Lungekræftstudies konklusion stemmer ikke overens med dansk praksis

ESMO2017: Halvårlig opfølgning af lungekræftpatienter med CT-scanning gør ingen forskel for overlevelsen, så man kan lige så godt lade være.

Sådan lød konklusionen i et studie, der blev præsenteret på lørdagens Presidential Symposium. Både konklusionen og det, at studiet var blevet udvalgt som et af de vigtigste på årets ESMO-kongres, undrer overlæge på Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Tine McCulloch.  

”Studiet sammenlignede røntgen og CT-scanning til opfølgning, og de har kun målt det hvert halve år. Det er to dårlige måder at følge op på. I Danmark er der blevet lavet et registerstudie, der viser, at det går patienterne bedre, hvis man følger patienterne med CT-scanning hver tredje måned. Jeg synes ikke, at studiet kan konkludere, at man ikke skal lave CT-scanning. De kan konkludere, at hvert halve år i hvert fald ikke er nok,” siger hun og tilføjer:

”Jeg spørger mig selv, hvorfor det her studie var udvalgt til Presidential. Det giver slet ikke mening at sige, at man skal lade være med at holde øje, for det går patienterne dårligt alligevel. Så er den måde, man holder øje på, ikke god nok.”

I Danmark følger man op på patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) hver tredje måned de første to år og derefter hver sjette måned til fem år i alt, efter de har afsluttet deres behandling, men andre steder i verden gør man det anderledes. Det, mener Tine McCulloch, at studiets konklusion er et udtryk for.

”I Danmark følger vi vores patienter tæt, fordi de opgørelser, der er lavet, viser, at det kan betale sig. Så derfor går vi ikke hjem nu og holder op med at CT-scanne. Tværtimod. Aktuelt planlægges et national studie i Danmark, hvor vi både vil lave CT-scanning og supplere med PET-scanning, tage liquid biopsies (indsamling og analyser af ikke-solidt biologisk væv, primært blod) og indhente PROM-data (patientrapporterede oplysninger). Simpelthen for at se, om vi kan opspore tilbagefald tidligere, og på den måde kurere flere patienter,” siger Tine McCulloch.

Der er mange flere behandlingsmuligheder, hvis man opdager tilbagefald tidligt. Derfor er opfølgning på flere platforme vigtig, mener Tine McCulloch.

”Vi skal bruge de nye metoder som PET-scanning og liquid biopsies, hvor man forhåbentlig kan få en større forståelse af, hvad der sker biologisk i kroppen, når kræften begynder at røre på sig. Ved at kombinere de forskellige metoder, kan vi gøre nettet mere finmasket og på den måde fange tilbagefald tidligt, så patienterne kan blive behandlet så aggressivt som muligt,” siger hun.

Om studiet

I studiet, der blev præsenteret lørdag eftermiddag, deltog 1.775 patienter med fuldt resekterbar fase I-II-IIIA NSCLC, som gennemførte opfølgende besøg hver sjette måned i de første to år og årligt op til fem år. Patienterne blev randomiseret til en kontrolopfølgning, der omfattede klinisk undersøgelse og røntgen, eller en eksperimentel opfølgning, der indbefattede kontrolprotokollen med tilsætning af thoraco-abdominal CT-scanning plus bronkoskopi (valgfri for adenocarcinomer).

Efter en gennemsnitlig opfølgning på otte år og ti måneder var den samlede overlevelse ikke signifikant forskellig mellem grupperne. OS var gennemsnitligt 99,7 måneder i kontrolarmen og 123,6 måneder i forsøgsarmen. Den treårige sygdomsfrie overlevelse var hhv. 63,3 procent og 60,2 procent i kontrol- versus forsøgsarmen, ligesom de otteårige OS-rater var henholdsvis 51,7 procent og 54,6 procent.

På den baggrund foreslår forskerne bag undersøgelsen, at regelmæssige CT-scanninger, som mange retningslinjer anbefaler, måske ikke er nødvendige. Forslaget er en afvigelse fra standard klinisk praksis, da flertallet af medicinske selskaber og retningslinjer på området anbefaler opfølgende besøg, hvor CT-scanning anses for passende hver tredje til sjette måneder i de første to år efter operationen.