Skrevet af Signe Juul Kraft d. i kategorien Diagnostik
En dansk forskergruppe har i det hidtil største PET-scanningsstudie af børn med kræft i centralnervesystemet (CNS) fundet ud af, hvordan de kan diagnosticere hjernetumorer hos børn endnu bedre og mere sikkert, end man gør i dag.
Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen d. i kategorien Hjernen
For første gang nogensinde får Danmark nu et nationalt forskningscenter for hjernekræft. Centeret er blevet til med støtte fra Knæk Cancer, og skal sikre, at patienter med hjernekræft fremadrettet kan tilbydes en bedre og mere målrettet behandling.
Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen d. i kategorien Hjernen
En gruppe engelske forskere har opdaget et nyt lægemiddel, Fadraciclib (CYC 065), som effektivt blokerer et af de gener, der er særligt aktivt i aggressive former for neuroblastom.
Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen d. i kategorien Hjernen
ESMO: Patienter med hjernetumorer har begrænsede behandlingsmuligheder. De molekylærpatologiske forhold i tumorerne har imidlertid vist sig at være brugbare som diagnostiske og prognostiske værktøjer.
ASCO: Det eksperimentelle præparat, naxitamab, viser i et dansk-internationalt forsøg en samlet respons rate på 75 procent, en delvis respons hos 8 procent og en komplet respons hos 67 procent af børn med neuroblastom.
Skrevet af Signe Juul Kraft d. i kategorien Hjernen
Ny forskning giver et samlet overblik over neurologiske senfølger hos børn, der har haft hjernekræft. I den nye undersøgelse har forskerne undersøgt 4.858 børnekræftoverlevere, som har haft hjernekræft.
Skrevet af Signe Juul Kraft d. i kategorien Hjernen
Sundhedsstyrelsen har sendt en ny opdateret national klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser i høring. Formålet med retningslinjen er at give vidensbaserede nationale anbefalinger til behandling af patienter med hjernemetastaser.
Skrevet af Sybille Hildebrandt d. i kategorien Hjernen
ASCO: Patienter, der får tilbagefald af gliomer efter afsluttet behandling, har typisk kun syv til 10 måneder at leve i, men sprøjter man det onkolytiske virus CAN-3110 ind i tumoren, bremses tumorvæksten i sådan en grad, at medianoverlevelsen forlænges til 13,25 måneder.
Skrevet af Bo Karl Christensen d. i kategorien Hjernen
Antiviral behandling i tillæg til standardbehandling mod glioblastom fordobler den gennemsnitlige levetid sammenlignet med standardbehandling alene, viser restrospektivt studie.
Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen d. i kategorien Lungekræft
ESMO: Behandling med adjuverende Tagrisso (osimertinib) giver signifikant nedsat hyppighed af hjernemetastaser i tumorresekterede patienter med EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).
Skrevet af Maria Cuculiza d. i kategorien Lungekræft
ESMO: Nøgletal fra subanalyser af fase-III ALTA 1L bestyrker teorier om positive effekter ved Alunbrig (brigatinib) overfor metastatisk ALK positiv NSCLC i hjernen.
Skrevet af Signe Juul Kraft d. i kategorien Hjernen
Det går generelt rigtig godt med behandlingen af kræft hos børn, men for børn med hjernetumorer har helbredelsesraterne kun ændret sig ganske lidt over de seneste 20 år. Det vil et nyt børnehjernetumor-konsortium lave om på, fortæller projektets leder professor Kjeld Schmiegelow fra Rigshospitalet.
Skrevet af Signe Juul Kraft d. i kategorien Hjernen
Ny forskning viser, at Zikavirus måske kan bekæmpe glioblastom. Forskere har tidligere forsøgt at bruge virus som behandling mod kræft, men det er første gang, man har undersøgt, om Zikavirus har en effekt på glioblastom, som er en aggressiv form for hjernekræft.
Skrevet af Bo Karl Christensen d. i kategorien Behandlinger
Cirka 16 procent af alle danske kræftdiagnoser stilles først efter en akut indlæggelse, og over halvdelen af disse patienter er døde et år efter diagnosetidspunktet.
Skrevet af Bo Karl Christensen d. i kategorien Samfund
Der mangler struktur og ensartethed i den tidlige opsporing af kræft, og der er behov for en national og faglig dialog for at løfte det, skriver Sundhedsstyrelsen i et svar til Folketingets Sundhedsudvalg.
De seneste ti år er antallet af undersøgelser per patient steget med 10-15 procent om året og det betyder nu, at der mangler personale i alle led i en grad, så sundhedsvæsenet knirker, mener overlæge og professor Mikael Boesen.
Skrevet af Bo Karl Christensen d. i kategorien Diagnostik
Praktiserende læger må fortsat vente uger på adgang til relevante diagnostiske redskaber, når de skal udrede patienter med vage symptomer, som i sjældne tilfælde er kræft.
Selv om Danmark ifølge regeringens Life Science-strategi skal være et udstillingsvindue for kunstig intelligens, og at der skal sættes puljer af til innovative indkøb, så kæmper forskerne med at få godkendt projekter, der løfter sig over lokalt afdelingsniveau.
Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen bør træde varsomt
Cirka 16 procent af alle danske kræftdiagnoser stilles først efter en akut indlæggelse, og over halvdelen af disse patienter er døde et år efter diagnosetidspunktet.