Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Velkendte stoffer dominerer tarmkræftområdet

ESMO2017: Mens immunterapi er det hotte inden for mange kræftområder, er det langt overvejende tema inden for tarmkræft stadig de behandlinger, der er blevet brugt i mange år.

ESMO bød lørdag formiddag på en session, der blandt andet præsenterede det hidtil første randomiserede studie (Abstract 4750), der har testet tre-stof kemoterapikombinationen FOLFOXIRI plus/minus antistoffet Vectibix (panitunumab) i patienter med FOLFOXIRI plus panitumumab results in significantly higher response rates compared toFOLFOXIRI in RAS wild-type mCRC.

Resultaterne viser, at den samlede responsrate (ORR) var 85,7 procent hos de patienter, der fik FOLFOXIRI plus Vectibix, og 54,5 procent procent i gruppen, der kun fik FOLFOXIRI.

Afdelingslæge Anders Kindberg Boysen forventer, at de overbevisende data vil medføre en diskussion af, hvorvidt kombinationen skal indføres i Danmark.

”Studiet præsenterede en ny kombination, vi ikke har brugt så meget i Danmark, selvom alle fire stoffer er til rådighed og godkendt i Danmark. Der var meget overbevisende tal for tumorrespons men der er endnu ikke modne data for overlevelsen og der deltog relativt få patienter (i alt 96), men det virker lovende, og bivirkningsprofilen ser rimelig ud. Det kan meget vel være noget, der får indflydelse på vores nationale retningslinjer,” siger han.

Ifølge Anders Kindberg Boysen vil behandlingen især være relevant for dem, der har behov for en aggressiv behandling, fordi de skal opereres senere hen, og man derfor har brug for, at tumoren skal regrediere i størrelse.

”Det vil komme til at betyde, at de måske kan få en mere intensiv og kraftig medicinsk behandling med håbet om, at de så har en dybere regression, så man vil kunne operere dem efterfølgende. Det vil især være dem, hvor man planlægger operation efter kemoterapi, hvor det kan have stor betydning,” siger han.

Tre måneders kemo lige så godt som seks

På mandag præsenteres et andet studie, der har beskæftiget sig med en veldokumenteret standardbehandling af tarmkræft. Her har man testet tre måneders varighed af efterbehandling med kemoterapi (adjuverende behandling) mod seks måneders varighed. Resultaterne viser, at det for udvalgte patienter er ligeså effektivt med tre måneders behandling som med seks måneder. Der er dog nok stadig nogle høj-risikopatienter, hvor det er nødvendigt med seks måneders behandling, påpeger Anders Kindberg Boysen.

”Vi giver ofte seks måneders behandling, men de nye data viser, at det formentlig er nok med tre måneder for korrekt selekterede patienter. Det vil betyde, at nogle patienter vil kunne nøjes med mindre adjuverende behandling, som ofte er ret bivirkningstung og kan give persisterende bivirkninger. At kunne nøjes med tre måneder vil være rigtig positivt for mange. Dataene skal drøftes i DCCG (Dansk Colorectal Cancer Gruppe), så der vil komme national anbefaling om hvilke patienter der kan nøjes med tre måneder, og hvornår det træder i kraft.” siger Anders Kindberg Boysen.

Han tror, at ændringen vil blive indført for udvalgte patienter i løbet af efteråret.

Smartere brug af etablerede behandlinger

Årets ESMO-program for tarmkræft afspejler, at tendensen på tarmkræftområdet de seneste par år har været, at det mest har handlet om at bruge de lægemidler, man allerede har, på en smartere og mere skånsom måde, fortæller Anders Kindberg Boysen.

”Det handler om at bruge de lægemidler, vi har til rådighed, til de rigtige patienter, i den rigtige varighed og i den rigtige rækkefølge og kombination. Jeg tror ikke, at der er nogen nye stoffer, der skal indføres derhjemme på onsdag, men jeg tror, vi bliver lidt klogere på rækkefølgen og kvaliteten af det, vi har i værktøjskassen,” siger Anders Kindberg Boysen.

Han fremhæver desuden, at translationel forskning, hvor man måler forskellige markører, såsom cirkulerende DNA, i blodet, også er ved at få en stor rolle inden for tarmkræft.

”I Aarhus er vi i øjeblikket i gang med at finde markører i blodet, som kan målrette behandlingen og kontrollen mere for den enkelte, f.eks. i forhold til, hvornår man skal skifte eller stoppe behandling. Det er stadig meget eksperimentelt, og der går nok nogle år, men vi tror på, at vi på et tidspunkt kan lade os guide efter forskellige markører i blodet,” siger Anders Kindberg Boysen.

Tags: ESMO2017

FORSIDEN LIGE NU

Medicinrådet: Keytruda giver vigtig klinisk merværdi for nogle blærekræftpatienter

16. november 2017 Underlivskræft Signe Juul Kraft
Keytruda (pembrolizumab) har en vigtig klinisk merværdi for patienter med lokalavanceret, inoperabel eller metastaserende blærekræft i performancestatus 0-1, som tidligere er behandlet med platinbaseret kemoterapi.

Medicinrådet: Evidensen for effekten af Opdivo til blærekræft er meget lav

16. november 2017 Underlivskræft Signe Juul Kraft
Evidensen for effekten af Opdivo (nivolumab) til behandling af blærekræft er ’meget lav’. Det vurderer Medicinrådets fagudvalg vedrørende blære- og urotelialkræf i en vurderingsrapport, hvor fagudvalget vurderer den kliniske merværdi af Opdivo til at være…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift