Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Læge-fokus på ernæring kunne redde patientliv

Kost er stadig et stedbarn i kræftbehandlingen, viser ny undersøgelse blandt kræftlæger foretaget af Onkologisk Tidsskrift.

Det overordnede ansvar for kræftpatienters ernæring ligger hos kræftlægen. Men alligevel føler et flertal af kræftlægerne sig ikke tilstrækkeligt rustede til opgaven.

Sådan lyder konklusionen på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske kræftlæger, som Onkologisk Tidsskrift har foretaget.

Et klart flertal (88 procent) mener, at kræftpatienter er i særlig risiko for underernæring(kakeksi). Samtidig erkender over halvdelen af kræftlægerne (59 procent), at man ikke gør nok for at imødegå problemet på deres egen afdeling. Kun knap en tredjedel svarer, at ernæring fylder meget på afdelingen.

Ernæringsundersøgelsen omfatter i alt 27 kræftlæger, og den er således ikke repræsentativ. Lægerne har enten besvaret i et digitalt eller trykt spørgeskema eller de er blevet udspurgt i telefoninterviews. Besvarelserne er indsamlet i perioden maj-august. Der er deltagere fra hele landet, men flest fra Region Hovedstaden.

En målrettet indsats mod kakeksi hos kræftpatienter kunne bedre både overlevelse og livskvalitet. Alligevel er ernæring ikke en højprioritet i dagens kræftbehandling.

Anders Mellemgaard

Ifølge overlæge Anders Mellemgaard fra onkologisk afdeling på Herlev Sygehus er undersøgelsen et godt fingerpeg om tingenes tilstand rundt omkring på de danske kræftafdelinger. Eneste svaghed ved undersøgelsen er, at det sandsynligvis er de læger, der i forvejen interesserer sig for ernæring, der overhovedet har givet sig i kast med at besvare spørgsmålene, siger han.

23 ud af 27 - adspurgte svarer, at lægen bør have ansvaret for igangsættelsen af ernæringsindsatsen.

Synd og skam

”Det overrasker mig, at det er så mange,” siger Anders Mellemgaard.

”Men det betyder nok, at de ved, det er deres ansvar at identificere de patienter, der er i risiko for alvorlig kakeksi. I praksis, i dagligdagen giver de typisk opgaven videre til sygeplejersken, som tager sig af den ernæringsmæssige side af

behandlingen. Dels fordi lægerne ikke føler sig fagligt rustede til opgaven dels på grund af mangel på tid.

Det er min erfaring, at de fleste kræftlæger i en travl hverdag – i Region Hovedstaden er læger f.eks. blevet pålagt at udføre sekretæropgaver – er nødt til at prioritere deres tid. Derfor vælger de at fokusere på det, de betragter som kerneydelsen: Diagnose og behandling. Ernæring hører til i gruppen ”supportive care”. Når en patient kommer ind til en onkolog forventer han/hun, at der fokuseres på strålebehandling og kemokure, og talen falder sjældnere på patientens madvaner,” siger Anders Mellemgaard.

Og det er både synd og skam, mener han.

”Det er dokumenteret, at kræftpatienter, der taber i vægt, har markant højere risiko for at dø. Især patienter med lungekræft, hoved/halskræft og kræft i bugspytkirtlen har risiko for at tabe sig og få et dårligere forløb.

Jeg er overbevist om, at vi kunne forbedre overlevelsen, hvis vi kunne hjælpe patienterne med at holde deres vægt. På min egen afdeling vejer vi løbende patienterne, og de får at vide, at de ikke må tabe sig.”

Ifølge Anders Mellemgaard er der ingen status i at beskæftige sig med kræftpatienters ernæring.

”Desværre står ernæringslære lidt i skyggen af de nye teknikker som f.eks. nye typer af kemoterapi og immunterapi. Der er mere prestige i at beskæftige sig med ny molekylær medicin end med kost.

Og det på trods af, at en indsats for bedre ernæring til kræftpatienter, hurtigt vil give mere value for money end mange af de nye, dyre tiltag på kræftområdet,” fortæller Anders Mellemgaard.

Under en tredjedel af de adspurgte kræftlæger svarer, at ansvaret for den enkelte patients ernæringstilstand ligger hos diætisten.

Det er Anders Mellemgaards erfaring, at diætister på sygehuse i alt for høj grad fokuserer på overvægt. ”Der råder en høj grad af fedt- og kalorieforskrækkelse, men en cancerpatient har jo ikke brug for at tælle kalorier og spise grønt og fedtfattigt.

Cancerpatienter har brug for fagpersoner med viden om den kakektiske tilstand deres krop befinder sig i. På grund af de metaboliske ændringer, som kræftsygdommen forårsager, oplever patienterne et ufrivilligt tab af muskelmasse og fedtvæv. Øvelsen går ud på at forhindre yderligere tab af muskelmasse, og dertil behøver kroppen fedt i lange baner.”

Lægen bør skrive en recept på flødeskumskager, fedt og sødt, fortæller Anders Mellemgaard. Han råder sine patienter til at tage et glas vin, drikke en guldøl og gå ombord i soft-ice, citronfromage, chokolademousse m.m. Alle de ting, der ellers står et ”forbudt-skilt” på.

Stort set alle kræftafdelinger (93 procent) tilbyder deres patienter ernæringsdrikke.

Det er bestemt ingen nem opgave at få kræftpatienter til at spise, erkender Anders Mellemgaard. Patienterne lider typisk af kvalme, madlede, synkebesvær og ændret smagsoplevelse.

”Proteindrik er den lette løsning. Den er lige ved hånden, og så har patienten da fået noget. Men proteindrikke er ikke nok med hensyn til at øge patientens samlede energiindtag, som der er så hårdt brug for, når man er kræftpatient. Proteindrikke er søde og kvalmende. Når man har drukket sådan én, har man absolut ikke lyst til andet!”

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.