Kræft i maveregionen overses nemt i almen praksis
Nanna Holt Jessen
Patienter med kræft i abdomen besøger ofte deres praktiserende læge flere gange med symptomer, før lægen henviser til et kræftpakkeforløb, viser nye danske studier.
Det er lige knap halvdelen af patienter med en kræftform i abdomen og som kontakter deres læge, der bliver henvist til et pakkeforløb ved første konsultation. For nogle kræfttyper i abdomen er tallet nede ved 35 procent.
Et større antal patienter bliver udredt i flere måneder før henvisning til kræftpakke. Det illustrerer en dansk spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende læger og et registerstudie på danske data publiceret i tidsskrifterne Family Practice og Cancer Epidemiology.
Det danske forskerhold vurderer, at kræftformer i maveregionen, eller rettere abdomen, såsom mavetarmkræft, blærekræft, nyrekræft, livmoderkræft og andre gynækologiske kræftformer, ofte præsenterer sig med symptomer, f.eks. mavesmerter, hvortil der kan være flere årsager.
{snippet post-asco}
På grund af de vage symptomer mistænker lægen i mange tilfælde ikke kræft, vurderer forfatterne til studiet, hvilket også betyder, at patienten ikke bliver henvist til et pakkeforløb som udgangspunkt.
”Vores studier peger på, at der er en gruppe kræftpatienter, som er nemme at overse. Det er patienter, hvor lægens mistanke om kræft er meget lille, og hvor det er svært for lægerne at udrede dem hurtigt, som det er nu,” siger Nanna Holt Jessen, ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for Almen Praksis og Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og førsteforfatter til de to nye studier.
Lægens konkrete mistanke om kræft
Registerstudiet viste, at nogle patienter gik op mod seks måneder eller længere, mens de blev undersøgt på forskellig vis, før patienterne blev henvist til kræftpakke. Samtidig viste spørgeskemastudiet, at sandsynligheden for et længere udredningsforløb var tre gange højere, når lægen ikke mistænkte kræft som udgangspunkt.
Resultaterne viste, at:
- De adspurgte læger mistænkte kræft eller alvorlig sygdom ved 66,1 procent af de 2.000 abdominal kræftpatienter, der var valgt til studiet.
- Men mistanken varierede alt efter kræfttype og spændte fra 46,3 procent ved nyrekræft til 77,8 procent ved livmoderkræft.
- I alt blev 50 procent af patienterne henvist til et kræftpakkeforløb eller diagnostisk pakke ved første konsultation, men det var igen afhængigt af kræftformen.
- Intervallet spændte fra 34,8 procent ved spiserørskræft til 64,7 procent ved blærekræft.
De kræftformer, hvor lægerne havde størst mistanke og med kortest tid til henvisning til specialist eller pakkeforløb, var livmoder- og endetarmskræft. Det er kræftformer, som allerede er kendt for at være blandt de letteste at diagnosticere, skriver forfatterne. Men selv ved disse kræftformer havde lægerne i spørgeskemastudiet ikke mistanke om kræft i mere end 20 procent af tilfældene.
”Det understreger, at der kan være vanskeligheder med at få mistanke om kræft – selv ved de kræftformer, der skulle være lette at genkende,” siger Nanna Holt Jessen.
Behov for diagnostiske muligheder
Dét at selv let-diagnosticerbare kræftformer er nemme at overse i almen praksis, viser, at der er et behov for at kigge efter redskaber eller andre muligheder, som kan forbedre tiden mellem første henvendelse til egen læge til, at patienten har fået sin diagnose, skriver forfatterne.
Forfatterne foreslår, at man i fremtiden undersøger muligheden for at forbedre diagnostiske strategier og muligheder for patientgruppen i almen praksis:
”Det kan f.eks. omfatte risikoprofilering ved hjælp af simpel kunstig intelligens som støtteværktøjer i daglig praksis og klarere retningslinjer for kræft for at hjælpe med at skabe mistanke for dem, hvor der er brug for det.”
Forfatterne foreslår desuden, at fremtidig forskning undersøger muligheden for at skabe et standardiseret udredningsforløb for patienter, som kan have kræft, dog uden at have tydelige symptomer på det.
