Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Stor stigning i patienter der får 'kemobad'

Aarhus Universitetshospital (AUH) har det seneste år mere end fordoblet antallet at tarmkræftpatienter, som modtager en form for behandling, hvor de efter operation får badet det indvendige af maven i varm kemoterapi. 

AUH får henvist patienter fra hele landet, og er det seneste år gået fra omkring 35 operationer om året til 80 operationer på et år.

Den øgede aktivitet tiltrækker international opmærksomhed, og blandt andet har der været et hold kirurger fra Taiwan for at lære af kollegerne i Aarhus.

"Vi er glade for at kunne lære fra os til gavn for patienter andre steder. Det er en meget stor operation, som tager hele dagen, men resultaterne er gode, og der er færre bivirkninger," siger overlæge Vic Verwall fra Mave- og Tarmkirurgi, AUH, i en pressemeddelelse.

Behandlingen kaldes HIPEC (hyperthermic intraperitoneal chemotherapy) og foregår ved, at kirurger først fjerner al synlig kræft i bughulen. Derefter bliver bughulen badet i 1,5 time med 41-42 grader varm kemoterapi for at dræbe eventuelle mikroskopiske kræftsvulster og løse kræftceller. Ideen bag behandlingen er at koncentrere effekten af kemoterapien i bughulen og at udnytte, at varmen gør kemoterapien mere kraftfuld overfor kræftcellerne.

HIPEC-behandlingen bruges mod tyk- og endetarmskræft med spredning til bughinden samt overfor enkelte andre kræftformer som bughindekræft, blindtarmskræft og pseudomyxoma peritonei, som er en sjælden kræftform i bughulen. Efter HIPEC er omkring halvdelen af patienterne i live efter fem år.

FORSIDEN LIGE NU

Medicinrådet: Keytruda giver vigtig klinisk merværdi for nogle blærekræftpatienter

16. november 2017 Underlivskræft Signe Juul Kraft
Keytruda (pembrolizumab) har en vigtig klinisk merværdi for patienter med lokalavanceret, inoperabel eller metastaserende blærekræft i performancestatus 0-1, som tidligere er behandlet med platinbaseret kemoterapi.

Medicinrådet: Evidensen for effekten af Opdivo til blærekræft er meget lav

16. november 2017 Underlivskræft Signe Juul Kraft
Evidensen for effekten af Opdivo (nivolumab) til behandling af blærekræft er ’meget lav’. Det vurderer Medicinrådets fagudvalg vedrørende blære- og urotelialkræf i en vurderingsrapport, hvor fagudvalget vurderer den kliniske merværdi af Opdivo til at være…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift