Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Immunterapi giver forhåbninger om langtidsoverlevelse indenfor blærekræft

ESMO2017: Dette års ESMO kongres bekræfter for overlæge Mads Agerbæk, Klinisk Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, det billede, der har tegnet sig de seneste få år med hensyn til behandlingen af patienter med blærecancer.

”Immunterapi har helt sikkert en plads i behandlingen indenfor blærekræft,” sagde Mads Agerbæk i juni 2017 til Onkologisk Tidsskrift. Her overværede han på ASCO fremlæggelse af de bekræftende studier og glædede sig over, at Opdivo netop da var blevet godkendt af EMA til behandling af lokalt avanceret, inoperabelt eller metastatisk urothelial carcinom.

På ESMO fortsætter de positive takter. Og Mads Agerbæk mener, at den seneste udvikling kan give forhåbninger om, at nogle af disse patienter kan blive langtidsoverlevere. Det er dog for tidligt at sige noget om det, da der stadig kun findes to års data.

”Vi kan håbe, men vi ved det ikke endnu. Vi savner modne data. De seneste studier har den længste opfølgningstid, og det er stadig kun to år,” siger han.

Søndag på ESMO fremlagdes et studie, der understreger effekten mod blærekræft i forhold til kemoterapi. Studiet viste, at patienter med blærecancer, der får Keytruda efter indledende kemoterapi overlever signifikant længere end med fortsat kemoterapi alene.

”Det seneste studie bekræfter billedet af, at denne type medikamenter gavner en særlig type blærekræftpatienter,” siger han.

”Vi ser, også fra tidligere undersøgelser, et mere og mere tydeligt billede af, at der er en del patienter, der har regulær gavn af behandlingen.

Man ser jo meget på overlevelsen, og her har vi nok være lidt skuffede. Indtil videre ser vi ikke nogen forskel i den progressionsfrie overlevelse. Men når det ikke har været bedre, er det nok fordi det drejer sig om en så lille gruppe. Når der er gået noget tid, vil vi dog nok se den gruppe udkrystallisere sig, som har virkelig gavn af behandlingen, og det vil vi kunne se på overlevelsestallene,” siger han.

”Det vi ser – på tværs af undersøgelser og stoffer -, er, at der er en gruppe på 20-25 procent, som klart hjælpes af de nye behandlinger, og de ser tilmed ud til at have meget langvarig gavn af behandlingen.”

Mads Agerbæk har tidligere givet udtryk for, at han var spændt på om ’der kan blive råd’ til de nye behandlinger.

Og Medicinrådet er netop nu i gang med en proces, hvor flere nye behandlinger skal vurderes.

”Det er en pågående proces, som jeg ikke er involveret i. Jeg følger med på sidelinjen og er meget spændt på, hvordan det kommer til at gå med de nye behandlinger,” siger han.

”Det Medicinrådet – og jeg – gerne ville, var på forhånd at kunne udpege de patienter, der har gavn af behandlingen. Og det gør det seneste studie os desværre ikke klogere på.

De foreliggende data har hidtil ikke givet os redskaber til at udpege de patienter, det handler om. Vi fanger nogle, men det er mit umiddelbare indtryk, at vi ikke rammer præcist nok.

Det ser desværre ud til, at PDL 1 markøren ikke er så god til at udpege, de blærecancerpatienter, hvor behandlingen hjælper, som ved andre sygdomme, f.eks. lungecancer, hvor markøren fungerer meget tydeligt. Det betyder, at hvis vi lægger os fast på at bruge denne markør som et mål for hvem der må få de nye behandlinger, så risikerer vi at misse en stor del af dem, der ville have gavn af behandlingen.

Den gængse immunhistokemiske undersøgelse ser altså ikke ud til at kunne bruges, uden at vi misser for mange på den konto,” siger han og tilføjer:

”Det, der taler den anden vej, er, at behandlingen er relativ bivirkningsfri, så man kan potentielt behandle en større gruppe patienter. Som kliniker er man ud fra bivirkningsprofilen ikke ked af at give den nye medicin også til en bredere gruppe.

Blærecancerpatienter er ofte ældre og svækkede af komorbiditet, som derfor ikke tåler kemoterapi  så godt. Resultaterne tyder på at behandlingen kan komme en større gruppe af patienter til gavn, herunder patienter vi ikke på nuværende tidspunkt har et behandlingstilbud til,” siger Mads Agerbæk.

Tags: ESMO2017

FORSIDEN LIGE NU

Medicinrådet vil være fleksibelt over for industribetalte rejser i 2018

28. november 2017 Samfund Signe Juul Kraft
Hvordan skal Medicinrådet forholde sig til, hvis et indstillet fagudvalgsmedlem har deltaget i en industribetalt kongres? Det spørgsmål blev diskuteret på seneste møde i Medicinrådet, 9. november.

Dansk kræftprofessor blandt verdens mest citerede forskere

28. november 2017 Samfund Signe Juul Kraft
Professor Anne Tjønneland er for tredje år i træk kåret som en af verdens mest citerede forskere. I en ny opgørelse er Anne Tjønneland således en af ca. 3.500 internationale forskere, der tilhører den øverste en procent mest citerede forskere inden for deres…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift