som der ingen dokumenteret behandling er til. Det bliver et større og større problem, og det er bekymrende, at der ikke ligger nye forsøg klar med nye mål for immunterapi til den gruppe patienter med immunresistent sygdom.”

Inge Marie Svane giver som eksempel på problemstillingen, at man er begyndt at kombinere check point-inhibitorerne ipilimumab og nivolumab, men at 40 procent af patienterne formentlig ikke vil have effekt af behandlingen.

”Det vil sige, at der ikke er noget tilbud til fire ud af ti patienter, for der har du brugt begge check point-inhibitorer – og hvad gør du så? Der bliver flere og flere situationer, hvor vi skal gentænke andre former for immunterapi som f.eks. T-celleterapi eller interleukin-2,indtil der forhåbentlig kommer noget andet,” siger hun.

For andre patientgrupper, f.eks. patienter med symptomgivende spredning til hjernen, vil der være risiko for, at de slet ikke får hul igennem med immunterapi, påpeger Inge Marie Svane. Dermed står de også uden udsigt til en effektiv behandling.

”Mindre undersøgelser tyder på, at det er rigtig svært at få en effekt af immunterapi på patienter med hjernemetastaser, der får større mængder binyrebarkhormon på grund af symptomer. Der er man nødt til at finde på noget helt andet. Desværre er det bare sådan, at hjernemetastaser er noget af det, der skræmmer firmaerne væk, fordi det er svært at få succes på området,” siger Inge Marie Svane.

Op imod halvdelen af alle patienter med modermærkekræft vil på et eller andet tidspunkt udvikle hjernemetastaser.