Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Udgifter til hospitalsmedicin falder uventet

Væksten i medicinudgifterne, der ellers pegede direkte mod fyringsrunder og voldsomme forringelser af plejen på hospitalerne, er overraskende afløst af stagnation - eller direkte fald - i medicinforbruget i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Ifølge de seneste tal fra Amgros (amternes indkøbsselskab for lægemidler til sygehuse) oplevede hospitalerne stigninger i medicinudgifterne i årets første kvartal på 22-26 procent i forhold til de samme måneder året før. I andet kvartal faldt væksten imidlertid til 7-9 procent, og i det seneste kvartal, der sluttede i september, er væksten blevet til et lille fald på 1-2 procent.

”Vi vidste godt, at væksten for hele 2015 ville blive lavere end de tre første måneder, men det er gået meget hurtigere end forventet. Det er klart, at det får indflydelse på det samlede marked, men det er ikke sådan, at vi går ud af 2015 uden en pæn omsætningsstigning,” siger Flemming Sonne, administrerende direktør i Amgros.

I de første tre måneder af året har hospitalerne foreløbig brugt 5,5 mia. kr. på medicin, og det er 440 mio. kr. mere end i 2014.

Udviklingen tegner derfor allerede nu væsentligt mere overkommelig end i den prognose, som Danske Regioner udarbejdede op til valgkampen, og som blev et af valgkampens mest opsigtsvækkende temaer. Den prognose viste, at de samlede medicinudgifter ville vokse med 900 mio. kr., og at forbruget ville blive 8,4 mia. kr. i 2015, en vækst på 12 procent. Den forudsigelse fik regionerne og hospitalsledelser over hele landet foruden faglige foreninger som Lægeforeningen og DSR til at kræve handling - at nu måtte politikerne tage ansvar, så medicinudgifterne ikke udhulede hospitalernes budgetter.

Nu tegner det til at væksten for hele året bliver det halve, og at de samlede medicinudgifter godt kan lande under 8 mia. kr., svarende til en vækst på 6-7 procent.

Ulrik Lassen”Det er positivt, at medicinomkostningerne ikke er stigende. Det skyldes vel, at vi har nogle gode systemer til at vælge, hvilke patienter der skal i behandling, og hvilke der ikke skal, samt at vores råd, som RADS og KRIS, tager de rigtige beslutninger

Ulrik Lassen

Dermed skrider udgangspunktet for regionernes samlede prognose, der forudså at medicinudgifterne ville blive 13-14 mia. kr. i 2020.

Flemming Sonne kan ikke svare entydigt på, hvad de stagnerede medicinomkostninger skyldes. Det kræver en nærmere analyse, som Amgros går i gang med, når året er omme, fortæller han. Flemming Sonne peger dog på, at introduktionen af det biosimilære lægemiddel Remsima (infliximab) til behandling af tarm- og gigtsygdomme samt psoriasis, spiller en rolle for den faldende vækst i medicinomkostninger. Introduktionen af det markant billigere præparat fik i maj måned Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) til at anbefale, at de fleste patienter i biologisk behandling med originalpræparatet Remicade skulle skifte til Remsima. Amgros opgør selv gevinsten til omkring 200 mio. kr.

”Der er ingen tvivl om, at med introduktionen af biosimilært infliximab, blev prisen voldsomt reduceret i forhold til originalproduktet. Det har haft indflydelse på omkostningerne, sammen med den øgede fokus på lægemiddelområdet i regionerne. Og så tror jeg, at der er en generelt øget opmærksomhed på, at ikke kun de rigtige patienter sættes i behandling, men at man stopper behandlingen, hvis det ikke har effekt mere,” siger Flemming Sonne.

Sidste gang, vi så et lignende mønster i medicinomkostningerne, var i 2007-2008, hvor væksten faldt i de måneder, hvor den økonomiske krise satte ind. Flemming Sonne peger på, at psykologiske mekanismer måske kan spille ind på væksten, f.eks. at folk i forbindelse med krisetankegang venter længere tid med at gå til læge.

Flemming Sonne kan ikke sige, om nulvæksten fortsætter, men påpeger, at hvis væksten i 2015 fortsætter på det nuværende niveau, vil det påvirke den samlede omsætning i 2016, idet vi starter på et lavt niveau.

Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Ulrik Lassen glæder sig over opbremsningen i medicinomkostningerne, som han tror, hænger sammen med en fornuftig håndtering af, hvilke patienter der skal i behandling.

”Det er positivt, at medicinomkostningerne ikke er stigende. Det skyldes vel, at vi har nogle gode systemer til at vælge, hvilke patienter der skal i behandling, og hvilke der ikke skal, samt at vores råd, som RADS og KRIS, tager de rigtige beslutninger,” siger Ulrik Lassen.

Han føler sig ikke sikker på, at tendensen er kommet for at blive. Derimod forventer han, at medicinomkostningerne vil stige de kommende år, i takt med at der kommer nye, dyre lægemidler på markedet, specielt inden for kræft.

”Der er altid en risiko for, at udgifterne stiger igen, når der kommer nye lægemider. Jeg tror ikke, at man kan sige, at fordi omkostningerne nu har været stagneret, så vil vi ikke se stigninger i fremtiden. Mit bud er, at tendensen de kommende år vil være en stigning i medicinomkostningerne, fordi der fortsat vil blive ved med at komme nye, dyre lægemidler. Så kan det godt være, at det stagnerer igen om nogle år,” siger Ulrik Lassen.

Kultur