Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Kræftlæger: Vi mangler kompetencer til at forebygge underernæring

Anders Mellemgaard

Kræftlægerne bør spille en mere aktiv rolle, når det gælder kræftpatienters ernæring. Det mener over halvdelen (52 procent) af de kræftlæger, der har deltaget i en ernæringsundersøgelse for Onkologisk Tidsskrift.

88 procent mener, at kræftpatienter er i særlig risiko for underernæring. 93 procent mener, lægen har ansvaret for den enkelte patients ernæringstilstand. Samtidig erkender 59 procent af de adspurgte, at man på deres afdeling ikke gør nok for at imødegå problemet.

Ifølge undersøgelsen risikerer dårlig ernæringstilstand at blive en bremse for behandlingen.

Ernæringsundersøgelsen omfatter i alt 27 kræftlæger. Lægerne har enten besvaret et digitalt eller trykt spørgeskema, eller de er blevet udspurgt i telefoninterviews. Besvarelserne er indsamlet i perioden maj-august. Der er deltagere fra hele landet, men flest fra Region Hovedstaden. Kønsfordelingen blandt de læger, der har deltaget i undersøgelsen, er ca. fifty-fifty. 14 mænd og 13 kvinder.

Lægerne behandler i deres hverdag en lang række kræfttyper bl.a. tyktarmskræft, lungekræft, æggestokkræft, endetarmskræft, hudkræft og Non-Hodgkins lymfom.

Blandt kræftlægerne er der bred enighed om, at underernæring er meget udbredt blandt deres egne kræftpatienter. En tredjedel oplever af og til at måtte udskyde medicinsk og /eller kirurgisk behandling pga. kræftpatientens ernæringstilstand.

Mere end halvdelen (55 procent) mener, at manglende kompetencer er en forhindring for, at de kan gøre mere. Alligevel mener 23 ud af 27 adspurgte (85 procent) at lægen bør have ansvaret for igangsættelsen af ernæringsindsatsen.

”Det overrasker mig, at det er så mange,” siger overlæge på onkologisk afdeling, Herlev Sygehus, Anders Mellemgaard. ”Men det betyder nok, at de ved, det er deres ansvar at identificere de patienter, der er i risiko for alvorlig kakeksi. I praksis, i dagligdagen giver de typisk opgaven videre til sygeplejersken, som tager sig af den ernæringsmæssige side af behandlingen. Dels fordi lægerne ikke føler sig fagligt rustede til opgaven dels på grund af mangel på tid.” 

Over halvdelen af lægerne angiver tidsmangel som en forhindring for, at de kan fokusere mere på patienternes ernæringstilstand.

”For mig at se handler det ikke mindst om prioritering af lægetid. I dag er læger pålagt så mange bureaukratiske opgaver, at de må nøjes med at koncentrere sig om den direkte patientbehandling. De har hverken tid eller overskud til at beskæftige sig indgående med kræftpatienternes ernæring. Det er beklageligt, fordi en bedre ernæringstilstand er lig med et bedre kræftforløb, ” siger overlæge Lars Henrik Jensen, onkologisk afdeling på Vejle Sygehus. Lars Henrik Jensen er formand for Dansk Selskab for Kliniske Onkologer, DSKO.

Kakeksi 

Kakeksi er alvorlig afmagring eller vægttab med tydelige tegn på nedbrydning af muskelmasse og fedtvæv.

Forhøjede værdier af cytokiner, særligt interferoner og tumor nekrose-faktor, spiller en rolle i de metaboliske ændringer, som opstår.

Primær kakeksi anses for at have sammenhæng med selve kræftsygdommen, og er et dårligt prognostisk tegn uafhængigt af sygdommens omfang og grad.

Sekundær kakeksi er derimod forårsaget af komplikationer til sygdommen eller dennes behandling.

Kilde: Sundhed.dk

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.