Sundhedsstyrelsen: Forbedring af tidlig opsporing af kræft kræver national dialog
Der mangler struktur og ensartethed i den tidlige opsporing af kræft, og der er behov for en national og faglig dialog for at løfte det, skriver Sundhedsstyrelsen i et svar til Folketingets Sundhedsudvalg.
Folketingets Sundhedsudvalg havde i maj 2021 læst Onkologisk Tidsskrifts artikel om et dansk studie, der peger på, at kræft i maveregionen ofte tager lang tid for praktiserende læger at få mistanke om. Det skyldes sandsynligvis kræftformernes vage og uspecifikke symptomer, der som regel skyldes ufarlige sygdomme, vurderer forskerne bag studiet.
På opfordring fra Martin Geertsen (V) skrev Sundhedsudvalget den 17. maj til sundhedsminister Magnus Heunicke (S):
”Ministeren bedes kommentere artiklen ’Kræft i maveregionen overses nemt i almenpraksis’ fra Onkologisk Tidsskrift 12/5-21, herunder om og i givet fald, hvordan sundhedsmyndighederne vil tage initiativ til at styrke opsporingen og forebyggelsen af kræft i maveregionen.”
For at svare har ministeren søgt assistance hos Sundhedsstyrelsen, som lister en række tidligere og kommende initiativer på området, men styrelsen konstaterer også, at den tidlige opsporing og diagnostik af patienter med vage symptomer bør ske mere struktureret og ensartet på tværs af landet, end det er tilfældet nu.
Ikke alle har adgang til samme redskaber
Blandt andet oplever almen praktiserende læger ikke at have samme muligheder for at kunne henvise direkte til relevante billeddiagnostiske undersøgelser for at afkræfte eller bekræfte, at de vage symptomer skyldes kræft. Det indikerede en VIVE-rapport fra august 2021, der baserer sig på forskning og vidnesbyrd fra almenpraktiserende læger.
Styrelsen skriver om sagen:
”Ifølge Danske Regioner havde alle regionerne i 2017 indgået aftale om direkte henvisning fra almen praksis til en række billeddiagnostisk undersøgelser. Af en ny undersøgelse lavet af VIVE (offentliggjort primo august 2021) baseret på interviews af sundhedspersoner, herunder praktiserende læger, fremgår det, at størstedelen af de adspurgte praktiserende oplever en begrænset eller ingen udvidet adgang.”
SST: Vi har behov for viden og en faglig dialog
Det er dog ikke klart, hvad der præcist skal ske, før diverse tiltag, pakkeforløb og aftaler bliver implementeret ensartet og på bedst mulig måde, vurderer styrelsen, som efterlyser en national faglig dialog om udfordringen:
”[Det er] Sundhedsstyrelsens vurdering, at der er behov for en national faglig dialog med henblik på at identificere, hvilke behov der er for at styrke den tidlige opsporing, herunder hvordan der bedst muligt sikres strukturerede forløb for patientgruppen samt hvilke konkrete initiativer og nationale rammer, der kan understøtte dette.”
Selvom VIVE og andre forskere har fundet en række mangler og uensartet implementering af bl.a. diagnostisk pakkeforløb, så er der stadig en manglende viden om, hvad der er det bedste at gøre, og hvilken adgang til undersøgelser som almen praksis bør have, mener styrelsen.
”Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der er behov for mere viden om almen praksis’ adgang til billeddiagnostiske undersøgelser på sygehusene på tværs af landet, herunder evt. regionale forskelle for at kunne vurdere, om der er behov for yderligere styrket adgang. Det vil kunne indgå̊ i en national faglig dialog, hvordan der kan skabes yderligere viden herom, og hvilke initiativer der vil kunne understøtte dette.”
Målet er at styrke den tidlige opsporing af kræft
Målsætningen med sådan en dialog vil være at styrke den tidlige opsporing af kræft gennem konkrete løsninger, fastslår styrelsen.
”En national faglig dialog bør munde ud i en oplistning af de identificerede behov for en styrket tidlig opsporing og diagnostik af patienter med vage symptomer med henblik på at pege på konkrete løsninger, der kan understøtte bedre og mere sammenhængende forløb for disse patienter.”
Sundhedsministeren istemmer Sundhedsstyrelsens vurderinger og anbefalinger - og skriver til sidst i svaret til Sundhedsudvalget:
”Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens bidrag. Tidlig opsporing af kræftsygdomme er væsentligt for at sikre gode forløb og forbedre prognosen for patienter med kræft. Jeg ser frem til at følge de faglige drøftelser på området og på baggrund heraf at vurdere behovet for nye tiltag.”
En sidste parentes…
Sundhedsstyrelsen nævner desuden i deres svar til udvalget, at de er ved at færdiggøre en revidering af diagnostisk pakkeforløb, hvor der vil være tydeligt, hvilken del af den indledende udredning af patienter, som kan have kræft, der skal finde sted hos almen praksis.
”I dette arbejde er den indledende udredning i almen praksis blevet opdateret, herunder hvilke undersøgelser der bør foretages forud for en evt. henvisning til diagnostisk pakkeforløb, hvis de indledende undersøgelser peger på alvorlig sygdom, der kan være kræft.”
