Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Tarmkræft – immunterapiens sorte får

ESMO2017: Mens det går strygende for immunterapi i modermærkekræft og lungekræft, og hovedhalskræftområdet er godt på vej, findes der endnu ikke gode data for immunterapi mod tarmkræft.

Afdelingslæge på Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, Anders Kindberg Boysen, beskriver tarmkræftområdet som det sorte får inden for immunterapi.

”Både i øvre og i nedre tarmkræft er immunterapi stadig på et meget eksperimentelt plan. Vi ser stadigvæk få og meget små studier, som ikke viser nogen overbevisende effekt. Tarmkræftlæger er lidt det sorte får i folden, når vi går til alle sessionerne med immunterapi. Der findes ikke gode data for tarmkræft, selvom det er de samme stoffer, man bruger. Mens der er etableret flere standarder, som har ændret hele paradigmet for modermærkekræft og lungekræft, halter vi noget bagefter,” siger Anders Kindberg Boysen.

Han fortæller, at der stort set dagligt i ambulatoriet på AUH kommer patienter og spørger om immunterapi. De må gå skuffede hjem, for immunterapi er endnu ikke slået igennem i tarmkræft.

At det store immunterapeutiske gennembrud i tarmkræft lader vente på sig, hænger ifølge Anders Kindberg Boysen sammen med sygdommens biologi.

”Ved de sygdomme, hvor immunterapi virkelig spiller en rolle, er biologien anderledes end ved tarmkræft. I de sygdomme har patienterne en anden overflade på deres kræftceller, som er i stand til at blive genkendt af vores immunforsvar på en anden måde end tarmkræftcellerne. Immunforsvaret kan ikke stimuleres på samme måde til at angribe tarmkræftcellerne som ved modermærke- og lungekræft,” siger han.

Vejen til at få immunterapi til virke i tarmkræft er at finde nogle de undergrupper, som har en speciel gensammensætning (MSI-status), der har de overfladestoffer, som findes ved nogle af de andre sygdomme. Det er der dog kun fem-syv procent af patienter med tyk- og endetarmskræft, der har.

Anders Kindberg Boysen tror, at vi kommer til at se et gennembrud inden for en overskuelig årrække, i hvert fald til den gruppe, der har den særlige genetiske status.

”De vil inden for en overskuelig fremtid få tilbudt immunterapi. Men hensyn til den store gruppe, som har mere normale MSI-gener, må vi derimod stadig sige, at kemo er vejen frem en hel del år endnu. Det hører dog også med til billedet, at vi efterhånden har så gode behandlinger til tarmkræft, at man skal være ret sikker i sin sag, hvis man forsøger en eksperimentel behandling,” siger han.

Tags: ESMO2017

FORSIDEN LIGE NU

Medicinrådet: Keytruda giver vigtig klinisk merværdi for nogle blærekræftpatienter

16. november 2017 Underlivskræft Signe Juul Kraft
Keytruda (pembrolizumab) har en vigtig klinisk merværdi for patienter med lokalavanceret, inoperabel eller metastaserende blærekræft i performancestatus 0-1, som tidligere er behandlet med platinbaseret kemoterapi.

Medicinrådet: Evidensen for effekten af Opdivo til blærekræft er meget lav

16. november 2017 Underlivskræft Signe Juul Kraft
Evidensen for effekten af Opdivo (nivolumab) til behandling af blærekræft er ’meget lav’. Det vurderer Medicinrådets fagudvalg vedrørende blære- og urotelialkræf i en vurderingsrapport, hvor fagudvalget vurderer den kliniske merværdi af Opdivo til at være…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift