Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Læge-fokus på ernæring kunne redde patientliv

Kost er stadig et stedbarn i kræftbehandlingen, viser ny undersøgelse blandt kræftlæger foretaget af Onkologisk Tidsskrift.

Det overordnede ansvar for kræftpatienters ernæring ligger hos kræftlægen. Men alligevel føler et flertal af kræftlægerne sig ikke tilstrækkeligt rustede til opgaven.

Sådan lyder konklusionen på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske kræftlæger, som Onkologisk Tidsskrift har foretaget.

Et klart flertal (88 procent) mener, at kræftpatienter er i særlig risiko for underernæring(kakeksi). Samtidig erkender over halvdelen af kræftlægerne (59 procent), at man ikke gør nok for at imødegå problemet på deres egen afdeling. Kun knap en tredjedel svarer, at ernæring fylder meget på afdelingen.

Ernæringsundersøgelsen omfatter i alt 27 kræftlæger, og den er således ikke repræsentativ. Lægerne har enten besvaret i et digitalt eller trykt spørgeskema eller de er blevet udspurgt i telefoninterviews. Besvarelserne er indsamlet i perioden maj-august. Der er deltagere fra hele landet, men flest fra Region Hovedstaden.

En målrettet indsats mod kakeksi hos kræftpatienter kunne bedre både overlevelse og livskvalitet. Alligevel er ernæring ikke en højprioritet i dagens kræftbehandling.

Anders Mellemgaard

Ifølge overlæge Anders Mellemgaard fra onkologisk afdeling på Herlev Sygehus er undersøgelsen et godt fingerpeg om tingenes tilstand rundt omkring på de danske kræftafdelinger. Eneste svaghed ved undersøgelsen er, at det sandsynligvis er de læger, der i forvejen interesserer sig for ernæring, der overhovedet har givet sig i kast med at besvare spørgsmålene, siger han.

23 ud af 27 - adspurgte svarer, at lægen bør have ansvaret for igangsættelsen af ernæringsindsatsen.

Synd og skam

”Det overrasker mig, at det er så mange,” siger Anders Mellemgaard.

”Men det betyder nok, at de ved, det er deres ansvar at identificere de patienter, der er i risiko for alvorlig kakeksi. I praksis, i dagligdagen giver de typisk opgaven videre til sygeplejersken, som tager sig af den ernæringsmæssige side af

behandlingen. Dels fordi lægerne ikke føler sig fagligt rustede til opgaven dels på grund af mangel på tid.

Det er min erfaring, at de fleste kræftlæger i en travl hverdag – i Region Hovedstaden er læger f.eks. blevet pålagt at udføre sekretæropgaver – er nødt til at prioritere deres tid. Derfor vælger de at fokusere på det, de betragter som kerneydelsen: Diagnose og behandling. Ernæring hører til i gruppen ”supportive care”. Når en patient kommer ind til en onkolog forventer han/hun, at der fokuseres på strålebehandling og kemokure, og talen falder sjældnere på patientens madvaner,” siger Anders Mellemgaard.

Og det er både synd og skam, mener han.

”Det er dokumenteret, at kræftpatienter, der taber i vægt, har markant højere risiko for at dø. Især patienter med lungekræft, hoved/halskræft og kræft i bugspytkirtlen har risiko for at tabe sig og få et dårligere forløb.

Jeg er overbevist om, at vi kunne forbedre overlevelsen, hvis vi kunne hjælpe patienterne med at holde deres vægt. På min egen afdeling vejer vi løbende patienterne, og de får at vide, at de ikke må tabe sig.”

Ifølge Anders Mellemgaard er der ingen status i at beskæftige sig med kræftpatienters ernæring.

”Desværre står ernæringslære lidt i skyggen af de nye teknikker som f.eks. nye typer af kemoterapi og immunterapi. Der er mere prestige i at beskæftige sig med ny molekylær medicin end med kost.

Og det på trods af, at en indsats for bedre ernæring til kræftpatienter, hurtigt vil give mere value for money end mange af de nye, dyre tiltag på kræftområdet,” fortæller Anders Mellemgaard.

Under en tredjedel af de adspurgte kræftlæger svarer, at ansvaret for den enkelte patients ernæringstilstand ligger hos diætisten.

Det er Anders Mellemgaards erfaring, at diætister på sygehuse i alt for høj grad fokuserer på overvægt. ”Der råder en høj grad af fedt- og kalorieforskrækkelse, men en cancerpatient har jo ikke brug for at tælle kalorier og spise grønt og fedtfattigt.

Cancerpatienter har brug for fagpersoner med viden om den kakektiske tilstand deres krop befinder sig i. På grund af de metaboliske ændringer, som kræftsygdommen forårsager, oplever patienterne et ufrivilligt tab af muskelmasse og fedtvæv. Øvelsen går ud på at forhindre yderligere tab af muskelmasse, og dertil behøver kroppen fedt i lange baner.”

Lægen bør skrive en recept på flødeskumskager, fedt og sødt, fortæller Anders Mellemgaard. Han råder sine patienter til at tage et glas vin, drikke en guldøl og gå ombord i soft-ice, citronfromage, chokolademousse m.m. Alle de ting, der ellers står et ”forbudt-skilt” på.

Stort set alle kræftafdelinger (93 procent) tilbyder deres patienter ernæringsdrikke.

Det er bestemt ingen nem opgave at få kræftpatienter til at spise, erkender Anders Mellemgaard. Patienterne lider typisk af kvalme, madlede, synkebesvær og ændret smagsoplevelse.

”Proteindrik er den lette løsning. Den er lige ved hånden, og så har patienten da fået noget. Men proteindrikke er ikke nok med hensyn til at øge patientens samlede energiindtag, som der er så hårdt brug for, når man er kræftpatient. Proteindrikke er søde og kvalmende. Når man har drukket sådan én, har man absolut ikke lyst til andet!”

FORSIDEN LIGE NU

Medicinrådet vil være fleksibelt over for industribetalte rejser i 2018

28. november 2017 Samfund Signe Juul Kraft
Hvordan skal Medicinrådet forholde sig til, hvis et indstillet fagudvalgsmedlem har deltaget i en industribetalt kongres? Det spørgsmål blev diskuteret på seneste møde i Medicinrådet, 9. november.

Dansk kræftprofessor blandt verdens mest citerede forskere

28. november 2017 Samfund Signe Juul Kraft
Professor Anne Tjønneland er for tredje år i træk kåret som en af verdens mest citerede forskere. I en ny opgørelse er Anne Tjønneland således en af ca. 3.500 internationale forskere, der tilhører den øverste en procent mest citerede forskere inden for deres…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift