Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Danske lægers alkoholforbrug er tabuiseret

Det er svært for danske læger at søge hjælp, hvis de har et risikoforbrug af alkohol, og det er svært for deres kollegaer at håndtere det.

Det viser en undersøgelse fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, om lægers forbrug af alkohol, medicin og stoffer. Studiet er for nylig offentliggjort i Journal of Addiction Medicine.

I løbet af foråret 2014 blev en landsdækkende tværsnitsundersøgelse gennemført som en anonym elektronisk undersøgelse blandt et tilfældigt vægtet stikprøve af speciallæger, yngre hospitalslæger og praktiserende læger i Danmark. I alt blev 4.000 læger (ca. 1.333 fra hver gruppe) udtaget, og 1.943 reagerede på undersøgelsen.

Svarene viser, at 18,3 procent af lægerne i undersøgelsen har et ’risikoforbrug’, som i undersøgelsen refererer til et forbrug, der spænder fra det let forhøjede forbrug, som måske kan skade helbredet, til egentligt misbrug, som 2,5 procent af de adspurgte læger har.

Ud af de læger, som angav et risikoforbrug, rapporterede 12,9 procent, at deres brug af rusmidler har haft negative konsekvenser for deres sociale netværk. Kun fire ud af de 383 læger med risikabel stofbrug rapporterede dog at have været i regelmæssig behandling for det.

78 procent af lægerne med et risikoforbrug mente, at det var irrelevant for dem at søge hjælp, mens lidt over halvdelen godt kunne finde på at opmuntre en kollega med problemer til at søge behandling.

Omkring halvdelen af lægerne i undersøgelsen angiver, at de har begrænset viden om misbrug af alkohol, medicin og stoffer, eller at de er utilfredse med den viden, de har fået om emnet under medicinstudiet. En tredjedel har aldrig oplevet åbenhed om misbrug på arbejde.

Ifølge antropolog ph.d., Johanne Korsdal Sørensen, som står bag undersøgelsen, er lægers risikoforbrug af alkohol og stoffer stærkt tabuiseret, og der er behov for at kigge på, hvordan man får mere dialog omkring problematikkerne. Hun håber, at resultaterne kan være med til at bryde det tabu. 

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?