Patientansvarlig læge er ikke samme læge hver gang

Den nye kræftplan har fået titlen ’Patienternes Kræftplan’, og det er tydeligt hvorfor, når man læser regeringens udspil.

Regeringens store ambition er, at fremtidens kræftbehandling i højere grad skal foregå på patientens præmisser, og at patienterne skal inddrages mere i beslutninger om deres egen behandling og pleje – både på sygehuset, hos deres praktiserende læge og i kommunerne.

Den ambition skal blandt andet indfris ved, at alle patienter skal have en læge, som har ansvar for dem og deres behandlingsforløb. Målet er, at 90 procent af kræftpatienterne i 2020 skal opleve, at de har en patientansvarlig læge, som har det overordnede ansvar for deres kræftforløb.

Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Ulrik Lassen hilser målet om patientansvarlige læger velkommen, men påpeger, at konceptet allerede findes på hospitalerne. Der er dog behov for en definition og synliggørelse overfor patienterne, idet det vil skabe bedre tryghed og derved bedre forløb, mener Ulrik Lassen.

”Man kan ikke på nogen måde være imod initiativet, men der har for så vidt været patientansvarlige læger hele tiden. Vi har tværfaglige konferencer, hvor vi lægger behandlingsplaner, og der er specialeansvarlige læger inden for hvert område, som tegner området og sikrer, at man følger retningslinjer osv.,” siger han.

Han mener, at det er vigtigt, at patienterne får forklaret begrebet 'patientansvarlig læge' ordentligt, så de ikke tror, at det handler om, at de skal have den samme læge hele tiden.

”Hvis patienterne møder en ny læge hver gang, de kommer på sygehuset, tror de ikke, der er styr på det. Så det kan skabe tryghed hos patienterne, at de får sat ansigt på den person, der har det overordnede ansvar for deres forløb, og som de kan tale med, når der er specielle situationer eller behov. Men det er rigtig vigtigt i denne her debat, at man har en forventningsafstemning, så patienterne ved, hvad det indebærer og ikke bliver skuffede. For det er jo ikke sådan, at det er den person, de møder, hver gang de kommer på sygehuset, men det er vigtigt, at patienten kan sætte ansigt på den ansvarlige og ved, hvordan man kommer i kontakt med vedkommende,” siger Ulrik Lassen.

Formand for de Danske Multidisciplinære Cancergrupper Michael Borre har svært ved at forestille sig, hvordan logistikken omkring den patientansvarlige læge skal foregå:

”Det lyder så rigtigt, men det kan være svært at forestille sig, hvordan det logistisk skal lykkes. Vi ved endnu knapt hvordan begrebet skal defineres. Vi har baseret arbejdet i teams, så der altid er en læge fra samme specialiserede team, men om den model i fremtiden vil kunne accepteres, ved jeg ikke. Jeg ser meget frem til evalueringerne af de afprøvninger der med henblik herpå er pågået rundt om i landet,” siger Michael Borre.

Fra patienternes side er Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergaard glad for målet om patientansvarlige læger.

”Alle erfaringer viser, at det kan betale sig, at lægerne bliver mere tilfredse med deres egen indsats, og det bliver de, hvis de får patientansvar og bevarer ansvaret. Det er også det, patienterne har behov for,” siger han.

Den patientansvarlige læge skal have overblik

Om den patientansvarlige læge lyder det i regeringens oplæg:

”Den patientansvarlige læge skal være den person, som har ansvaret for den faglige kontinuitet i behandlingsforløbet, og som patienten og de pårørende kan kontakte, når der opstår spørgsmål og tvivl undervejs. Den patientansvarlige læge kan også spille en vigtig rolle som bindeled mellem hospitalet og den praktiserende læge, når patienten udskrives.

Den patientansvarlige læge skal ikke stå for alle de enkelte elementer i behandlingen, men derimod have overblikket og kendskabet til patienten og de pårørende. Hvis visionen om patientansvarlige læger skal realiseres, kræver det derfor, at alle faggrupper omkring patienten, herunder sygeplejer­sker, terapeuter mv., samarbejder i et team.”

Regeringen vil udrulle en national model for den patientansvarlige læge, som skal sikre, at kræftpatienterne på tværs af landet får et ensartet tilbud. På sigt skal modellen udbredes til alle patientgrupper.

I forbindelse med indførelsen af patientansvarlige læger vil regeringen i øvrigt søge tilslutning i Folketinget til at afvikle den nuværende kontaktpersonordning på sygehusene fra 2009, da ordningen ikke virker efter hensigten. Kontaktpersonordningen har været gennemført meget forskelligt på tværs af landet, og patienterne har ofte ikke haft megen kontakt med deres kontaktperson.

Patienten skal med på råd

Udover den patientansvarlige læge ønsker regeringen, at patienterne generelt skal inddrages mere i behandlingen. Målene lyder blandt andet, at mindst ni ud af 10 kræftpatienter i 2020 skal opleve, at de deltager i beslutningerne om deres egen behandling, og at de bliver informeret om bivirkningerne ved den medicin, de skal have. Regeringen har afsat 22 mio. kr. til at udvikle og udbrede beslutningsstøtteværktøjer med fokus på kræftpatienter.

Herudover vil regeringen udvikle en model for systematisk udbredelse af beslutningsstøtteværktøjer på kræftområdet i regi af Sundhedsstyrelsen, ligesom regeringen, sammen med KL og Danske Regioner, har igangsat udbredelsen af brugen af patientrapporterede oplysninger til alle dele af sundhedsvæsenet, herunder også for kræftpatienter.

Til at skabe mere overblik over behandlingsforløbet, har regeringen sammen med KL og Danske Regioner aftalt etablering af nye digitale redskaber til at styrke koordinationen og overblikket over patientforløbet.

Hjemmebehandling, ungestuer og eftersyn af pakkeforløbene

Kræftplan 4 øremærker desuden 40 mio. kr. i 2017-2020 til udbredelse af behandling i hjemmet og andre innovative behandlingsformer, der tager højde for patienternes ønsker og behov.

25 mio. kr. er afsat til at udbrede ’frirum’, ungestuer og andre initiativer målrettet unge kræftpatienter mellem 15 og 29 år i hele landet.

Regeringen afsætter i alt 3 mio. kr. i 2017-2018 til et serviceeftersyn af pakkeforløbene. Formålet er at kombinere det bedste fra de standardiserede forløb i kræftpakkerne og skræddersyede forløb, som imøde­kommer den enkeltes behov. Arbejdet igangsættes fra 2017 i regi af Sundhedsstyrelsen med inddragelse af regioner, faglige selskaber og patientforeninger.