Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Capivasertib-tillæg opretholder livskvalitet ved hormonreceptor-positiv, HER2-negativ fremskreden brystkræft

Capivasertib sammen med fulvestrant forsinker tiden til forringelse af livskvalitet og opretholder andre livskvalitetsdimensioner lige så godt som fulvestrant alene hos patienter med hormonreceptor-positiv, HER2-negativ fremskreden brystkræft.

Det viser patientrapporterede resultater fra CAPItello-291-studiet, som understøtter den positive fordel-risiko-profil ved capivasertib-fulvestrant.

CAPItello-291 er et igangværende fase III-studie, hvor capivasertib plus fulvestrant har vist signifikant at forbedre progressionsfri overlevelse i forhold til placebo plus fulvestrant hos patienter med hormonreceptor-positiv, HER2-negativ fremskreden brystkræft, som havde tilbagefald eller sygdomsprogression under eller efter aromatasehæmmerbehandling. De nye resultater, som er publiceret i The Lancet Oncology, omhandler patientrapporteret sundhedsrelateret livskvalitet (HRQoL), funktion, symptomer og symptomtolerabilitet hos patienterne i CAPItello-291-studiet. 

Studiet blev udført på tværs af 193 hospitaler og kræftcentre i 19 lande og inkluderede kvinder med en hvilken som helst menopausal status eller mænd i alderen ≥18 år (≥20 år i Japan), med hormonreceptorpositiv, HER2-negativ lokalt fremskreden eller metastatisk brystkræft, som havde tilbagefald eller sygdomsprogression under eller efter behandling med en aromatasehæmmer, med eller uden tidligere behandling med CDK4 eller -6.

Patienterne havde en Eastern Cooperative Oncology Group/WHO performancescore på 0 eller 1 og havde modtaget op til to tidligere linjer med endokrin behandling og op til en tidligere linje med kemoterapi for fremskreden sygdom.

Patienterne blev randomiseret (stratificeret efter tilstedeværelse eller fravær af levermetastaser, tidligere brug af en CDK4/6-hæmmer og geografisk region) til at modtage enten oral capivasertib 400 mg (2 gange dagligt i 4 dage, efterfulgt af 3 dages fri) plus intramuskulær fulvestrant 500 mg (hver 14. dag for de første 3 injektioner, derefter hver 28. dag) eller placebo med matchende fulvestrant-dosering.

Forsøgets dobbelte primære endepunkt var progressionsfri overlevelse vurderet både i den samlede population og blandt patienter med PIK3CA-, AKT1- eller PTEN-ændrede tumorer. EORTC Quality of Life Questionnaire 30-element kernemodul (QLQ-C30) og brystmodul (QLQ-BR23), Patient-Reported Outcomes version af Common Terminology Criteria for Adverse Events (PRO-CTCAE) og Patient Global Impression of Treatment Tolerabilitetsspørgeskemaer (PGI-TT) blev brugt til at vurdere patientrapporterede resultater. Evaluering af EORTC QLQ-C30 og EORTC QLQ-BR23 var sekundære endepunkter, og evaluering af PRO-CTCAE og PGI-TT var foruddefinerede eksplorative endepunkter, og disse endepunkter er genstand for analyse i denne artikel. 

Data blev indsamlet ved baseline og forudbestemte tidspunkter. Patientrapporterede resultater blev analyseret i alle tilfældigt tildelte patienter med en evaluerbar baseline-vurdering og mindst én evaluerbar post-baseline-vurdering. Ændring fra baseline blev vurderet ved hjælp af blandet model med gentagne mål for EORTC QLQ-C30 og opsummeret for QLQ-BR23. Tid til forringelse blev beskrevet ved hjælp af Kaplan-Meier-metoden. PGI-TT- og PRO-CTCAE-responser blev opsummeret ved hver behandlingscyklus. Patientrapporterede resultater blev ikke prospektivt drevet til statistisk sammenligning.

Livskvaliteten blev opretholdt

I perioden 2. juni 2020 til 13. oktober 2021 blev 901 patienter indskrevet, hvoraf 708 patienter blev randomiseret til at modtage capivasertib-fulvestrant (355 patienter) eller placebo-fulvestrant (353 patienter). Patienternes gennemsnitsalder var 59 år i capivasertib-fulvestrant-gruppen og 58 år i placebo-fulvestrant-gruppen. 

Ved data cutoff (15. august 2022) var den gennemsnitlige varighed af ​​opfølgningen for progressionsfri overlevelse hos censurerede patienter 13,0 måneder (IQR 9,1-16,7) for capivasertib-fulvestrant og 12,7 måneder (IQR 2·0–16·4) for placebo-fulvestrant i den samlede population.

