Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

P-piller skyld i at færre dør af æggestokkræft

Færre mennesker dør af kræft i æggestokkene, viser ny forskning, som er offentliggjort i Annals of Oncology.

Ved hjælp af data fra verdenssundhedsorganisationen WHO om dødsfald som følge af kræft i æggestokkene fra 1970 til det seneste tilgængelige år fandt forskerne, at dødeligheden i de 28 EU-lande (minus Cypern på grund af manglende adgang til data) faldt med 10 procent mellem 2002 og i 2012.

Mønstret af fald var inkonsekvent i nogle områder af verden, f.eks. i de latinamerikanske lande og i Europa. Blandt de europæiske lande varierede andelen fra 0,6 procent i Ungarn til over 28 procent i Estland.

Flere EU-lande viste store fald i dødeligheden, heriblandt Danmark og Sverige (24 procent), Storbritannien (22 procent) og Østrig (18 procent).

Bulgarien var det eneste europæiske land, som viste en tilsyneladende stigning i dødelighed.

I USA var faldet 16 procent, mens Canadas forekomst af dødsfald forårsaget af æggestokkræft i samme periode faldt med næsten otte procent.

I Australien og New Zealand faldt antallet af dødsfald med næsten 12 procent mellem 2002 og 2011 (det seneste år, for hvilket data var tilgængelige).

I Japan, som har haft en lavere antal dødsfald på grund af kræft i æggestokkene end de fleste andre lande, faldt dødeligheden med to procent.

Argentina, Chile og Uruguay viste et fald i dødsfald, mens Brasilien, Columbia, Cuba, Mexico og Venezuela alle viste stigninger i dødelighed.

Den væsentligste årsag til faldet i dødelighed er brugen af p-piller og den heraf langsigtede beskyttelse mod kræft i æggestokkene. Faldet i hormonbehandling (HRT) af menopausale symptomer og bedre diagnose og behandling kan også spille en rolle.

Den store variation i dødeligheden mellem de europæiske lande er blevet reduceret siden 1990'erne, dengang var der en tredobbelt variation på tværs af Europa, fra 3,6 pr 100.000 indbyggere i Portugal til 9,3 per 100.000 indbyggere i Danmark. Dette er sandsynligvis på grund af en mere ensartet anvendelse af orale præventionsmidler på tværs af kontinentet, samt på grund af reproduktive faktorer, såsom hvor mange børn en kvinde har.

 

Der er dog stadig betydelige forskelle mellem lande som Storbritannien, Sverige og Danmark, hvor flere kvinder begyndte at tage orale præventionsmidler tidligere - fra 1960'erne og frem - og lande i Østeuropa samt visse andre vestlige og sydlige europæiske lande som Spanien, Italien og Grækenland, hvor oral prævention startede meget senere og var mindre udbredt.

FORSIDEN LIGE NU

Fem kvinder har brystkræft efter fejlscreening

15. august 2017 Brystkræft Redaktionen
Fem kvinder har indtil videre fået konstateret brystkræft efter at have fået et ekstra sikkerhedstjek i forlængelse af en mistanke om fejl i en enkelt overlæges undersøgelser . Det er endnu uvist, om der er sket fejl i kvindernes tidligere undersøgelser for…

Stor stigning i patienter der får 'kemobad'

14. august 2017 Colorectal Signe Juul Kraft
Aarhus Universitetshospital (AUH) har det seneste år mere end fordoblet antallet at tarmkræftpatienter, som modtager en form for behandling, hvor de efter operation får badet det indvendige af maven i varm kemoterapi. 
MSD Branding 160x600 Public

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift