Onkologer: Mål om patientansvarlig læge kræver forventningsafstemning
Regeringens ambition om, at 90 procent af kræftpatienterne i 2020 skal opleve, at de har en patientansvarlig læge, kræver en forventningsafstemning i forhold til patienterne.
Sådan lyder et af de gennemgående budskaber fra de onkologer, Onkologisk Tidsskrift har talt med om det indhold i regeringens udspil til Kræftplan IV, der handler om patientansvarlig læge.
En af de formuleringer i kræftplanens beskrivelse af, hvad ’patientansvarlige læge’ indebærer, som onkologerne reagerer kraftigst på, er sætningen: ”Den patientansvarlige læge skal være den person, som patienten og de pårørende kan kontakte, når der opstår spørgsmål og tvivl undervejs.”
Det får blandt andre overlæge på Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet, professor Niels Kromans alarmklokker til at ringe heftigt:
”Jeg er meget skeptisk over for at love patienterne, at f.eks. min e-mail er åben for spørgsmål. Det kan simpelthen ikke honoreres. Hvis patienterne kommer til at tro, at de kan få et telefonnummer eller en e-mail, og så kan de kaste deres strøtanker derind og forvente at få svar, så vil jeg gerne have, at politikerne fortæller mig, hvad det så er, jeg ikke skal gøre.”
Niels Kroman mener, at regeringen bør være opmærksom på at få afstemt forventningerne til den patientansvarlige læge, så patienterne ikke tror, at de kan få fat i lægen når som helst.
”Der skal være en forventningsafstemning. Man må forstå, at når man har med kræftpatienter at gøre, sidder man med folk, som er i panik og dødsangst. De mennesker skal ikke tage hensyn til mine arbejdsbetingelser. De skal kun tænke på sig selv og deres egen panik. Hvis de får en illusion om, at de altid kan ringe til et telefonnummer, hvis der er noget, der bekymrer dem, er det et problem,” siger Niels Kroman.
Niels Kroman: Vi er ikke Seven-11, der har alt - undtagen lukket
Det gør vi allerede
Et andet budskab, der går igen i interviewene, er, at det på nogle områder allerede fungerer sådan, som regeringen beskriver i kræftplanen. Især kræftplanens formulering om, at ”hvis visionen om patientansvarlige læger skal realiseres, kræver det, at alle faggrupper omkring patienten, herunder sygeplejersker, terapeuter mv., samarbejder i et team”, får onkologerne til at udbryde: ”Det gør vi jo allerede.”
”Det er netop den måde, vi gør tingene på i dag. Der er ikke nogen, der behandler kræftpatienter alene. Der er grupper, teams, eller hvad man nu vælger at kalde det, som er sammensat efter omstændighederne. Så der er ikke noget nyt i det,” lyder det fra overlæge på Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital, Anders Mellemgaard.
Anders Mellemgaard: Patienternes opfattelse af systemet ændres
Også kræftplanens formulering om, at ”den patientansvarlige læge kan spille en vigtig rolle som bindeled mellem hospitalet og den praktiserende læge, når patienten udskrives”, får de interviewede onkologer til at undre sig.
”Jeg synes, det er lidt verdensfjernt. 99 procent af alle kræftforløb kører ambulant i dag, og kræftbehandling har sjældent noget med indlæggelse at gøre. Desuden ryger der en kopi af alle notater, vi skriver, afsted til patientens egen læge med det samme,” siger overlæge på Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder, Sjællands Universitetshospital, Niels Holländer.
Niels Henrik Holländer: Patientansvarlig læge skal ikke kun realiseres nogen steder
Undgå skuffede patienter
Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Ulrik Lassen mener, at begrebet ’patientansvarlig læge’ på sin vis har kørt længe.
”Man kan ikke på nogen måde være imod initiativet, men der har for så vidt været patientansvarlige læger hele tiden. Vi har tværfaglige konferencer, hvor vi lægger behandlingsplaner, og der er specialeansvarlige læger inden for hvert område, som tegner området og sikrer, at man følger retningslinjer osv.,” sagde han umiddelbart efter offentliggørelsen af oplægget til Kræftplan IV til Onkologisk Tidsskrift.
Ulrik Lassen mener, at der er behov for, at det bliver defineret klart for patienterne, hvad en patientansvarlig læge indebærer.
”Det er rigtig vigtigt i denne her debat, at man har en forventningsafstemning, så patienterne ved, hvad det indebærer og ikke bliver skuffede. For det er jo ikke sådan, at det er den person, de møder, hver gang de kommer på sygehuset. Men det er vigtigt, at patienten kan sætte ansigt på den ansvarlige og ved, hvordan man kommer i kontakt med vedkommende,” siger Ulrik Lassen.
Det står der i Kræftplan IV om patientansvarlig læge:
”Den patientansvarlige læge skal være den person, som har ansvaret for den faglige kontinuitet i behandlingsforløbet, og som patienten og de pårørende kan kontakte, når der opstår spørgsmål og tvivl undervejs. Den patientansvarlige læge kan også spille en vigtig rolle som bindeled mellem hospitalet og den praktiserende læge, når patienten udskrives.
Den patientansvarlige læge skal ikke stå for alle de enkelte elementer i behandlingen, men derimod have overblikket og kendskabet til patienten og de pårørende. Hvis visionen om patientansvarlige læger skal realiseres, kræver det derfor, at alle faggrupper omkring patienten, herunder sygeplejersker, terapeuter mv., samarbejder i et team.”
Regeringen vil udrulle en national model for den patientansvarlige læge, som skal sikre, at kræftpatienterne på tværs af landet får et ensartet tilbud. På sigt skal modellen udbredes til alle patientgrupper.
I forbindelse med indførelsen af patientansvarlige læger vil regeringen i øvrigt søge tilslutning i Folketinget til at afvikle den nuværende kontaktpersonordning på sygehusene fra 2009, da ordningen ifølge regeringen ikke virker efter hensigten. ”Kontaktpersonordningen har været gennemført meget forskelligt på tværs af landet, og patienterne har ofte ikke haft megen kontakt med deres kontaktperson,” lyder det i oplægget til Kræftplan IV.
