Patienternes opfattelse af systemet ændres

Anders Mellemgaard

"Jeg synes, at det er en naturlig og god ambition. Jeg tror, at det er en af de ting, der for alvor kan give en bedre patientoplevelse og en bedre sammenhæng i patientforløbene – og på den måde også en bedre behandling. Jeg er ikke i tvivl om, at det er et godt mål."

Det mener Anders Mellemgaard, overlæge på Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital om regeringen ambition om at 90 procent af patienter i 2020 skal opleve, at have en patientansvarlig læge..

"Jeg synes, det er fornuftigt, at man har formuleret et mål på 90 procent, for masser af patientforløb er ikke præget af den struktur, som f.eks. et tandlægebesøg har, så det er ikke alle, der vil få det gode forløb, vi sætter os som mål. Men den erfaring, vi har fra f.eks. pakkeforløbene er, at et mål gør det muligt at vurdere, om man er på vej til at nå dertil, eller om man ikke er det. Så det er vigtigt at sætte sig et mål og arbejde sig hen imod det."

Hvad forestiller du dig, at begrebet patientansvarlig læge indebærer?

"Jeg forestiller mig, at det er en læge, som ikke nødvendigvis ser patienten hver gang, men er tovholder på behandlingsforløbet. Jeg ser ikke den behandlingsansvarlige som en 100 procent nærværende figur i behandlingen, men snarere en person, som har et særligt ansvar for en bestemt patients behandlingsforløb.

Hvis man forestiller sig behandlingsforløbet som en vej, behøver den behandlingsansvarlige læge ikke stå og dirigere, så længe man skal ligeud, men når man kommer til et vejkryds, skal den behandlingsansvarlige læge vælge, hvilken vej man skal gå."

"Første vejkryds er, når patienter bliver diagnosticeret. Her lander man som regel på en beslutning om at gøre noget, f.eks. kemo eller stråling, og så følger man den vej. På det tidspunkt behøver man ikke have den tætte kontakt med den behandlingsansvarlige læge. På et tidspunkt vil der næsten altid komme et nyt vejkryds, f.eks. når der opstår et problem, hvor det, man gør, ikke virker, eller hvor noget i patientens tilstand gør, at den beslutning, man tog før, ikke længere er den rigtige. Så træder den behandlingsansvarlige læge til igen."

Det lyder i kræftplanen, at hvis visionen om patientansvarlige læger skal realiseres, kræver det, at alle faggrupper omkring patienten, herunder sygeplejer­sker, terapeuter mv., samarbejder i et team. Hvad tænker du om den målsætning?

"Det er netop den måde, vi gør tingene på i dag. Der er ikke nogen, der behandler kræftpatienter alene. Der er grupper, teams, eller hvad man nu vælger at kalder det, som er sammensat efter omstændighederne. Så der er ikke noget nyt i det."

Kræftplanen påpeger, at den patientansvarlige læge skal spille en vigtig rolle som bindeled mellem hospitalet og den praktiserende læge, når patienten udskrives. Hvordan synes du, det lyder?

"Jeg ved ikke ved, hvad man har tænkt med den sætning. Der er allerede en vis kommunikation mellem os og den praktiserende læge, nok mere fra os end den anden vej. Så jeg kan ikke se, hvorfor den behandlingsansvarlige læge skulle have en ny eller en anden opgave. Måske tænker man, at den praktiserende læge skal kunne ringe til den behandlingsansvarlige læge og sige: ”Jeg sidder her med gamle fru Olsen over for mig. Du kender hende jo, for du er hendes behandlingsansvarlige læge, så hvad synes du, jeg skal gøre?” Det er ret tåget for mig, hvad man mener." 

Der står i oplægget til Kræftplan IV, at den patientansvarlige læge skal være den person, som har ansvaret for den faglige kontinuitet i behandlingen. Hvad mener du om den målsætning?

"Det kommer an på, hvad man opfatter som faglig kontinuitet. Jeg tænker på lægerne i mit team som en enhed. Så når jeg gør noget, gør jeg det, fordi jeg følger en generel modus, som de andre læger i mit team også følger. Derfor er jeg ikke spor utryg ved, at en patient, jeg har behandlet den ene uge, bliver behandlet af en anden læge den anden uge. For jeg har stor tillid til, at vi følger det samme overordnede spor.

Der, hvor den behandlingsansvarlige læge kommer til at spille en rolle, er i patienternes opfattelse af systemet. Patienternes evige klage er, at de møder forskellige læger.

Når jeg hører, hvad patienterne refererer, kan jeg høre, at de har fået den samme besked, men patienterne oplever det tit forskelligt og synes, at der er forskellige måder at gøre det på. Det introducerer en unødvendig usikkerhed omkring, hvad der foregår. Det er ikke, fordi kræftpatienter i dag sejler rundt, som vinden blæser, men for patienterne selv er det tit svært at se den røde tråd. Jeg tror, at det handler om at synliggøre, hvordan man definerer den behandlingsansvarlige læge."

Kræftplan IV ønsker, at ”den patientansvarlige læge skal være den person, som patienten og de pårørende kan kontakte, når der opstår spørgsmål og tvivl undervejs.” Hvad tænker du om det?

"Sådan fungerer det faktisk mange steder. Mange sygehuse har kontaktlægeordning og har kørt det i en årrække. Typisk foregår det ved, at patienten, når de starter et behandlingsforløb får at vide: ”Det her er Morten, det er din faste læge, som du kan ringe og bede om en at få en aftale med, hvis du vil drøfte din situation.” Det, vi ofte oplever, er dog, at patienten ret hurtigt binder sig til en anden læge eller sygeplejerske end kontaktlægen, som bliver deres primære gennemgående person. Så er der måske behov for at sige, at Morten ikke længere er kontaktlæge, nu er det Marie. Sådan gør vi ofte i dag uden at udnævne det eller registrere det."

Hvordan vil du have det med at blive kontaktet af patienter, når du har fri, fordi der er noget, de vil spørge om?

"Jeg tror, at den nye kræftplan lægger op til, at vi skal være mere præcise på, at alle ved, at de har nogle patienter, som de skal se, og hvis patienterne ønsker en samtale, skal de have den. Jeg opfatter det ikke som, at patienterne kan kontakte lægen døgnet rundt. Det kan ikke fungere.

En af de ting, patienter ofte fremhæver, er at de gerne vil have, at der er en læge eller sygeplejerske, som de kan få fat på, hvis de har problemer. Det har vi rigtig svært ved at honorere. Det er ikke ligesom en praktiserende tandlæge, der er på torvet mandag-fredag fra 9-16. Vi er ikke tilgængelige på den måde. Vi har mange opgaver, og jo mere seniorlæge man er, jo flere opgaver har man.

Jeg tror, at hvis man skal konvertere det her til noget pragmatisk, skal man sige, at en patient kan ønske sig en samtale med sin behandlingsansvarlige læge omkring de beslutninger, der handler om ændring af behandlingen, men ikke hvis der f.eks. kommer en komplikation. Hvis patienten vågner søndag morgen med noget, der ligner en lungebetændelse, så er det ikke den behandlingsansvarlige læge, vedkommende skal tale med."

Som det er nu, vil din afdeling så kunne leve op til regeringens mission om, at 90 procent af patienterne i 2020 skal opleve, at de har en patientansvarlig læge?

"Vi har ikke målt på det, men når en patient starter hos os, bliver de oplyst om, at den første læge, de møder, er kontaktlægen eller den behandlingsansvarlige læge. Vi siger mere eller mindre ordret: ”Nu har du mødt mig, jeg er din kontaktlæge. Du vil ikke møde mig så tit, men har du behov for det, kan du bede om en tid.”

"Folk bliver oplyst om det, og så gør vi os mest mulig umage for, at de også bliver set af den læge. F.eks. prøver vi at få patienten på den stue, hvor lægen sædvanligvis er. Det, der komplicerer det, er, at enormt meget er lagt i skemaer og programmer. Så hvis en patient kommer og skal have kemo, og den behandlingsansvarlige læge ikke er der, venter vi ikke en uge eller to med kemoen for, at patienten kan komme til at snakke med sin læge. Så bliver det den læge, der er der.

Logistisk er det ikke nemt at konstruere en god kontinuitet. Jeg tror dog heller ikke, at det er det, man tænker på, når man snakker behandlingsansvarlig læge. Jeg tror mere, det er de samtaler, hvor der skal tages større beslutninger."

Hvad er det vigtigt, at regeringen er opmærksom på, når den vil indføre patientansvarlige læger?

"Man skal være præcis på, hvad man lover folk. Nogen patienter vil synes, at det ville være dejligt, hvis de kun så én læge. Det er ikke det, jeg forstår ved behandlingsansvarlig læge. Det er derimod almindelig kontinuitet, som vi er rigtig dårlige til i sygehusvæsnet.

Man skal ikke begynde at love folk, at nu kan vi få kontinuiteten til at lykkes meget bedre. Man skal være præcis omkring, at man får en læge, som vil være en gennemgående figur omkring de store beslutninger, men det er ikke det samme som, at man vil møde lægen til alle sine besøg. Det skal være klart for den person, som måske ikke lige fanger den nuance, at det er det, vi snakker om. Ellers bliver målopfyldelsen elendig."