Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Ny AI-teknologi skal sikre hurtig og præcis diagnosticering af lungekræft

I et nyt ph.d.-projekt vil forskere fra Syddansk Universitet (SDU) udvikle en AI-teknologi, der kan identificere lungekræft. Teknologien er designet til at fungere som et beslutningsstøtteværktøj for radiologer, hvilket skal lette arbejdsbyrden og sikre hurtigere og mere præcis diagnosticering.

Lungekræftscreening med lavdosis-CT er standard i lande som Canada, England og Sydkorea. Hvis det danske sundhedsvæsen skal implementere de samme inklusionskriterier som i internationale projekter, vil det kræve, at omkring 180.000 danskere årligt bliver CT-scannet. Det vil føre til en massiv stigning i arbejdsbyrden for de omkring 20 thoraxradiologer, der er i Danmark. Faktisk vil det kræve en firdobling af denne gruppe at kunne håndtere det øgede antal scanninger som et potentielt screeningsprogram ville medføre.

På baggrund af den problematik vil det nye projekt, der bærer titlen, AI-RAPTOR og har læge og ph.d.-studerende på Klinisk Institut og Hjerte-, Lunge-, og Karkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital Frederik Duedahl i spidsen, udvikle en AI-model, der kan identificere lungekræft. AI-RAPTOR er dybest set en algoritme, som bliver trænet til at genkende tegn på lungekræft ved at gennemgå en stor mængde scanningsbilleder.

AI-konsulent ved SDU Robotics, Mærsk McKinney Møller Instituttet Simon Lyck Bjært Sørensen, som står for den tekniske del af projektet, sammenligner modellen med det diagnostiske system i en bil.

”I stedet for at skille bilen helt ad for at finde fejlen, sætter vi bilcomputeren på og får en klar diagnose. På samme måde kan vores model hurtigt og effektivt pege på potentielle problemer i en CT-scanning,” siger Simon Bjært Sørensen på SDU’s hjemmeside.

Modellen kan ikke kun identificere tumorer i lungerne, men også med få ord beskrive såkaldte ’tumor features’, som tumorens størrelse og placering samt overfladens beskaffenhed. Det gør det muligt at generere detaljerede rapporter, som radiologerne kan bruge i deres vurderinger. Det sparer både tid og sikrer, at data udnyttes optimalt.

Med støtte fra Sundhedsstyrelsens PLUS-projekt tester forskerne nu deres model op mod radiologernes vurderinger. De første resultater er lovende, og projektet kan blive en gamechanger for fremtidens screeningsprogrammer, mener Frederik Duedahl.

”AI vil aldrig erstatte radiologernes ekspertise, men det kan blive en uundværlig del af et mere effektivt og omfattende screeningssystem, der kan opdage flere sygdomme i tide,” siger han på SDU’ hjemmeside.

Ud over selve AI-modellen har forskerne udviklet en ny platform, der kan håndtere store mængder billeddata på en GDPR-sikker måde. Platformen gør det muligt for forskere at arbejde med patientdata og træne deres modeller uden at gå på kompromis med datasikkerheden.

Teknologiens infrastruktur gør, at den også kan bruges til andre sygdomme og forskellige typer af billedmateriale. På sigt vil modellen kunne hjælpe med at diagnosticere en række andre lungesygdomme, såsom rygerlunger, blodpropper i lungerne og arvævsdannende sygdomme. Det skal videreudvikles i en række kommende ph.d.-projekter.

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.