Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Capivasertib-tillæg opretholder livskvalitet ved hormonreceptor-positiv, HER2-negativ fremskreden brystkræft

Capivasertib sammen med fulvestrant forsinker tiden til forringelse af livskvalitet og opretholder andre livskvalitetsdimensioner lige så godt som fulvestrant alene hos patienter med hormonreceptor-positiv, HER2-negativ fremskreden brystkræft.

Det viser patientrapporterede resultater fra CAPItello-291-studiet, som understøtter den positive fordel-risiko-profil ved capivasertib-fulvestrant.

CAPItello-291 er et igangværende fase III-studie, hvor capivasertib plus fulvestrant har vist signifikant at forbedre progressionsfri overlevelse i forhold til placebo plus fulvestrant hos patienter med hormonreceptor-positiv, HER2-negativ fremskreden brystkræft, som havde tilbagefald eller sygdomsprogression under eller efter aromatasehæmmerbehandling. De nye resultater, som er publiceret i The Lancet Oncology, omhandler patientrapporteret sundhedsrelateret livskvalitet (HRQoL), funktion, symptomer og symptomtolerabilitet hos patienterne i CAPItello-291-studiet. 

Studiet blev udført på tværs af 193 hospitaler og kræftcentre i 19 lande og inkluderede kvinder med en hvilken som helst menopausal status eller mænd i alderen ≥18 år (≥20 år i Japan), med hormonreceptorpositiv, HER2-negativ lokalt fremskreden eller metastatisk brystkræft, som havde tilbagefald eller sygdomsprogression under eller efter behandling med en aromatasehæmmer, med eller uden tidligere behandling med CDK4 eller -6.

Patienterne havde en Eastern Cooperative Oncology Group/WHO performancescore på 0 eller 1 og havde modtaget op til to tidligere linjer med endokrin behandling og op til en tidligere linje med kemoterapi for fremskreden sygdom.

Patienterne blev randomiseret (stratificeret efter tilstedeværelse eller fravær af levermetastaser, tidligere brug af en CDK4/6-hæmmer og geografisk region) til at modtage enten oral capivasertib 400 mg (2 gange dagligt i 4 dage, efterfulgt af 3 dages fri) plus intramuskulær fulvestrant 500 mg (hver 14. dag for de første 3 injektioner, derefter hver 28. dag) eller placebo med matchende fulvestrant-dosering.

Forsøgets dobbelte primære endepunkt var progressionsfri overlevelse vurderet både i den samlede population og blandt patienter med PIK3CA-, AKT1- eller PTEN-ændrede tumorer. EORTC Quality of Life Questionnaire 30-element kernemodul (QLQ-C30) og brystmodul (QLQ-BR23), Patient-Reported Outcomes version af Common Terminology Criteria for Adverse Events (PRO-CTCAE) og Patient Global Impression of Treatment Tolerabilitetsspørgeskemaer (PGI-TT) blev brugt til at vurdere patientrapporterede resultater. Evaluering af EORTC QLQ-C30 og EORTC QLQ-BR23 var sekundære endepunkter, og evaluering af PRO-CTCAE og PGI-TT var foruddefinerede eksplorative endepunkter, og disse endepunkter er genstand for analyse i denne artikel. 

Data blev indsamlet ved baseline og forudbestemte tidspunkter. Patientrapporterede resultater blev analyseret i alle tilfældigt tildelte patienter med en evaluerbar baseline-vurdering og mindst én evaluerbar post-baseline-vurdering. Ændring fra baseline blev vurderet ved hjælp af blandet model med gentagne mål for EORTC QLQ-C30 og opsummeret for QLQ-BR23. Tid til forringelse blev beskrevet ved hjælp af Kaplan-Meier-metoden. PGI-TT- og PRO-CTCAE-responser blev opsummeret ved hver behandlingscyklus. Patientrapporterede resultater blev ikke prospektivt drevet til statistisk sammenligning.

Livskvaliteten blev opretholdt

I perioden 2. juni 2020 til 13. oktober 2021 blev 901 patienter indskrevet, hvoraf 708 patienter blev randomiseret til at modtage capivasertib-fulvestrant (355 patienter) eller placebo-fulvestrant (353 patienter). Patienternes gennemsnitsalder var 59 år i capivasertib-fulvestrant-gruppen og 58 år i placebo-fulvestrant-gruppen. 

Ved data cutoff (15. august 2022) var den gennemsnitlige varighed af ​​opfølgningen for progressionsfri overlevelse hos censurerede patienter 13,0 måneder (IQR 9,1-16,7) for capivasertib-fulvestrant og 12,7 måneder (IQR 2·0–16·4) for placebo-fulvestrant i den samlede population.

EORTC QLQ-C30 samlet sundhedsstatus/livskvalitet (GHS/QOL)-score blev opretholdt fra baseline og var ens mellem behandlingsgrupperne gennem hele undersøgelsesperioden (forskel i gennemsnitlig ændring fra baseline på -2,5 med capivasertib-fulvestrant mod -5,6 med placebo-fulvestrant; behandlingsforskel 3,1) . Gennemsnitlig tid til forværring i EORTC QLQ-C30 GHS/QOL var 24,9 måneder i capivasertib-fulvestrant-gruppen og 12,0 måneder i placebo-fulvestrant gruppen (hazard ratio [HR] 0,70).

Tid til forværring HR'er for alle EORTC QLQ-C30 og QLQ-BR23 subskala-score viste ringe forskel mellem behandlingsgrupperne, bortset fra diarré, som var værre i capivasertib-fulvestrant-gruppen end i placebo-fulvestrant-gruppen (HR 2,75). I PRO-CTCAE symptomvurdering var andelen af ​​patienter, der rapporterede løs og vandig afføring "hyppigt" eller "næsten konstant" 29 procent højere ved cyklus 1, dag 15 i capivasertib-fulvestrant-gruppen end i placebo-fulvestrant-gruppen, faldende kl. efterfølgende cyklusser.

Andre PRO-CTCAE-rapporterede symptomer (udslæt, mund- eller halssår, kløende hud og følelsesløshed eller prikken i hænder eller fødder) var fraværende eller milde hos de fleste patienter i begge grupper under hele behandlingen. Ifølge PGI-TT rapporterede de fleste patienter i begge grupper "slet ikke" eller "en lille smule" gener fra behandlingsbivirkninger. 

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.