Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Capivasertib-tillæg opretholder livskvalitet ved hormonreceptor-positiv, HER2-negativ fremskreden brystkræft

Capivasertib sammen med fulvestrant forsinker tiden til forringelse af livskvalitet og opretholder andre livskvalitetsdimensioner lige så godt som fulvestrant alene hos patienter med hormonreceptor-positiv, HER2-negativ fremskreden brystkræft.

Det viser patientrapporterede resultater fra CAPItello-291-studiet, som understøtter den positive fordel-risiko-profil ved capivasertib-fulvestrant.

CAPItello-291 er et igangværende fase III-studie, hvor capivasertib plus fulvestrant har vist signifikant at forbedre progressionsfri overlevelse i forhold til placebo plus fulvestrant hos patienter med hormonreceptor-positiv, HER2-negativ fremskreden brystkræft, som havde tilbagefald eller sygdomsprogression under eller efter aromatasehæmmerbehandling. De nye resultater, som er publiceret i The Lancet Oncology, omhandler patientrapporteret sundhedsrelateret livskvalitet (HRQoL), funktion, symptomer og symptomtolerabilitet hos patienterne i CAPItello-291-studiet. 

Studiet blev udført på tværs af 193 hospitaler og kræftcentre i 19 lande og inkluderede kvinder med en hvilken som helst menopausal status eller mænd i alderen ≥18 år (≥20 år i Japan), med hormonreceptorpositiv, HER2-negativ lokalt fremskreden eller metastatisk brystkræft, som havde tilbagefald eller sygdomsprogression under eller efter behandling med en aromatasehæmmer, med eller uden tidligere behandling med CDK4 eller -6.

Patienterne havde en Eastern Cooperative Oncology Group/WHO performancescore på 0 eller 1 og havde modtaget op til to tidligere linjer med endokrin behandling og op til en tidligere linje med kemoterapi for fremskreden sygdom.

Patienterne blev randomiseret (stratificeret efter tilstedeværelse eller fravær af levermetastaser, tidligere brug af en CDK4/6-hæmmer og geografisk region) til at modtage enten oral capivasertib 400 mg (2 gange dagligt i 4 dage, efterfulgt af 3 dages fri) plus intramuskulær fulvestrant 500 mg (hver 14. dag for de første 3 injektioner, derefter hver 28. dag) eller placebo med matchende fulvestrant-dosering.

Forsøgets dobbelte primære endepunkt var progressionsfri overlevelse vurderet både i den samlede population og blandt patienter med PIK3CA-, AKT1- eller PTEN-ændrede tumorer. EORTC Quality of Life Questionnaire 30-element kernemodul (QLQ-C30) og brystmodul (QLQ-BR23), Patient-Reported Outcomes version af Common Terminology Criteria for Adverse Events (PRO-CTCAE) og Patient Global Impression of Treatment Tolerabilitetsspørgeskemaer (PGI-TT) blev brugt til at vurdere patientrapporterede resultater. Evaluering af EORTC QLQ-C30 og EORTC QLQ-BR23 var sekundære endepunkter, og evaluering af PRO-CTCAE og PGI-TT var foruddefinerede eksplorative endepunkter, og disse endepunkter er genstand for analyse i denne artikel. 

Data blev indsamlet ved baseline og forudbestemte tidspunkter. Patientrapporterede resultater blev analyseret i alle tilfældigt tildelte patienter med en evaluerbar baseline-vurdering og mindst én evaluerbar post-baseline-vurdering. Ændring fra baseline blev vurderet ved hjælp af blandet model med gentagne mål for EORTC QLQ-C30 og opsummeret for QLQ-BR23. Tid til forringelse blev beskrevet ved hjælp af Kaplan-Meier-metoden. PGI-TT- og PRO-CTCAE-responser blev opsummeret ved hver behandlingscyklus. Patientrapporterede resultater blev ikke prospektivt drevet til statistisk sammenligning.

Livskvaliteten blev opretholdt

I perioden 2. juni 2020 til 13. oktober 2021 blev 901 patienter indskrevet, hvoraf 708 patienter blev randomiseret til at modtage capivasertib-fulvestrant (355 patienter) eller placebo-fulvestrant (353 patienter). Patienternes gennemsnitsalder var 59 år i capivasertib-fulvestrant-gruppen og 58 år i placebo-fulvestrant-gruppen. 

Ved data cutoff (15. august 2022) var den gennemsnitlige varighed af ​​opfølgningen for progressionsfri overlevelse hos censurerede patienter 13,0 måneder (IQR 9,1-16,7) for capivasertib-fulvestrant og 12,7 måneder (IQR 2·0–16·4) for placebo-fulvestrant i den samlede population.

EORTC QLQ-C30 samlet sundhedsstatus/livskvalitet (GHS/QOL)-score blev opretholdt fra baseline og var ens mellem behandlingsgrupperne gennem hele undersøgelsesperioden (forskel i gennemsnitlig ændring fra baseline på -2,5 med capivasertib-fulvestrant mod -5,6 med placebo-fulvestrant; behandlingsforskel 3,1) . Gennemsnitlig tid til forværring i EORTC QLQ-C30 GHS/QOL var 24,9 måneder i capivasertib-fulvestrant-gruppen og 12,0 måneder i placebo-fulvestrant gruppen (hazard ratio [HR] 0,70).

Tid til forværring HR'er for alle EORTC QLQ-C30 og QLQ-BR23 subskala-score viste ringe forskel mellem behandlingsgrupperne, bortset fra diarré, som var værre i capivasertib-fulvestrant-gruppen end i placebo-fulvestrant-gruppen (HR 2,75). I PRO-CTCAE symptomvurdering var andelen af ​​patienter, der rapporterede løs og vandig afføring "hyppigt" eller "næsten konstant" 29 procent højere ved cyklus 1, dag 15 i capivasertib-fulvestrant-gruppen end i placebo-fulvestrant-gruppen, faldende kl. efterfølgende cyklusser.

Andre PRO-CTCAE-rapporterede symptomer (udslæt, mund- eller halssår, kløende hud og følelsesløshed eller prikken i hænder eller fødder) var fraværende eller milde hos de fleste patienter i begge grupper under hele behandlingen. Ifølge PGI-TT rapporterede de fleste patienter i begge grupper "slet ikke" eller "en lille smule" gener fra behandlingsbivirkninger. 

Kultur

STREAMING: Ingen løgn er for stor til, at hovedpersonen i TV-serien ´Skruk´ ikke straks kaster sig hovedkulds ud i den, hvis den kan give et par hurtige point. Det er både morsomt og tragikomisk.

BØGER: Heldigvis er det aldrig for sent at forbedre et rodet og forsømt mikrobiom. Kvaliteten af vores måltider er afgørende for, om vi har en sund tarmflora, eller om vi kæmper med konsekvenserne af en svækket. Det forklarer professor Oluf Borbye Pedersen i sin nye bog, hvor han viser, hvordan man kan styrke både mikrobiomet og helbredet gennem nye og lækre grøntsager og frugter.

KULTUR-TEMPERATUR: Mads Duedahl fra Region Nordjylland hylder sort krimikomedie fra 2000. Den slår alle andre danske film, mener sundhedspolitikeren, der også har været kulturrådmand og i det hele taget elsker kultur.

TV: Mini-dokumentarserien ´Læger til salg´ er underholdende og provokerende og rejser vigtige spørgsmål om etik og påstået magtmisbrug, bestikkelse og korruption samt en muligvis truet patientsikkerhed. Men roder sig desværre også ud i unuancerede og utilstrækkeligt dokumenterede generaliseringer.

BØGER: Ib Michael fortæller i sin nye, velskrevne og personlige bog ´På den anden side af solskinnet´ om sin rejse gennem sygdom og rehabilitering. Han beskriver de udfordringer, der opstår, når hjernen, sindet og kroppen ændres efter en blodprop. Bogen skildrer en kamp, som har dannet rammen om forfatterens taknemmelige og poetiske refleksioner over livet, døden, rejser, venskaber, naturen og sin kones frodige have.

TV: I TV2-dokumentaren ´Bøgholts misbrugte børn´ står daværende pædagoger og 16 nu voksne børn frem og fortæller om, hvordan de har været udsat for 7 pædagogers vanrøgt, voldelige overfald, grooming, forførelse og voldtægter på det ellers dengang så anerkendte behandlingshjem. Og om hvordan ledelsen angiveligt ignorerede deres klager.

UDSTILLING: Nikolaj Kunsthal i København huser lige nu en broget kunstudstilling, der er skiftevis seksuelt eksplicit, underfundig og overtydelig. Mange slags skæbner og perspektiver bliver berørt – og oftest med succes.

KULTUR-TEMPERATUR: Yousif Subhi er en internationalt anerkendt dansk øjenlæge, der lige har holdt et af hovedforedragene på øjenkongressen EURETINA i Barcelona. Derhjemme er han og hans hustru dybt uenige om akavede komedier som ’Klovn’ og ’The Office’. Hun hader dem – han synes, de er modige og lidt provokerende.

BØGER: Forfatter med sen diagnosticeret ADHD drømte om at kunne åbne et usynligt låg til sin hjerne, så andre kunne forstå hende bedre. Derfor har hun nu skrevet en vellykket bog, som åbner låget til ti meget forskellige kvinders verden med ADHD – til skammen, skylden, forkertheden og de små eller større detaljer, som man sjældent fortæller andre og måske endda ikke selv forstår.

BØGER: Befolkningsundersøgelser viser, at fire-seks procent af befolkningen opfylder kriterierne for en ADHD- eller ADD-diagnose. For de fleste medfører diagnoserne udfordringer på mange områder: De udvikler oftere misbrug, begår kriminalitet, lider af psykisk sygdom og har dårligere uddannelse. Men for nogle kan ADHD/ADD også være en styrke og en fordel, skriver forfatter i ny bog.