Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Capivasertib-tillæg opretholder livskvalitet ved hormonreceptor-positiv, HER2-negativ fremskreden brystkræft

Capivasertib sammen med fulvestrant forsinker tiden til forringelse af livskvalitet og opretholder andre livskvalitetsdimensioner lige så godt som fulvestrant alene hos patienter med hormonreceptor-positiv, HER2-negativ fremskreden brystkræft.

Det viser patientrapporterede resultater fra CAPItello-291-studiet, som understøtter den positive fordel-risiko-profil ved capivasertib-fulvestrant.

CAPItello-291 er et igangværende fase III-studie, hvor capivasertib plus fulvestrant har vist signifikant at forbedre progressionsfri overlevelse i forhold til placebo plus fulvestrant hos patienter med hormonreceptor-positiv, HER2-negativ fremskreden brystkræft, som havde tilbagefald eller sygdomsprogression under eller efter aromatasehæmmerbehandling. De nye resultater, som er publiceret i The Lancet Oncology, omhandler patientrapporteret sundhedsrelateret livskvalitet (HRQoL), funktion, symptomer og symptomtolerabilitet hos patienterne i CAPItello-291-studiet. 

Studiet blev udført på tværs af 193 hospitaler og kræftcentre i 19 lande og inkluderede kvinder med en hvilken som helst menopausal status eller mænd i alderen ≥18 år (≥20 år i Japan), med hormonreceptorpositiv, HER2-negativ lokalt fremskreden eller metastatisk brystkræft, som havde tilbagefald eller sygdomsprogression under eller efter behandling med en aromatasehæmmer, med eller uden tidligere behandling med CDK4 eller -6.

Patienterne havde en Eastern Cooperative Oncology Group/WHO performancescore på 0 eller 1 og havde modtaget op til to tidligere linjer med endokrin behandling og op til en tidligere linje med kemoterapi for fremskreden sygdom.

Patienterne blev randomiseret (stratificeret efter tilstedeværelse eller fravær af levermetastaser, tidligere brug af en CDK4/6-hæmmer og geografisk region) til at modtage enten oral capivasertib 400 mg (2 gange dagligt i 4 dage, efterfulgt af 3 dages fri) plus intramuskulær fulvestrant 500 mg (hver 14. dag for de første 3 injektioner, derefter hver 28. dag) eller placebo med matchende fulvestrant-dosering.

Forsøgets dobbelte primære endepunkt var progressionsfri overlevelse vurderet både i den samlede population og blandt patienter med PIK3CA-, AKT1- eller PTEN-ændrede tumorer. EORTC Quality of Life Questionnaire 30-element kernemodul (QLQ-C30) og brystmodul (QLQ-BR23), Patient-Reported Outcomes version af Common Terminology Criteria for Adverse Events (PRO-CTCAE) og Patient Global Impression of Treatment Tolerabilitetsspørgeskemaer (PGI-TT) blev brugt til at vurdere patientrapporterede resultater. Evaluering af EORTC QLQ-C30 og EORTC QLQ-BR23 var sekundære endepunkter, og evaluering af PRO-CTCAE og PGI-TT var foruddefinerede eksplorative endepunkter, og disse endepunkter er genstand for analyse i denne artikel. 

Data blev indsamlet ved baseline og forudbestemte tidspunkter. Patientrapporterede resultater blev analyseret i alle tilfældigt tildelte patienter med en evaluerbar baseline-vurdering og mindst én evaluerbar post-baseline-vurdering. Ændring fra baseline blev vurderet ved hjælp af blandet model med gentagne mål for EORTC QLQ-C30 og opsummeret for QLQ-BR23. Tid til forringelse blev beskrevet ved hjælp af Kaplan-Meier-metoden. PGI-TT- og PRO-CTCAE-responser blev opsummeret ved hver behandlingscyklus. Patientrapporterede resultater blev ikke prospektivt drevet til statistisk sammenligning.

Livskvaliteten blev opretholdt

I perioden 2. juni 2020 til 13. oktober 2021 blev 901 patienter indskrevet, hvoraf 708 patienter blev randomiseret til at modtage capivasertib-fulvestrant (355 patienter) eller placebo-fulvestrant (353 patienter). Patienternes gennemsnitsalder var 59 år i capivasertib-fulvestrant-gruppen og 58 år i placebo-fulvestrant-gruppen. 

Ved data cutoff (15. august 2022) var den gennemsnitlige varighed af ​​opfølgningen for progressionsfri overlevelse hos censurerede patienter 13,0 måneder (IQR 9,1-16,7) for capivasertib-fulvestrant og 12,7 måneder (IQR 2·0–16·4) for placebo-fulvestrant i den samlede population.

EORTC QLQ-C30 samlet sundhedsstatus/livskvalitet (GHS/QOL)-score blev opretholdt fra baseline og var ens mellem behandlingsgrupperne gennem hele undersøgelsesperioden (forskel i gennemsnitlig ændring fra baseline på -2,5 med capivasertib-fulvestrant mod -5,6 med placebo-fulvestrant; behandlingsforskel 3,1) . Gennemsnitlig tid til forværring i EORTC QLQ-C30 GHS/QOL var 24,9 måneder i capivasertib-fulvestrant-gruppen og 12,0 måneder i placebo-fulvestrant gruppen (hazard ratio [HR] 0,70).

Tid til forværring HR'er for alle EORTC QLQ-C30 og QLQ-BR23 subskala-score viste ringe forskel mellem behandlingsgrupperne, bortset fra diarré, som var værre i capivasertib-fulvestrant-gruppen end i placebo-fulvestrant-gruppen (HR 2,75). I PRO-CTCAE symptomvurdering var andelen af ​​patienter, der rapporterede løs og vandig afføring "hyppigt" eller "næsten konstant" 29 procent højere ved cyklus 1, dag 15 i capivasertib-fulvestrant-gruppen end i placebo-fulvestrant-gruppen, faldende kl. efterfølgende cyklusser.

Andre PRO-CTCAE-rapporterede symptomer (udslæt, mund- eller halssår, kløende hud og følelsesløshed eller prikken i hænder eller fødder) var fraværende eller milde hos de fleste patienter i begge grupper under hele behandlingen. Ifølge PGI-TT rapporterede de fleste patienter i begge grupper "slet ikke" eller "en lille smule" gener fra behandlingsbivirkninger. 

Kultur

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed? 

BØGER: Kvinders hårtab er en kompleks udfordring, som selv de dygtigste læger kæmper med. Alligevel bliver kvinders klager ofte ignoreret i sundhedsvæsnet, understreger forfatteren bag ny bog. Bogen udforsker de mange aspekter af kvinders hårtab, og bogens advarsler mod mirakelkure og nemme løsninger, der markedsføres bredt, er tiltrængte og overbevisende.