Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Onkologerne kæmper med at finde kandidater til Medicinrådet

Det er ikke nogen nem opgave for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) at indstille onkologer til Medicinrådets fagudvalg. Skærpede habilitetsregler og udsigten til en stor arbejdsbyrde, der skal klares i fritiden, gør det svært for selskabet at finde fagfolk, der kan og vil deltage i rådets arbejde.

På seneste møde i Medicinrådet blev 10 ud af 15 indstillede fagudvalgsmedlemmer eller -formænd erklæret inhabile, og DSKO måtte erkende, at det slet ikke var lykkedes at finde formandskandidater for fagudvalgene vedrørende lungekræft og brystkræft.

DSKO’s formand Lars Henrik Jensen peger på det uhonorerede tidsforbrug og den del af de skærpede habilitetskrav, der omhandler efteruddannelse sponsoreret af medicinalindustrien, som den primære forklaring på, at det kniber med at finde egnede kandidater til Medicinrådets fagudvalg.

”Vi har i lang tid haft svært ved at finde folk til de her poster på grund af især tidsforbruget. Nu kommer der så en skærpet habilitetspolitik, som betyder, at folk også får indsnævret deres muligheder for efteruddannelse. De nye stramme habilitetskrav er kommet noget pludseligt med tilbagevirkende kraft, og det gør meget svært for os at finde kandidater til de her poster,” siger Lars Henrik Jensen.

Læs også på MS Tidsskrift: Medlemmer af Medicinrådet må ikke rejse med firmaer

Han understreger, at det er tvingende nødvendigt, at det er onkologer, der er formænd for de fagudvalg, der handler om kræft.

”Der skal vurderes dyre onkologiske behandlinger, og det er nødt til at være de fagfolk, der kender til de behandlinger, der skal sidde i fagudvalgene. Hvis et udvalgs anbefalinger skal have en gang på jord, er det nødvendigt, at det er de mennesker, der har med de her patienter at gøre, der står bag dem,” siger Lars Henrik Jensen.

Tre faktorer spænder ben

Der er tre overordnede barrierer for at få onkologerne til at deltage i Medicinrådets fagudvalg, mener Lars Henrik Jensen. Den ene er reglen om, at medlemmer af et fagudvalg ikke må have undervist på et kursus sponsoreret af industrien eller have deltaget i advisory board (ekspertpanel)-aktiviteter de seneste to år. Det udelukker automatisk en del læger. En anden barriere er, at en post i et udvalg i Medicinrådet stiller store tidsmæssige krav til de personer, der sidder i udvalget.

”Der er ikke fundet en god måde at håndtere det på, så arbejdet ikke sker på frivillig basis. Arbejdet (i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), red.) har været varetaget af dygtige fagfolk, der brænder for deres sager. Det har betydet, at mange har lagt størstedelen af arbejdet i deres fritid. Men det er ikke en holdbar løsning. Det er en omfattende post at sidde i et fagudvalg, så man skal sikre, at det bliver en veldefineret del af ens arbejdstid,” siger Lars Henrik Jensen.

Den tredje udfordring, han mener, der skal løses, er, at det hidtil i langt overvejende grad har været medicinalindustrien, der har sponsereret lægers efteruddannelse. Det er på tide med et opgør med den model, mener Lars Henrik Jensen, der støtter op om Medicinrådets princip om, at deltagelse i rejser og konferencer betalt af en virksomhed, som har et lægemiddel til behandling eller i konkurrence hermed inden for det givne terapiområde, kan føre til inhabilitet.

”Det er utilstedeligt, at sygehusejerne i så mange år har accepteret at medicinalindustrien har lagt linjen for efteruddannelsen. Det er på høje tid, at sygehusejerne påtager sig det ansvar og sikrer den lægelige efteruddannelse. Jeg synes, at man skal sammenligne med andre vidensvirksomheder og se på, hvordan man her sikrer, at nøglefagpersoner hele tiden er på forkant med udviklingen. Man må finde en tilsvarende måde at gøre det på i sundhedsvæsnet, så sundhedsvæsnet finansierer den vedvarende efteruddannelse af fagspecialister,” siger han.

Regionerne kan godt finde løsning

Lars Henrik Jensen påpeger, at sondringen mellem læger og medicinalindustri først og fremmest er vigtig, når der er aflønning involveret. Det er stadig nødvendigt, at forskningssamarbejder med industrien kan lade sig gøre, understreger Lars Henrik Jensen.

”Det er videnskabeligt bevist, at samarbejde med industrien kan påvirke lægers ordinationsmønstre, så det er meget vigtigt at holde tingene adskilt. Vi ved, at det især betyder noget, hvis man er ansat eller har anden økonomisk fordel af samarbejdet. Et forskningssamarbejde ser ikke ud til i samme grad at have indflydelse. Det er essentielt, at vi kan lave forskning sammen med industrien for at få testet nye produkter til gavn for patienterne,” siger han og tilføjer:

”Det er vigtigt at have et nuanceret syn på habilitet, men det er bestemt et område, der trænger til at blive gjort noget ved. Derfor er jeg meget enig i de principper, som Medicinrådet har fremlagt for lægers habilitet og støtter op om, at der bliver lavet nogle præcise regler på området.”

Trods det faktum, at besparelser nærmere er reglen end undtagelsen på landets hospitaler, er Lars Henrik Jensen ikke bekymret for, om de kan finde penge til selv at betale for lægers efteruddannelse.

”Der er masser af penge. Der bliver brugt milliarder på medicin og forskellige lønudgifter. Det er sygehusejernes opgave at få prioriteret et fremtidssikret sundhedsvæsen, der har den nyeste viden og de bedste kompetencer. Som det er nu, er der vandtætte skodder mellem de penge, der bliver brugt til medicin, og de penge, der bliver brugt til uddannelse, men jeg er overbevist om, at den indsats Medicinrådet laver, vil give skarpere priser og en mere rationel medicinbrug. Så jeg er sikker på, at sygehusejerne, hvis de får det som en tvungen opgave, nok skal kunne løse den,” siger han.

Overordnet set efterlyser DSKO klarere habilitetsregler og ser frem til at diskutere problematikken med Medicinrådet på et møde, der kommer til at finde sted i løbet af august.

”Når man læser Medicinrådets habilitetspolitik er det ikke helt entydigt, hvornår man er habil, og hvornår man ikke er. De skriver f.eks. meget om individuel vurdering. Det er medvirkende til, at det er svært for os at indstille nogen, fordi vi ikke på skrift har de præcise kriterier for habilitetsvurderingen. Der er behov for klare udmeldinger for, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er. Jeg regner med, at vi sammen med Medicinrådet får lavet nogle klare definitioner af habilitet og håber, at vi her i overgangsperioden kan finde nogle pragmatiske løsninger,” siger Lars Henrik Jensen.

FORSIDEN LIGE NU

Medicinrådet: Keytruda giver vigtig klinisk merværdi for nogle blærekræftpatienter

16. november 2017 Underlivskræft Signe Juul Kraft
Keytruda (pembrolizumab) har en vigtig klinisk merværdi for patienter med lokalavanceret, inoperabel eller metastaserende blærekræft i performancestatus 0-1, som tidligere er behandlet med platinbaseret kemoterapi.

Medicinrådet: Evidensen for effekten af Opdivo til blærekræft er meget lav

16. november 2017 Underlivskræft Signe Juul Kraft
Evidensen for effekten af Opdivo (nivolumab) til behandling af blærekræft er ’meget lav’. Det vurderer Medicinrådets fagudvalg vedrørende blære- og urotelialkræf i en vurderingsrapport, hvor fagudvalget vurderer den kliniske merværdi af Opdivo til at være…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift