MSD Branding 930x180 Public
Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Mental ulighed i adgang til behandling bliver større

Mads Nordahl Svendsen

ASCO 2017: Et af oplæggene på en session på ASCO satte fredag eftermiddag fokus på at få sundhedsydelser ud til områder, som er underbehandlede. Selvom sessionen tog udgangspunkt i fattige områder i USA, tager ledende overlæge på Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital (SUH), Mads Nordahl Svendsen både viden og inspiration med hjem til sin region, som er præget af fysiske såvel som mentale afstande i sundhedsvæsnet.

”I sessionen diskuterede de det faktum, at selvom en sort kræftsyg patient bor lige så langt fra et kræftcenter som en tilsvarende hvid kræftpatient, er den mentale afstand for den sorte større. Den erfaring mener jeg godt, at vi kan trække over på Danmark. Selvom en patient, som bor i et landområde i Region Sjælland og har lav socioøkonomisk status, ikke bor særligt meget længere væk fra sit kræftbehandlingssted end de bedre socioøkonomisk stillede, er den mentale afstand til sundhedsydelsen større,” siger han og uddyber:

”Vi oplever i praksis, at der er patienter i yderområderne af Region Sjælland, som frasiger sig behandling, også kræftbehandling, på grund af, hvad de kalder fysisk afstand, men nok i højere grad en mental afstand til sundhedsvæsnet. Derfor mener jeg, at vi bør følge med i den forskning, der foregår i øjeblikket, som handler om, hvad man kan gøre for at overkomme den afstand.”

I sessionen ’Constructing a Care Team for Under-resourced Populations: Reaching the Hard-to-Reach With a Multidisciplinary Approach’ diskuterede de fem oplægsholdere blandt andet konkrete tiltag for at mindske den mentale afstand til sundhedsydelser i lavt befolkede områder. Et af de initiativer, der blev præsenteret, var uddannelse af såkaldte ’advance practice providers’ (APP).

APP’er er ikke-speciallæger, som har fået en kortere uddannelse i bestemte behandlinger, og som dermed på vegne af speciallæger kan varetage dele af specialbehandlingen i landområder eller i andre områder, hvor der er lav tilgang til sundhedsvæsnet. På den måde kan de bruges til at få sundhedsydelser ud de steder, hvor de ellers ikke kommer frem.

Mads Nordahl Svendsen synes, at princippet om APP’er er inspirerende, også set i en dansk kontekst.

”Erfaringerne med at turde at overskride det skel og den regel, vi har, om at man skal være speciallæge for at kunne stå for en behandling, og turde arbejde med at uddelegere det på en sikker måde, synes jeg, er rigtig interessant. Det kan lade sig gøre – erfaringerne er gode. Ved at holde en tæt faglig backup til speciallægen, f.eks. via telekonferencer, kan man flytte viden ud til patienterne uden fysisk at flytte en læge ud eller en patient ind. På den måde kan man overkomme den barriere, der tilsyneladende er til sundhedsvæsnet,” siger han og tilføjer:

”APP’erne er til stede lokalt og har derfor den fordel, at de er en del af den lokale kultur. På den måde mindsker det den kulturelle afstand til behandleren, som vi også i Danmark i stigende grad har.”

Stigende ulighed i sundhed

Mads Nordahl Svendsen mener, at det er nødvendigt, at vi i Danmark forholder os til, at vi står over for en stigende ulighed i sundhed.

”I de områder, hvor de bruger APP’er, er der mange patienter, som slet ikke får kræftbehandling. Det tror vi ikke, vi har i Danmark, men det har vi nok mere, end vi forestiller os. Jeg mener, at vi i Danmark overser, at det her forekommer, og at vi snart kommer til at skulle håndtere et land, hvor vi har stigende ulighed og stigende ulighed i sundhed, hvor antallet af speciallæger per patient bliver færre – og hvor det sandsynligvis er de socioøkonomisk dårligt stillede patienter, som bliver tabere i forhold til at få adgang til speciallæger,” siger han og tilføjer:

”Vi kan med fordel allerede nu begynde at se på, hvad andre lande gør sig af erfaringer om at få den viden, som speciallægerne har, ud til mennesker, som ikke har let adgang til speciallæger. For så har vi mulighed for at imødekomme en udvikling, som ser ud til at komme uanset hvad.”

En af de erfaringer, som Mads Nordahl Svendens egen afdeling har kigget på med stor interesse er det amerikanske projekt ECHO (http://echo.unm.edu/), som har gjort sig erfaringer med, ved hjælp af APP’er, at få hepatitis C-behandling ud til befolkningsgrupper med lav socioøkonomisk status. Efterfølgende har det samme princip blandt andet været brugt inden for palliativ behandling i Nordirland.

Onkologisk Afdeling på SUH har også planer om at efterligne ECHO-projektet og evaluere, om det virker på danske forhold.

”Direktørkredsen i Region Sjælland har udpeget ECHO-projektet som en af løsningerne på fremtidens udfordringer for kræftbehandling i vores region – som har risiko for være et af de steder, hvor problemerne opstår først. Region Sjælland har, ligesom Region Syd og Nord, svært ved at rekruttere speciallæger i yderområderne, og i samme yderområder har vi patienter med høj incidens af kræft, høj komorbiditet og lang kulturel afstand til sundhedsvæsnet,” siger Mads Nordahl Svendsen.

Han mener, at det er nødvendigt at begynde at forberede sig på, at uligheden i sundhed bliver større de kommende år:

”Så længe, vi har et offentligt sundhedsvæsen, er det vores pligt at levere ydelser til alle borgere. Når vi oplever, at der kommer en ulighed i sundhed, må vi se på, hvad vi kan gøre for at opveje den med en tilsvarende ulighed i behandlingstilbud – som selvfølgelig skal være afbalanceret og baseret på forskning og evidens. Den forskning og evidens tager tid at frembringe, og erfaringerne tager tid at frembringe. Derfor er det vigtigt, at vi kommer i gang nu. Vi kan se statistisk, at det her problem formentlig topper omkring 2025-2030. Der er ikke så lang tid til.”

Tags: ASCO 2017

FORSIDEN LIGE NU

Patienter spiller nøglerolle i fremtidens lungekræftkontrol

17. oktober 2017 Lungekræft Signe Juul Kraft
WCLC18: Noget af det hotteste på kræftområdet lige nu, og et gennemgående tema på årets WCLC, er ord, der starter med ’patient’: patientinddragelse, patientrapportering, patientoplevet værdi osv.

WCLC bekræfter udsigten til lungekræft som kronisk sygdom

17. oktober 2017 Lungekræft Signe Juul Kraft
WCLC18: Fem-årsoverlevelsen for lungekræftpatienter skal fordobles til 25 procent inden udgangen af 2030. Sådan lyder det erklærede mål i Visionsprojekt Lungekræft, som er resultatet af en visionskonference, som Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) afholdt i…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift