Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Stort lægemiddel-potentiale i uudforskede proteiner

Førende danske og internationale proteinforskere har afdækket to større uudforskede områder i det menneskelige genom. Undersøgelsen er den første, der giver et solidt, fyldestgørende og brugbart billede af samtlige de proteiner, der kan anvendes til at udvikle nye lægemidler.

Analysen er offentliggjort i Nature Reviews – Drug Discovery.

Undersøgelsen, der bygger på omfattende dataanalyse med supercomputere – også kaldet data mining – har gransket store mængder sundhedsvidenskabelig litteratur og andre evidenskilder for at finde henholdsvis de bedst og dårligst beskrevne proteiner til lægemiddel-mål.

Forskerne har beskæftiget sig med 20.000 proteiner og konkluderer, at 8.000 af dem stort set ikke er blevet kortlagt eller studeret af forskere og lægemiddel-virksomheder. Det åbner for uudforsket terræn for lægemiddelforskning med stort potentiale.

”Vi har brugt højtavanceret computer-analyse af data til at belyse de områder af det menneskelige genom, som forskningen normalt ikke beskæftiger sig med. Vi kan se, at de rummer stort potentiale, så vi håber, at analysen motiverer til lidt pionerarbejde blandt lægemiddel-forskere. Det kan få stor betydning for fremtidens lægemiddelinnovation,” siger professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research i en pressemeddelelse.

Mangel på grundig undersøgelse

Mange sygdomme skyldes dysfunktionelle proteiner, der er beskadiget af genetiske defekter. Langt de fleste lægemidler forsøger derfor at forhindre proteinet i at være aktivt og dermed mindske deres indflydelse på sygdomme.

Det er derfor afgørende for lægemiddeludviklingen at studere og afdække de proteiner, der medvirker til sygdomme. De proteiner, som rummer stort potentiale, bliver benævnt som såkaldte lægemiddel-targets og kan efter omfattende kliniske forsøg blive godkendt som lægemidler.

Undersøgelsen viser, at 40 procent af potentielle lægemiddel-proteiner mangler en grundig og prioriteret undersøgelsesindsats. Forskerne har derfor inddelt de 20.000 proteiner i fire kategorier og har ranket deres potentiale som kommende lægemidler.

Ifølge analysen åbner kortlægningen også for nye såkaldt repositionerings-muligheder, hvor allerede godkendte lægemidler kan afprøves på nye indikationer. Det betyder, at proteiner i lægemidler, der kun er godkendt til et terapiområde nu med fordel kan afprøves til behandling af andre sygdomme. 

Kombinationen af kategorisering og rankings fungerer lidt forsimplet som et lægemiddel-skattekort og projektet har derfor også modtaget bevilling til fase II. I fase II-delen af projektet vil forskeren forbedre deres værktøjer til at studere de biologiske funktioner af lægemiddel-targets baseret på både videnskabelige tekster og store eksperimenter.

Analysen er udarbejdet af et internationalt forskerteam fra NIH Nationalt Center for Advancing Translational Sciences, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU, The University of New Mexico, the University of Miami, the European Bioinformatics Institute samt the Icahn School of Medicine at Mt. Sinai. 

Kortlægningen af det menneskelige genom

Siden 1990’erne har forskere forsøgt at kortlægge det menneskelige genom i ”The Human Genome Project”, og i 2014 tog the National Institutes of Health Common Fund initiativ til at kortlægge de gener i det humane genom, der koder for proteiner i projektet ”Illuminating the Druggable Genome”.

Forskere troede oprindeligt, at der fandtes mere end 100.000 gener, der kan kode for proteiner, men under kortlægningen viste det sig, at der kun er tale om 20.000 gener. De lægemidler, der findes i dag, relaterer til mindre end 1.000 lægemiddel-targets. Ifølge Søren Brunak er de potentialet med lægemiddeldesign med disse proteiner ved at være udtømt og det er derfor vigtigt at udforske nyt terræn.

Formålet med at sekventere det humane genom er typisk at afdække, hvilke gener, der er relateret til sygdom. Her kigger man på særlige genmønstre i familier og befolkningsgrupper for at vurdere, hvad der fører til bestemte sygdomme.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift