Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Kræftens psykologi på dagsordenen på årets ASCO

ASCO 2017: På årets ASCO var det forskningsresultater fra tre studier om de psykologiske følger af kræft, der åbnede ballet. Et vigtigt emne, som ofte bliver glemt, lyder det fra forskerne bag studierne og dansk overlæge.

Den gigantiske bygning McCormick Place summer allerede af liv, og travle mennesker vandrer op og ned af gange, der synes uendelige. Årets ASCO-konference er skudt i gang, og på det første pressemøde, hvor de mest interessante resultater er udvalgt blandt mange, peger pilen på forskning i de psykologiske følger af kræft.

Tre forskellige studier inden for feltet, der blev præsenteret af forfatterne selv.

Mads Nordahl Svendsen

For Mads Nordahl Svendsen, der er ledende overlæge ved Sjællands Universitetshospital, Roskilde, er dette fokus på det psykologiske et udtryk for en mere general tendens:

”Hidtil har næsten al fokus inden for kræft været på hurtig behandling og overlevelse. Men både i Danmark og andre steder ser jeg, at der er ved at komme et opgør med kun at kigge på det biologiske - og et ønske om også at adressere de psykologiske aspekter. Det er rigtig glædeligt, og nu er der kommet ny, evidensbaseret forskning, der giver viden om og inspiration til, hvordan man kan tage fat,” siger han.

Mere fokus på patientens psykologi

I studiet ”Psychological Intervention Lowers Survivors’ Fear of Cancer Recurrence” (Abstrakt LBA 10000)har et hold af forskere med læge og ph.d. ved University of Sydney Jane Beith i spidsen set nærmere på psykologien hos kræftoverlevere.

Studiet viser, at cirka 50 procent af alle kræftoverlevere og 70 procent af unge brystkræftoverlevere har en moderat til høj angst for, at kræften skal vende tilbage. Angsten kan påvirke alt fra humør, arbejde og livskvalitet generelt.

Jane Beith siger til Onkologisk Tidskrift, at det naturligvis er svært at få tid til at tale om psykologi i en travl klinik – og måske i særdeleshed, når der er tale om helbredte patienter - men at det er nødvendigt.

”Problemet er, at vi som læger ikke tracker psykologien, når vi ser på patienten, men kun er opmærksomme på symptomer, behandling og opfølgning. Vi fejrer, når patienternes kræft ikke er kommet tilbage, men jeg tror, der er ved at komme en øget opmærksomhed på de problemer, der er forbundet med frygten for tilbagevenden,” siger hun.

Brug for mere forskning

Don S. Dizon, der er læge og ASCO-ekspert konkluderer, at Breiths forskning er yderst vigtig:

”Det forskningen her viser jer, er, at frygten for tilbagevenden er et centralt fænomen blandt patienter helbredt for cancer, og at det er vigtigt, at vi anerkender det og ved, at der er noget, vi kan gøre ved det,”.

Don S. Dizon kommenterede på alle tre forskningsprojekter, og glædede sig over det øgede fokus på psykologi. 

”For det meste har vi onkologer kun kort tid med vores patienter, og fokus er på symptomer og behandling frem på patientens psykologi. Derfor er der brug for mere forskning på feltet,” sagde han.

De to øvrige studier omhandler psykologi set fra andre vinkler. ”Psychological Intervention Relieves Distress in Patients With Advanced Cancer” (Abstrakt LBA 10001) viser, at der mangler systematiske tilgange til at hjælpe patienter og deres familie med at klare både praktiske og følelsesmæssige aspekter ved fremskreden kræft, men at der med korte psykologiske interventioner kan ske en bedring, mens den videnskabelige artikel ”Remote Therapy Program Improves Quality of Life, Lowers Distress After Cancer Diagnosis” (Abstrakt LBA10002) viser at et web-baseret terapi kan lindre psykologiske problemer.

ASCO 2017

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.