Nyt opfølgningsprogram for lungekræft

Det sidste af i alt 19 opfølgningsprogrammer, som er en del af pakkerforløbene for kræft, er afsluttet. Rosinen i pølseenden handler om lungekræft og beskriver forløbet efter, at patienterne har afsluttet deres kræftbehandling.

En af de ting, der bliver lagt vægt på i opfølgningsprogrammet for lungekræft, er kommunikation, patientinddragelse og støtte til egenomsorg.

”Undersøgelser peger på, at lungekræftpatienter i mindre grad har de fornødne ressourcer til at opsøge hjælp i hverdagen, reagere på bekymrende symptomer samt til at følge faggruppers anbefalinger, hvorfor opfølgning og kontrol for denne gruppe anses som særlig vigtig. Det centrale omdrejningspunkt for patienterne er behandlingen, og de sundhedsprofessionelle/lægen må have indsigt i den enkelte patients situation og detaljerne om diagnose og behandling, samt at de rette undersøgelser foretages på det rette tidspunkt,” lyder det i programmet.

Det påpeges også, at patienterne efterspørger mere kontinuitet gennem hele behandlings- og efterforløbet, med få gennemgående sundhedspersoner, idet mødet med skiftende læger gør det svært for patienterne at skabe de relationer, der giver tryghed og tillid til kvaliteten af behandlingen.

Programmet opfordrer til, at patienternes egne erfaringer inddrages mere i behandlingen:

”Nogle patienter vil have behov for omfattende information, mens andre vil fravælge dette. De fleste patienter og evt. pårørende ønsker dog at blive inddraget i beslutninger om forløbet. Kommunikation mellem læge og patient må være klar, åben og foregå i dialog. Den information, der ligger i patienternes oplevelser af sygdom og behandling, er vigtig at inddrage i kommunikationen. Patienternes viden og erfaringer må inddrages, så informationen giver mening for den enkelte patient.” 

Opfølgningen bør på længere sigt beskrives i de relevante kliniske retningslinjer på området, på linje med udredning og behandling, lyder det i programmet, som opfordrer til mere forskning i opfølgning:

”Retningslinjerne bør så vidt muligt være evidensbaserede. Der er derfor på mange områder behov for (mere) forskning og systematisk erfaringsopsamling inden for opfølgning.  Kun derved kan kvaliteten i indsatserne fastholdes og forøges fremover.”

Regionerne skal have implementeret opfølgningsprogrammet senest 1. oktober 2016.