Ny kræftplan vil udrydde rygning hos unge
En af de helt store målsætninger i den netop offentliggjorte Kræftplan IV, at Danmark i 2030 skal have den første røgfrie generation.
Baggrunden er, at rygning er den største årsag til kræft, og sammenlignet med vores nordiske naboer, er Danmark det land, hvor der relativt set er flest, der ryger dagligt.
Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Ulrik Lassen, som har siddet i den faglige arbejdsgruppe, der er kommet med forslag til kræftplanen, er positiv over for, at regeringen har fastholdt arbejdsgruppens mål om, at ingen børn og unge skal ryge i 2030.
”Det er et højt ambitionsniveau og et vigtigt mål at fastholde, som jeg er rigtig glad for, at regeringen er gået med på,” siger Ulrik Lassen.
Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergaard Pedersen fremhæver også rygeindsatsen som en af de mest positive ting i Kræftplan IV.
”Det er et godt initiativ, og selvom det bliver besværligt at få igennem, tror jeg, at ministeren kan få den politiske opbakning hele vejen rundt. Det er gennemtænkt, at der er en social balance i forslaget,” siger Leif Vestergaard Pedersen.
Formand for de Danske Multidisciplinære Cancer Grupper Michael Borre er også glad for initiativet:
”Det kan være svært for f.eks. Kræftens Bekæmpelse at samle penge ind til forebyggelse via livsstilsændringer, så jeg synes, det er rigtigt fornuftigt, at regeringen går helhjertet ind i øget kræftforebyggelse og sætter midler af hertil og dermed sikrer nogle værktøjer til at nå ud til den del af befolkningen, hvis livsvaner betyder noget for kræftsygdom og udfaldet af behandling,” siger Michael Borre og tilføjer:
”Forebyggelse har været væsentlige indsatser i samtlige kræftplaner, og alligevel må vi stadig forklare dårlige behandlingsresultater i Danmark med usund livsstil, og det kan vi ikke blive ved med. Specielt ikke når det samtidigt har større social slagside.”
Lovændring og partnerskab med erhvervslivet
Regeringen vil opnå målet om, at der ikke skal være rygning blandt børn og unge i 2030 ved at:
- Søge Folketingets opbakning til, at rygeloven ændres, således at alle uddannelsesinstitutioner, som har optag af unge under 18 år, bliver røgfrit område.
- Drøfte med Folketingets partier, om skoletiden – og ikke kun institutionens område – i større omfang kan gøres røgfri på alle skoler og uddannelsessteder, som har optag af unge under 18 år.
- Igangsætte et partnerskab med erhvervslivet med fokus på en mere effektiv håndhævelse af reglerne om salg af tobak og alkohol til børn og unge.
- Igangsætte en kampagne målrettet børn og unges rygning.
- Øremærke en del af Sundhedsfremmepuljen til initiativer med fokus på rygning og børn og unge.
Ikke kun fremtidens unge er i fokus i Kræftplan 4’s tobaksindsats. Regeringen vil også afsætte i alt 30 mio. kr. i 2017-2019 til rygestopmedicin til deltagere på kommunernes rygestoptilbud målrettet særlige grupper samt til tilbud om hjælp til rygestop til kræftpatienter.
Flere unge ryger
Op imod hvert femte nye kræfttilfælde skyldes tobak. Det svarer til 7.000-8.000 kræfttilfælde årligt. Siden 1950’erne er andelen af dagligrygere faldet med 42 procentpoint. Men i de senere år er denne udvikling gået lidt i stå, og antallet af dagligrygere i Danmark er stadig højere end i de øvrige nordiske lande.
I 1984 røg 37 procent af de 15-årige piger og 22 procent af de 15-årige drenge dagligt eller nogle gange. Både for piger og drenge er der sket et stort fald, men i dag er der stadig 18 procent af både drengene og pigerne, som ryger nogle gange, mens fire til seks procent ryger dagligt.
Fra 1996 til 2014 er der samtidig sket en stigning i antallet af børn og unge, som ryger lejlighedsvist. I 1996 var det 21 procent, som røg lejlighedsvist på gymnasierne, mens tallet i 2014 var nået op på 34 procent.
