Transkønnede kvinder får sjældnere prostatakræft, men har ringere prognose
Transkønnede kvinder får sjældnere prostatakræft, men når de får prostatakræft, er deres prognose ringere end mænd, der ikke har skiftet køn. Det viser en amerikansk retrospektiv kohorteundersøgelse.
Formålet med studiet, som er publiceret i JAMA Oncology, var at undersøge forekomsten af prostatakræft blandt transkønnede kvinder i USA samt de faktorer, der er forbundet med prostatakræft i den transkønnede befolkning.
Studiet er baseret på den store amerikanske database PearlDiver Mariner og dækker perioden 2011 til 2022. I alt 95.460 transkønnede kvinder, der blev identificeret som mænd før tildeling af transseksuelle statuskoder, med en gennemsnitsalder på 52,5 år blev inkluderet i studiet. Prostatakræftdiagnose var primært endepunkt, mens biokemisk tilbagefald (BCR) og knoglemetastaser (BM) var sekundære endepunkter.
Prostatakræft blev diagnosticeret hos i alt 589 personer med en gennemsnitsalder på 66,8 år (estimeret prævalens, 0,62 procent; 95 procent CI, 0,54 procent-0,77 procent).
Alder (justeret odds ratio [OR], 1,10; 95 procent CI, 1,08-1,12; P < .001) og familiehistorie (justeret OR, 2,27; 95 procent CI, 1,60-4,92; P < .001) var positivt forbundet med prostatakræft hos transkønnede kvinder. Kønsbekræftende hormonbehandling (GAHT) var negativt forbundet med prostatakræft hos transkønnede kvinder (OR, 0,60; 95 procent CI, 0,56-0,89; P < .001), men positivt forbundet med BCR (OR, 1,83; 95 procent CI, 1,21- 2,86; P < .001) og BM (OR, 3.96; 95 procent CI, 1.50-9.99; P < .001) i den transkønnede population med prostatakræft.
Ud fra resultaterne konkluderer forskerne bag studiet, at prostatakræft synes at være relativt ualmindeligt hos transkønnede kvinder. De peger på, at GAHT kan reducere risikoen for prostatakræft hos transkønnede patienter, men det kan også øge risikoen for BCR og BM hos transkønnede kvinder med prostatakræft. Forskerne understreger, at yderligere undersøgelser er nødvendige for at bekræfte studiets resultater.