ESMOs største lungekræftnyhed giver ressourcemæssig udfordring

ESMO2017: ESMO’s største ’breaking’ nyhed på lungekræftområdet – nemlig at immunterapien durvalumab (Imfinzi) tredobler overlevelsen for patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), der ikke er progredieret – bringer udover løftede arme også en udfordring med sig.

De positive resultater betyder nemlig, at flere patienter kan få gavn af behandlingen, og det medfører øget pres på både ambulatorierne og samfundsøkonomien. Det fortæller overlæge på Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Tine McCulloch.

”Som det er nu, ser vi patienterne en måned efter kemostråling og derefter hver tredje måned. Patienter, der får durvalumab, kommer hver 14. dag og får behandling. Det kommer til at lægge ekstra pres på vores organisation, blandt andet i forhold til antallet af ambulante besøg. Resultaterne kommer helt sikket til at medføre ændringer inden for en overskuelig fremtid, så det kan vi godt begynde at forberede os på,” siger Tine McCulloch.

Dataene fra fase 3-studiet PACIFIC, som blev præsenteret på lørdagens Presidential Symposium, viser, at durvalumab er en effektiv behandling med en rimelig sikkerhedsprofil for patienter med lokalt avanceret, resekterbar fase III-NSCLC, hvis sygdom ikke er progredieret efter platinbaseret kemoterapi samtidig med strålebehandling (kemostråling).

Indtil nu har det kun været palliative NSCLC-patienter, som har fået tilbudt immunterapi. Men fordi de positive resultater fra PACIFIC-studiet viser, at også patienter, der ikke er progredieret efter kemostråling, har gavn af immunterapi, vil der nu komme en ny gruppe patienter, som skal have tilbudt immunterapi. Tine McCulloch kan ikke sige præcist, hvor mange ekstra patienter der er tale om, men hun anslår, at 70-80 procent af dem, der får kemostråling, vil skulle have immunterapi bagefter.

Durvalumab er endnu ikke godkendt til behandling af NSCLC, men de tilsvarende immunterapeutiske stoffer på området koster omkring 40-50.000 kr. om måneden, og Tine McCulloch forventer, at prisen for durvalumab bliver i samme størrelsesorden. Behandlingen gives, indtil videre, i et år.

Ny rolle

Lige nu er der ingen supplerende behandling af NSCLC. Patienterne får kemostråling, og så er det observation derefter. I PACIFIC har man givet immunterapi i et år efter kemostrålingen. Det er en helt ny rolle for immunterapien på lungekræftområdet, at den kan bruges i kurative patienter, fortæller Tine McCulloch.

”På trods af forsøg på at forbedre strålebehandling, har det været svært at øge overlevelsen for denne her gruppe patienter, hvor det fortsat kun er 15-20 procent, der overlever i fem år. De foreløbige resultater fra PACIFIC giver grund til optimisme, da der er stor forbedring på PFS. Det giver anledning til at forvente, at det også vil kunne ses på OS,” siger hun.

Ligesom det blev fremhævet af studiets førsteforfatter Luis Paz-Ares, som er formand for Medical Oncology Department, Hospital Universitario Doce de Octubre, Madrid, og ESMO-kommentator Pilar Garrido, som er leder af lungetumorsektionen på Medicinsk Oncology Department, Ramón y Cajal Universitetshospital, Madrid, glæder Tine McCulloch sig over durvalumabs positive bivirkningsprofil. Selvom der var flere behandlingsrelaterede bivirkninger i den gruppe patienter, der fik durvalumab (68 procent mod 53 procent i placebogruppen), var antallet af alvorlige bivirkninger stort set det samme. Alvorlig pneumonitis forekom således hos 3,4 procent i durvalumab-gruppen og 2,6 procent i placebogruppen.

”Vi har nok alle sammen været lidt bekymrede for, hvordan det går, når man giver immunterapi til patienter, som har fået stråling, fordi de ofte udvikler strålelungebetændelse. Teoretisk set havde vi tænkt, at den risiko ville være meget stor, når man giver immunterapi bagefter, men det har heldigvis vist sig, at der kun var ganske lille forskel mellem durvalumab og placebo. Det er rigtig opmuntrende, at det ikke ser ud til, at prisen bliver for høj bivirkningsmæssigt,” siger hun.