Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Læger skal bevare ret til at søge om ny medicin:

Danske Patienter trodser regionernes forslag til Medicinråd

Danske Patienter vil kæmpe imod at kun medicinalindustrien skal kunne ansøge Medicinrådet om at medicin indføres som standardbehandling i Danmark.

Patientforeningernes paraplyorganisation opfordrer i sit høringssvar til Danske Regioner i forbindelse med Medicinrådets tilblivelse til at også læger skal kunne søge. Og patienternes forening får opbakning fra organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, LVS.

I den nuværende udformning af Medicinrådsprojektet er det alene producenterne, som kan søge om at deres lægemidler kan blive standardbehandling herhjemme.

Men det er ikke klogt, mener Danske Patienter: "Man kan forestille sig mange situationer, hvor producenten vælger at være tilbageholdende med at søge, og hvor læger kan have en interesse i at tage initiativ til en ansøgning. Det vil de ikke kunne med de regler som Danske Regioner foreslår," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter. 

Synspunktet deles af Henrik Ullum, formand for LVS, og til daglig professor og overlæge ved Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet: "Det er et fornuftigt forslag. Der er ingen grund til at afskære lægerne fra den mulighed," siger han.

Hverken LVS eller Lægeforeningen har dog formuleret dette krav i deres høringssvar. Danske Patienters forslag er formuleret således: "Danske Patienter opfordrer til, at danske læger/selskaber skal have muligheder for at foreslå anvendelsen af et præparat som standardlægemiddel uagtet der ikke ligger en ansøgning fra producenten. Der kan være forskellige grunde til, at man kommer i en situation, hvor en producent ikke søger. Det skal ikke hindre at lægemidlet anvendes som standardlægemiddel, hvis det er til gavn for patienten," skriver Danske Patienter i høringssvaret.

Danske Patienter kæmper også for at bevare lægernes frie ordinationsret: "Lægemidler, der ikke vælges som standardbehandling skal stadig kunne anvendes, når lægerne skønner at der er behov. Vi har desværre set, at regioner fjerner lægemidler fra sygehusene, hvis ikke KRIS har udpeget dem som standardbehandlinger. Dermed har man undergravet lægernes frie ordinationsret. Det er helt afgørende for os, at den praksis bliver stoppet med Medicinrådet,” siger Morten Freil, som understreger, at Folketinget også lægger afgørende vægt på lægernes frie ordinationsret i sine syv krav til Medicinrådskonstruktionen.

Også på det punkt går patienter og læger hånd i hånd: ”Vi ved at der sagtens kan være patienter, som har gavn af lægemidler, der ikke blev valgt som standardbehandling. Der kan være individuelle forklaringer på at et bestemt lægemiddel har effekt mens et andet ikke virker efter hensigten. Sådan bør det være, og sådan forventer vi også at det bliver under Medicinrådet,” siger Henrik Ullum, formand for LVS, som pointerer at den forventning også deles af Lægeforeningen.

Danske Patienter er også gået til kamp imod at regionerne uden videre kan tage biosimilære lægemidler i brug uden samme kvalitetssikring som for alle andre lægemidler. Sådan vil det blive, hvis Danske Regioners nuværende forslag bliver realiseret. Dér anføres det, at Medicinrådets vurderinger udtrykkeligt ikke omfatter biosimilære lægemidler (og heller ikke generika).

Men Danske Patienter stritter imod, og også det synspunkt deles af LVS. "Danske Patienter er bekymrede for undtagelsen af især de biosimilære lægemidler, idet flere studier har påpeget, at et skifte til biosimilært lægemiddel kan føre til effekttab samt flere bivirkninger. Biosimilære lægemidler bør derfor være omfattet af Medicinrådets vurderinger/analyseres i de enkelte fagudvalg før ibrugtagning. Danske Patienter påpeger, at det i de situationer, hvor fagudvalget vurderer forsvarligheden af skift til biosimilære lægemidler, er vigtigt med et særligt fokus på de bivirkninger og problematikker sådanne skift kan have for patienter, der i forvejen er velbehandlede. Skift bør i øvrigt kun ske med patientens samtykke."

Patientorganisationen vender sig også mod muligheden for uden videre at skifte patienten til et biosimilært lægemiddel: ”…. velbehandlede patienter på én virkningsmekanisme bør forblive på det oprindelige lægemiddel, indtil effekt, bivirkninger eller patientpræferencer tilsiger skift til andet lægemiddel.

 

Vi finder, at det vil være etisk uforsvarligt at tvangsskifte velbehandlede patienter alene ud fra en økonomisk betragtning. (Analog)skift bør under alle omstændigheder kun ske med patientens fulde samtykke.”