Kræftens psykologi på dagsordenen på årets ASCO
ASCO 2017: På årets ASCO var det forskningsresultater fra tre studier om de psykologiske følger af kræft, der åbnede ballet. Et vigtigt emne, som ofte bliver glemt, lyder det fra forskerne bag studierne og dansk overlæge.
Den gigantiske bygning McCormick Place summer allerede af liv, og travle mennesker vandrer op og ned af gange, der synes uendelige. Årets ASCO-konference er skudt i gang, og på det første pressemøde, hvor de mest interessante resultater er udvalgt blandt mange, peger pilen på forskning i de psykologiske følger af kræft.
Tre forskellige studier inden for feltet, der blev præsenteret af forfatterne selv.
Mads Nordahl Svendsen
For Mads Nordahl Svendsen, der er ledende overlæge ved Sjællands Universitetshospital, Roskilde, er dette fokus på det psykologiske et udtryk for en mere general tendens:
”Hidtil har næsten al fokus inden for kræft været på hurtig behandling og overlevelse. Men både i Danmark og andre steder ser jeg, at der er ved at komme et opgør med kun at kigge på det biologiske - og et ønske om også at adressere de psykologiske aspekter. Det er rigtig glædeligt, og nu er der kommet ny, evidensbaseret forskning, der giver viden om og inspiration til, hvordan man kan tage fat,” siger han.
Mere fokus på patientens psykologi
I studiet ”Psychological Intervention Lowers Survivors’ Fear of Cancer Recurrence” (Abstrakt LBA 10000)har et hold af forskere med læge og ph.d. ved University of Sydney Jane Beith i spidsen set nærmere på psykologien hos kræftoverlevere.
Studiet viser, at cirka 50 procent af alle kræftoverlevere og 70 procent af unge brystkræftoverlevere har en moderat til høj angst for, at kræften skal vende tilbage. Angsten kan påvirke alt fra humør, arbejde og livskvalitet generelt.
Jane Beith siger til Onkologisk Tidskrift, at det naturligvis er svært at få tid til at tale om psykologi i en travl klinik – og måske i særdeleshed, når der er tale om helbredte patienter - men at det er nødvendigt.
”Problemet er, at vi som læger ikke tracker psykologien, når vi ser på patienten, men kun er opmærksomme på symptomer, behandling og opfølgning. Vi fejrer, når patienternes kræft ikke er kommet tilbage, men jeg tror, der er ved at komme en øget opmærksomhed på de problemer, der er forbundet med frygten for tilbagevenden,” siger hun.
Brug for mere forskning
Don S. Dizon, der er læge og ASCO-ekspert konkluderer, at Breiths forskning er yderst vigtig:
”Det forskningen her viser jer, er, at frygten for tilbagevenden er et centralt fænomen blandt patienter helbredt for cancer, og at det er vigtigt, at vi anerkender det og ved, at der er noget, vi kan gøre ved det,”.
Don S. Dizon kommenterede på alle tre forskningsprojekter, og glædede sig over det øgede fokus på psykologi.
”For det meste har vi onkologer kun kort tid med vores patienter, og fokus er på symptomer og behandling frem på patientens psykologi. Derfor er der brug for mere forskning på feltet,” sagde han.
De to øvrige studier omhandler psykologi set fra andre vinkler. ”Psychological Intervention Relieves Distress in Patients With Advanced Cancer” (Abstrakt LBA 10001) viser, at der mangler systematiske tilgange til at hjælpe patienter og deres familie med at klare både praktiske og følelsesmæssige aspekter ved fremskreden kræft, men at der med korte psykologiske interventioner kan ske en bedring, mens den videnskabelige artikel ”Remote Therapy Program Improves Quality of Life, Lowers Distress After Cancer Diagnosis” (Abstrakt LBA10002) viser at et web-baseret terapi kan lindre psykologiske problemer.