Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Nationalt forskningssamarbejde prioriteres

Et af punkterne i regeringens nye udspil til Kræftplan IV er, at der skal afsættes 30 mio. kr. i 2017-2020 til at understøtte etableringen af et forpligtende, landsdækkende samarbejde om kræftforskning og udvikling.

I oplægget lyder det:

”Det murstensløse center for kræftbehandling, forskning og udvikling kan udbygges løbende, og kan i opstartsfasen fokusere på udvalgte områder, f.eks. immunterapi eller andre lovende forsknings- og behandlingsområder.”

Den konkrete form aftales med regionerne og øvrige relevante aktører, f.eks. patientforeninger, forskningsinstitutioner og relevante fonde, lyder det fra regeringen.

Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Ulrik Lassen er involveret i projektet og fortæller, at der har været arbejdet på det de seneste to år.

”Man har diskuteret et såkaldt murstensløst ’comprehensive cancer center’ på mange planer, både med universiteterne og regionerne. Så det er et projekt, som er i sin vorden, og nu har regeringen så valgt at tage det med i sin kræftplan. Det, synes jeg, er positivt,” siger han.

Centrets formål er at skabe et tættere samarbejde og udbygge kompetencer inden for nogle områder, f.eks. immunterapi, så Danmark bliver mere konkurrencedygtig internationalt set. 

”Hvis vi samarbejder på alle niveauer inden for forskning, ikke bare basal biologisk forskning, men på alle områder inden for kræft, er vi samlet set rigtig stærke. Så i stedet for, at det er lidt sporadisk og der er nogle områder, hvor man konkurrerer, mener jeg, vi får en styrket position og dermed også bliver bedre rustet i konkurrencen om internationale forskningsmidler. Så det er noget, jeg bestemt tror, vil løfte behandlingskvaliteten og forskningen,” siger Ulrik Lassen.

Også Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergaard Pedersen synes, det er den rette måde at bruge midlerne på.

”Jeg synes, det er rigtigt at bruge pengene på hjælp til organisering frem for at afsætte penge til medicinsk behandling. Hvor var vi ellers henne, hvis kræftplanen skulle afsætte penge til alle mulige typer af medicinsk behandling,” siger han.

Udover det murstensløse center for kræftbehandling, -forskning og -udvikling, vil regeringen etablere et-to centre for eksperimentel kræftkirurgi. Det, synes Ulrik Lassen, også lyder relevant.

 

”Det er ikke noget, der har været diskuteret i oplæggene, men det er en spændende tanke. Der skal være samme krav til eksperimentel kirurgi, som man har til lægemiddelforsøg. At etablere nogle centre til det er en spændende måde at gøre det,” siger han.

kræftplan IV

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?