- først med nyheder om medicin

Færre ansøgninger om eksperimentel behandling

Sundhedsstyrelsens rådgivende panel har i 2022 vurderet en femtedel færre patientsager om muligheden for eksperimentel behandling end året før, viser ny årsrapport. Det afspejler en generel tendens til, at antallet af sager om rådgivning i eksperimentel behandling falder.

Nej til kombinationsbehandling mod lymfeknudepositiv ER+/HER2-brystkræft

Der er risiko for alvorlige og potentielt dødelige bivirkninger ved behandling af Verzenios (abemaciclib), som venøs tromboemboli (VTE) og pneumonitis. Derfor kan Medicinrådet ikke anbefale adjuverende behandling med Verzenios i kombination med endokrin behandling mod lymfeknudepositiv ER+/HER2-brystkræft.

Særlig undertype af lungekræft kan måske snart betegnes som kronisk sygdom

De seneste årti er der sket markante fremskridt inden for behandlingen af ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft, der især rammer yngre personer, som ikke tidligere har røget. Udviklingen er så markant, at det, ifølge lungeonkolog Edyta Maria Urbanska, ikke er utænkeligt, at kræftformen fremadrettet vil blive betegnet som en kronisk sygdom.

Danske eksperter: Kunstig intelligens har lang vej endnu

Ifølge flere eksperter og forskere har kunstig intelligens et stort potentiale særligt indenfor billeddiagnostikken og lungekræft. Der er dog stadig en del vej igen, lyder det fra danske eksperter, der peger på, at den store omtale og forventninger til teknologien både kan være godt og ondt. 

Forskning: Kæmpe potentiale i at udnytte placebo-effekten bedre

Placeboeffekten er en reel effekt, der i supplement til den øvrige behandling kan mindske sygdomsfølelse og resultere i bedre effekt af behandling. Ny analyse fra Den Lægefaglige Tænketank ATLAS samler seneste viden om placebo- og noceboeffekt. 

Forskere finder årsag til hjerteskader grundet kræftmedicin

Engelske forskere har fundet den sandsynlige årsag til, at nogle kræftbehandlinger skader hjertet. I en ny undersøgelse har de identificeret en række proteiner i blodet, der er forbundet med en øget risiko for at udvikle hjertesygdomme, og som også påvirkes af nogle kræftlægemidler.

Region Sjælland søsætter stråleterapi med brug af kunstig intelligens

Kræftpatienter i Region Sjælland kan nu få en mere individuelt tilpasset stråleterapi ved hjælp af kunstig intelligens. I første omgang kommer det patienter med kræft i bækkenregionen til gode som prostata- og blærekræft, da potentialet for en mere præcis og skånsom behandling her er særligt stort.

Black Box installeres på flere operationsstuer på Rigshospitalet

​En såkaldt OR Black Box, der registrerer alt, hvad der sker i lokalet, installeres nu på seks operationsstuer på Rigshospitalet, blandt andet i Center for Kræft og Organsygdomme. Boksene skal styrke læring, arbejdsglæde og patientsikkerhed. 

Patienter med IBD har forhøjet risiko for at udvikle lymfekræft

Patienter med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) har øget risiko for at få lymfekræft, og risikoen har været stigende i udvalgte patientgrupper de senere år. Ny forskning peger på, at risikoen både kan være relateret til sygdommen og til den medicinske behandling af IBD.

Cheflæger: Nej tak til hurtige løsninger på kræftområdet

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) foreslår i genopretningsplanen for kræftområdet, at der skal frigøres flere ressourcer til den højtspecialiserede kræftbehandling. Men der findes ingen snuptagsløsninger på det område, mener de onkologiske cheflæger fra Rigshospitalet og Vejle Sygehus. 

DLCG-formand: Ulrich Fredberg spreder unødig frygt for fulddosis CT

Ulrich Fredberg overdriver risikoen, når han siger, at én ud af 1.000 personer udvikler stråleudløst kræft efter at have fået lavet en fulddosis CT-skanning af bryst- og maveregionen, siger formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG), Torben Riis Rasmussen.