EORTC QLQ-C30 samlet sundhedsstatus/livskvalitet (GHS/QOL)-score blev opretholdt fra baseline og var ens mellem behandlingsgrupperne gennem hele undersøgelsesperioden (forskel i gennemsnitlig ændring fra baseline på -2,5 med capivasertib-fulvestrant mod -5,6 med placebo-fulvestrant; behandlingsforskel 3,1) . Gennemsnitlig tid til forværring i EORTC QLQ-C30 GHS/QOL var 24,9 måneder i capivasertib-fulvestrant-gruppen og 12,0 måneder i placebo-fulvestrant gruppen (hazard ratio [HR] 0,70).

Tid til forværring HR'er for alle EORTC QLQ-C30 og QLQ-BR23 subskala-score viste ringe forskel mellem behandlingsgrupperne, bortset fra diarré, som var værre i capivasertib-fulvestrant-gruppen end i placebo-fulvestrant-gruppen (HR 2,75). I PRO-CTCAE symptomvurdering var andelen af ​​patienter, der rapporterede løs og vandig afføring "hyppigt" eller "næsten konstant" 29 procent højere ved cyklus 1, dag 15 i capivasertib-fulvestrant-gruppen end i placebo-fulvestrant-gruppen, faldende kl. efterfølgende cyklusser.

Andre PRO-CTCAE-rapporterede symptomer (udslæt, mund- eller halssår, kløende hud og følelsesløshed eller prikken i hænder eller fødder) var fraværende eller milde hos de fleste patienter i begge grupper under hele behandlingen. Ifølge PGI-TT rapporterede de fleste patienter i begge grupper "slet ikke" eller "en lille smule" gener fra behandlingsbivirkninger. 

Kultur

BØGER: Vejledningsbog om unges mistrivsel kommer med mange gode råd og tips til forældre. Men citater fra de unge selv og nogle cases kunne have gavnet bogen.

KULTUR-TEMPERATUR: Nogle gange opstår store kulturoplevelser helt tilfældigt. Det var tilfældet for sundhedspolitisk professor Mickael Bech, der sammen med sin kone fik en overvældende oplevelse på Montmartre i Paris.

BØGER: Professor Henning Beck-Nielsens erindringer "Du kan hvis du vil - En mønsterbryders historie" er en lun og humoristisk bog om en dreng, ung studerende og senere bemærkelsesværdig forsker, som hele sit liv har været optaget af at bryde mønstre. For sig selv, sine patienter og i sin internationalt anerkendte og banebrydende forskningskarriere. Læs den og bliv i godt humør over, hvordan hårdt arbejde, venlighed og omtanke for andre kan føre langt.

DOKUMENTAR: Den intime og rørende dokumentar ´I am Celine Dion´ om den verdenskendte canadiske sanger Celine Dion og hendes unikke stemme stræber efter at være mere end blot en berømthedsfortælling. Den kaster lys over hendes komplekse forhold til karriere, helbred, livstruende kronisk sygdom og mental sundhed – en ambition, der stort set lykkes.

BØGER: Da komikeren Geos far døde i 2015, havde Geo i 40 år flygtet fra hans vold. De næste ni år flygtede han fra frygten for selv at være psykopat. I ny hudløs og bevægende bog fortæller han humoristisk og alvorligt om denne angst, som førte til, at han blev professionelt udredt. Geo blev frikendt, men farens overgreb har givet ham kompleks PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelse), som han tvivler på nogensinde at overvinde.

UDSTILLING: I efterårsferien kan børn og voksne i København genbesøge grumme perioder af byens historie. Københavns Museum sætter fokus på knogler og kranier og fortæller derudfra historien om, hvordan tidligere danskere levede og døde, og hvad man gjorde for at opnå et længere og bedre liv.

KULTUR-TEMPERATUR: Som nyudnævnt regionrådsformand i Region Sjælland er der begrænset tid til læsning af bøger. Men Trine Birk Andersen ved udmærket godt, hvilken bog hun skal læse videre i, når det bliver efterårsferie.

TV: I den svenske dokumentarserie ´Jakten på Ozempic´ kaster Sveriges publicservice station, SVT, lys over et globalt sundhedsfænomen, nemlig de rige og de raskes hurtige og stadigt stigende forbrug af den appetitdæmpende diabetesmedicin Ozempic som slankemiddelMen desværre er værten umoden og selvoptaget.

STREAMING: Ingen løgn er for stor til, at hovedpersonen i TV-serien ´Skruk´ ikke straks kaster sig hovedkulds ud i den, hvis den kan give et par hurtige point. Det er både morsomt og tragikomisk.

BØGER: Heldigvis er det aldrig for sent at forbedre et rodet og forsømt mikrobiom. Kvaliteten af vores måltider er afgørende for, om vi har en sund tarmflora, eller om vi kæmper med konsekvenserne af en svækket. Det forklarer professor Oluf Borbye Pedersen i sin nye bog, hvor han viser, hvordan man kan styrke både mikrobiomet og helbredet gennem nye og lækre grøntsager og frugter.