Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Udvikling af målrettede kræftbehandlinger kræver netværk

ESMO2017: Kræft er i stigende grad blevet små, sjældne sygdomme med hver deres genetiske mutation og dertil hørende målrettede lægemiddel. Den kendsgerning står højt på dagsordenen for leder af Fase 1-enheden på Rigshospitalet overlæge Morten Mau-Sørensen.

Han bruger først og fremmest ESMO til at pleje og danne de forskningsnetværk, der er absolut nødvendige for at kunne køre studier om de sjældne sygdomme.

”Man kan ikke køre forsøgene en hel masse steder, fordi mutationerne er så sjældne. Så en af udfordringerne er, hvordan vi kan skabe nogle netværk, så de rigtige patienter kommer de rigtige steder hen til de rigtige lægemidler. Det er lidt som at finde nålen i høstakken”, siger Morten Mau-Sørensen.

Den fart og det fokus, der er på at udvikle målrettede behandlinger, er udtryk for, at kræftens placering i kroppen bliver mindre og mindre vigtig, mens kræftens – og patientens – genetik bliver mere og mere vigtig, fortæller Morten Mau-Sørensen.

”Sygdommen er blevet mindre vigtig, mens den genomiske profil, det vil sige det, der styrer væksten, bliver mere og mere vigtig og kommer til i højere og højere grad at bestemme behandlingen. Der er undtagelser, f.eks. BRAF-mutationen, som virker rigtig godt i modermærkekræft, men ikke så godt i tarmkræft. Men for det meste hænger mutationen sammen med, hvilken behandling patienten har gavn af,” siger han.

Et eksempel på, at det er mutationen, der styrer forskningens fokus, er et investigatorinitieret forsøg, som Fase 1-enheden for nylig er kommet med i. Her undersøger man en række nye målrettede lægemidler, som er godkendt til en bestemt indikation, og forsøger at finde den mutation, de er rettet imod, i en anden type patienter end dem, de er godkendt til.

Netværket er essentielt

På verdensplan kører der i øjeblikket mange forsøg rettet mod forskellige sjældne genforandringer, og ofte må Fase 1-enheden hente deltagelse fra patienter andre steder i Europa, ligesom enheden tilsvarende selv sender patienter til forsøg på andre europæiske hospitaler.

”Vi er nødt til at have et godt netværk, for vi skal teste en masse mennesker. Mutationen kan være så sjælden, at ingen i Danmark har den, og så skal patienterne sendes et andet sted hen i verden. Det samme gør sig gældende, når vi finder noget, som vi ikke har en behandling mod. For nylig sendte vi f.eks. en patient til Finland, som har fået respons på en behandling dér,” siger Morten Mau-Sørensen og tilføjer:

”På den måde bliver det mere regionalt, og det er en klar udfordring for fremtiden.”

Fase 1-enheden er i øjeblikket med i et lovende forsøg, der tester stoffet LOXO-101 i patienter med den meget sjældne mutation TRK.

”Det er et lægemiddel, som er supereffektivt for dem, der har TRK-translokation, og i modsætning til mange andre målrettede lægemidler er responsen meget langvarig. Vi har nogle med i studiet, som stadig er i behandling med stoffet,” siger Morten Mau-Sørensen.

Udfordringen i forsøget er, at TRK er en meget sjælden mutation. Fase 1-enheden har behandlet tre personer i forsøget, fra hhv. Tyskland, Sverige og Holland. På trods af, at Fase 1-enheden har lavet 700 vurderinger af personers tumorer, har enheden endnu ikke fundet en i Danmark med TRK-mutationen.

En modsat problemstilling til de effektive behandlinger målrettet sjældne mutationer er almindelige mutationer, som er svære at finde en effektiv behandling til.

”Vi ved meget om, hvad der styrer kræftvækst, og vi har nogle signalveje, som er ’drugable’, det vil sige, hvor man kan finde et lægemiddel, der kan hæmme mutationen. Der er dog også mange genforandringer i kræft, som ikke er drugable. Et eksempel er KRAS, som er en meget almindelig mutation, men der er ingen lægemidler rettet mod mutationen. Der foregår i øjeblikket et kæmpestort arbejde med at finde et middel, der kan slå KRAS-drevne kræftceller ihjel. Mange er interesseret i at udvikle et lægemiddel rettet mod KRAS, men koden er endnu ikke knækket,” siger Morten Mau-Sørensen.

Gentest skal udbredes

En af problemstillingerne ved behandlinger målrettet de sjældne genmutationer er at udbrede kendskabet til mutationerne såvel som til testen for den mutation, der driver sygdommen.

”Det er en udfordring for alle sjældne sygdomme i hospitalsvæsnet, at den læge, du sidder over for, skal have hørt om dem. Hertil kommer, at vi skal have lavet flere genomiske test og sørge for, at der bliver testet for det rigtige. Det er også nødvendigt at have en test, der dækker en bred palet af mutationer for at kunne fange så mange mulige mutationer som muligt,” siger Morten Mau-Sørensen.

Et af de møder, han har deltaget i på ESMO, har netop handlet om at finde ud af, hvem i Europa der tilbyder genomiske test, og hvordan man kan udbrede brugen af gentest i kræftpatienter. I de forskellige lande er der forskellige strategier for, hvordan man laver genomisk testning på kræftpatienter, og det er lidt af en udfordring, fortæller Morten Mau-Sørensen.

Tags: ESMO2017

FORSIDEN LIGE NU

Medicinrådet anbefaler to nye præparater til kræft i blære og urinveje

14. december 2017 Underlivskræft Nina Bro
Nivolumab og pembrolizumab anbefales af Medicinrådet som mulige standardbehandlinger til kræft i blære og urinveje. Der skal hurtigst muligt udarbejdes en behandlingsvejledning, som rangordner præparaterne i forhold til hinanden, skriver Medicinrådet i…

Medicinrådet vil være fleksibelt over for industribetalte rejser i 2018

28. november 2017 Samfund Signe Juul Kraft
Hvordan skal Medicinrådet forholde sig til, hvis et indstillet fagudvalgsmedlem har deltaget i en industribetalt kongres? Det spørgsmål blev diskuteret på seneste møde i Medicinrådet, 9. november.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift