Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Tredoblet risiko for kræft ved akut blodprop i benet

Det første halve år efter en en akut blodprop i benet er risikoen for at udvikle kræft hele tre gange større end normalt.

Det viser et registerstudie, som læge og ph.d. Jens Sundbøll fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet samt Aarhus Universitetshospital for nylig har publiceret i tidsskriftet Circulation.

Studiet 'Risk and Prognosis of Cancer after Lower Limb Arterial Thrombosis' er lavet med udgangspunkt i de 6.600 danskere, som i perioden fra 1994-2013 fik stillet diagnosen arteriel blodprop i benet. 772 af dem fik i løbet af den 20-årige periode konstateret kræft.

Datamaterialet er et af verdens største for arterielle blodpropper i benene, og det er første gang, at sammenhængen med kræft undersøges.

Studiet er lavet ved at sammenligne antal kræfttilfælde hos patienter med arteriel blodprop i benet med antal kræfttilfælde i den generelle befolkning. Data fra Landspatientregistret blev brugt til at identificere patienter med blodprop, og Cancerregistret blev anvendt til at følge patienterne for udvikling af kræft.

Studiet viser, at det især, men ikke kun, er de rygningsrelaterede kræftformer, der viser sig i tiden efter den arterielle blodprop. Risikoen er højest for lunge- og bugspytkirtelkræft, som begge relaterer sig til rygning. Dog er andre former som tyktarmskræft, brystkræft og leukæmi også overrepræsenteret.

Den forøgede kræftrisiko er vedvarende, men klinger af med tiden. Efter at risikoen de første seks måneder er mere end tredoblet ift. en rask kontrolgruppe falder risikoen det kommende halve år til ’kun’ 40 procents forøget risiko. Når man er ude over det første år efter blodproppen, er der vedvarende en 15 procents forøget risiko for at udvikle kræft.

Jens Sundbøll peger på, at indlæggelsen i forbindelse med den arterielle blodprop er en oplagt mulighed for at spørge ind til tidlige tegn på de forskellige kræftsygdomme, som de arterielle blodpropper nu viser sig at være markør for.

Det er forskningsmæssigt velbeskrevet, at kræftpatienter har forøget risiko for blodpropper, og man kan derfor spørge, om det er den aktive, men endnu uerkendte kræftsygdom, der forårsager den arterielle blodprop i benet, eller om blodproppen skubber til en cancer, der måske ligger latent i kroppen. Svaret er, at det ved man ikke. Studiet klarlægger ikke de underliggende årsagsmekanismer, men Jens Sundbøll har alligevel et begrundet bud på ’hvad kom først - hønen eller ægget’ problematikken.

”Vi ved, at blodplader og koagulationsfaktorer ændrer sig hos kræftpatienter, og at blodet har større tendens til at størkne og klumpe sig sammen. Det er derfor sandsynligt, at en uopdaget cancer ’giver sig til kende’ gennem en arteriel blodprop i benet. Ligeledes kan man forestille sig, at en uopdaget cancer, der sidder i nærheden af arterierne i benet, vokser ind i arterierne og sender blodpropper ned i benet,” siger Jens Sundbøll i en pressemeddelelse.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift