Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Vi er ikke Seven-11, der har alt - undtagen lukket

Niels Kroman.

Niels Kroman.

"For os er det ingen nyhed, for det koncept opfandt vi for 20 år siden. Så det er mere et spørgsmål om, at andre skal implementere det, som vi har kørt i mange år," siger Niels Kroman, professor, overlæge Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet, om regeringens ambition om, at 90 procent af patienterne i 2020 skal opleve, at de har en patientansvarlig læge.

"Jeg er ikke i tvivl om, at det er en helt rigtig vision. Du får bedre behandling, og du kan også meget nemt komme til at spare penge. Det kan være meget fristende at lade patienterne ligge til dagen efter, hvis du er i tvivl om deres situation, men hvis du kender hele deres plan, fordi du er deres kontaktlæge, kommer alting til at glide glattere. Og så bliver det bedre og billigere.

"Vi får utroligt gode patientanmeldelser af, hvor godt det er, at patienterne kender de ansigter, de møder, og at de ved, hvem der er deres kontaktlæge. Men jeg må også være beskeden og sige, at vi inden for mit område har nogle præmisser og privilegier, som mange andre kræftområder ikke har. Vores læger arbejder kun i dagstid, vi har kort indlæggelsestid og en komplikationsrate på tre-fem procent, fordi det er planlagt kirurgi. Vi står ikke og åbner tarme og kaster rundt med bakterierne. Det er grundlæggende ukompliceret kirurgi, vi laver her.

Det er noget andet, hvis man er ude i f.eks. mave-tarmkirurgi, lungekræftkirurgi, prostatakræft, blærekræft, hvor man har længere indlæggelsesforløb og større risiko for komplikationer. Her vil det være nødvendigt at definere, hvad patienterne kan forvente af kontaktlægen. For hvis de forventer, at de møder den samme person, hver gang de skal tale med en læge, vil de blive skuffede."

Kræftplan IV ønsker, at ”den patientansvarlige læge skal være den person, som patienten og de pårørende kan kontakte, når der opstår spørgsmål og tvivl undervejs.” Hvad tænker du om det?

"Den formulering er interessant, for det har noget at gøre med tilgængelighed. Jeg er meget skeptisk over for at love patienterne, at f.eks. min e-mail er åben for spørgsmål. Det kan simpelthen ikke honoreres. Hvis patienterne kommer til at tro, at de kan få et telefonnummer eller en e-mail, og så kan de kaste deres strøtanker derind og forvente at få svar, så vil jeg gerne have, at politikerne fortæller mig, hvad det så er, jeg ikke skal gøre.

Vi befinder os i en tid, hvor politikerne gerne vil give en illusion af, at sundhedssektoren er ligesom en Seven-11: Vi har alt, undtagen lukket, og vi er tilgængelige 24-7. Det kan vi ikke honorere, for vi kan kun bruge vores tid én gang. Hvis man sender et signal om, at ens læge er på døgnet rundt, kommer vi på kollisionskurs med patienternes forventninger."

"Man skal tænke det ind i en kulturel udvikling. I dag ringer patienterne bare og siger: ”Jeg skal have det direkte nummer til professoren.” Førhen havde man en vis autoritetstro og ydmyghed, hvor man respekterede, at professoren kunne tale med én, når han havde tid. I dag skal man være klar, når det passer patienterne. Hvis man siger til dem, at man kan se dem på onsdag, siger de: ”Det passer ikke så godt, for der skal jeg til bridge. Jeg kan bedre komme på torsdag.”

Fordi jeg optræder på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, og fordi jeg ind imellem er i dagspressen, er mit navn meget eksponeret. Jeg oplever i gennemsnit et par gange om måneden, at patienter, som er mig fuldstændig ukendte, har fundet min mailadresse. Så får jeg fire A4-sider om deres lidelseshistorie, og så vil de gerne have en ’second opinion’. Så må jeg få min sekretær til at sende en standardformulering: ”Niels Kroman kan desværre ikke besvare henvendelser fra patienter, som ikke bliver behandlet på Rigshospitalet.”

Det fremgår af kræftplanen, at hvis visionen om patientansvarlige læger skal realiseres, kræver det, at alle faggrupper omkring patienten, herunder sygeplejer­sker, terapeuter mv., samarbejder i et team. Hvad tænker du om den målsætning?

"Det gør vi allerede."

Kræftplanen påpeger, at den patientansvarlige læge skal spille en vigtig rolle som bindeled mellem hospitalet og den praktiserende læge, når patienten udskrives. Hvordan synes du, det lyder?

"Det er ikke relevant for vores patienter. 90 procent af vores patienter ser TV-avisen hjemme i egen sofa den dag, de er blevet opereret. Vi har nogle strikse udskrivningskriterier, og kan patienterne opfylde dem, kan de gå hjem. Det behøver der ikke være en læge inde over. Det gør vi meget ud af i forventningsstyringen over for patienten, så der er ikke er nogen, der forventer, at der f.eks. bliver gået stuegang.

Når vi har opereret en patient og lagt en plan, giver vi tøjlerne til kontaktsygeplejersken, fordi resten af forløbet er ukompliceret. Kontaktlægen og kontaktsygeplejersken er et team, og om det er den ene eller den anden, der gør det, er mindre væsentligt. Det er også min erfaring, at det er mindre væsentligt for patienten."

Kommer denne her plan til at ændre noget ved den måde, I kører det på nu?

"Nej, ikke eftersom det er et koncept, vi selv har opfundet. Men hver gang der bliver lavet en kvalitetsforbedring, er jeg nødt til at sige, at der ikke er noget, der er gratis. Lige nu står vi i Region Hovedstaden over for at skulle indføre Sundhedsplatformen samtidig med, at vi skal fyre medarbejdere. Nu skal vi så også lige helt frem i skoene og have kontaktlæger – og så må det i øvrigt ikke koste noget. Det hænger ikke sammen, vi er nødt til at hæve normeringerne. Så jeg ser det her som en mulighed for at pointere, at hvis vi skal indfri det her løfte, som jeg rigtig gerne ser gennemført over for patienterne, må der også følge penge med."

"Politikerne har lavet en ny kræftplan, inden de har sikret sig, at den foregående virker. Så siger de; nu har vi udtænkt denne her geniale plan, så giver vi den til regionerne, som skal implementere den. Til formålet får de en pose penge, som med statsgaranti ikke er stor nok til at indfri løfterne. Det svarer til, at jeg bliver sendt i NETTO for at købe ind. Jeg har en indkøbsliste for 200 kr., men jeg har kun fået 100 kr. med – skal jeg stjæle, skal jeg banke kassedamen, eller hvad skal jeg gøre? Det er det billede, vi står med lige nu."

Hvad er det vigtigt, at regeringen er opmærksom på, når den vil indføre patientansvarlige læger?

"Jeg er bekymret for den tilgængelighed, som jeg er bange for, at politikerne kommer til at signalere. For vi kan ikke være Seven-11 med døgnåbent og tilgængelighed alle steder. Vi skal passe på, at alle læger ikke lige pludselig får deres egen brevkasse. Der skal være en forventningsafstemning.

 

Man må forstå, at når man har med kræftpatienter at gøre, sidder man med folk, som er i panik og dødsangst. De mennesker skal ikke tage hensyn til mine arbejdsbetingelser. De skal kun tænke på sig selv og deres egen panik. Hvis de får en illusion om, at de altid kan ringe til et telefonnummer, hvis der er noget, der bekymrer dem, er det et problem."

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Anette Ellegaard har tidligere arbejdet mange år som læge i psykiatrien. Under pseudonym skriver hun i dag krimier, hvor en læge har hovedrollen. Den seneste krimi er netop udkommet.

STREAMNING: Push er godt hverdagsdrama med gode skuespil og stærke karakterer i de ledende roller, men også parrene med alle deres herlige særheder er skønne at følge.

TEATER: Stykket ’Hold så kæft Lars!’ er et forsøg på at gøre os klogere på psykisk sygdom og skabe dialog om de forhold, man møder i samfundet og sygehusvæsenet som psykisk syg. Stykket er en komisk tragedie om en ung, selvmordstruet kvindes depression og hendes kærlighedsaffære med en mand, der bare gerne vil redde hende. Det lykkes ikke.

TV: DR Kontants undersøgelse af hvordan ikke-overvægtige danskere i stigende grad får udskrevet Wegovy rejser en række vigtige spørgsmål om ansvar, etik og sundhedsrisici, når såvel tykke som tynde og raske som syge kan lyve sig frem til en recept online – heriblandt også mennesker med anoreksi.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

MUSIK: En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at ældre mennesker er i stand til at huske musikstykker lige så godt som unge, fordi de ældres hjerner formår at kompensere for aldersrelaterede forandringer.

TV: DR satser i disse dage på oplysning og underholdning om demenssygdomme på alle platforme. Heriblandt også med en fuldstændig vidunderlig og inspirerende TV-serie om 17 mennesker med demens, der på kun otte uger skal synge sig frem til sammen at afholde stor koncert i DR’s koncertsal.

DOKUMENTAR: Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og filminstruktør, har skabt en række dybt personlige dokumentarprogrammer om sin søns kræftforløb med et klart formål: At give læger, skoler og andre fagfolk, der arbejder med alvorligt syge børn, konkrete værktøjer til at forbedre forholdene for børnene og deres familier. Serien er en nødvendig, men barsk opfordring til handling.

UDSTILLING: Tiderne mødes i Nikolaj Kunsthal i København, hvor Katrine Ærtebjerg fra 30. august er aktuel med udstillingen ’En sky er en pige er en dreng er en kat’, hvor hendes malerier udstilles sammen med værker af den danske kunster Ovartaci, der døde i 1985. Temaer - identitet, køn og eksistens - knytter de to kunstnere og forankrer den flydende identitet i historien.

KULTUR-TEMPERATUR: Troels Krarup Hansen, administrerende direktør for Steno Diabetes Center Aarhus, er ikke blot vældig glad for at lave musikquiz for kolleger og medarbejdere. Han har også tilbage i 1980’erne spillet keyboard i bandet Uh Babe, der vandt en andenplads i en aarhusiansk talentkonkurrence.