Skip to main content

 

Hudkræft

Nye danske tal: Vækst i hudkræft er voldsommere end ventet

Den voldsomme vækst i hudkræft er større end ventet, indikerer ny årsrapport for Hudkræftdatabasen. Hvis ikke der bliver sat ind og uddannet endnu flere dermatologer, vil sundhedsvæsenet snart ikke kunne følge med, advarer Hudkræftdatabasens formand Henrik Sølvsten.

Effekten af hudkræft-app udeblev: Patologer blev ikke aflastet i 2025

Der blev lovet kolossale besparelser og markant færre hudbiopsier, da regionerne investerede millioner i det digitale værktøj Dermloop. Rigshospitalets patologer fik stillet i udsigt, at de allerede i 2025 ville se et markant fald i antallet af hudbiopsier. Men nu viser nye tal fra hospitalet, at effekten stort set er udeblevet. 

Sjældent tilfælde af hudtumor-lidelse i Danmark: Jeg kommer nok aldrig til at opleve noget lignende

Danske dermatologer dokumenterer et aggressivt forløb af den svært-behandlelige og ekstremt sjældne hudlidelse CYLD cutaneous syndrome (CCS) i nyt klinisk case-studie, hvor hudtumorer vokser frem ukontrolleret. Casen bidrager med ny viden om medicinsk behandling af sygdommen - en behandling, der blev valgt efter sparring med onkologer. Trods et negativt resultat og en mistet patient illustrerer casen også det moralske ansvar, man har som læge, forsker og menneske i denne sammenhæng, mener lægerne, som har tilset patienten.

Biofeedback kan øge solglade danskeres opmærksomhed på hudkræft

Godt én ud af tre danskere fik et øget fokus på risikoen for at få hudkræft, og knap hver tredje udtrykte ønske om at ændre adfærd efter at have fået indblik i de DNA-skader, de havde erhvervet sig efter en solferie, viser et nyt studie. Biofeedback kan blive en essentiel brik i forebyggelsesindsatsen mod hudkræft, men metoden skal gøres mere relaterbart, før potentialet for alvor kan forløses, vurderer forskerne.

Graverende fejl i grundlaget for offentlig millioninvestering i hudkræft-app

Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen har investeret 37 millioner kroner i hudkræft-appen Dermloop. Men projektgrundlaget, som skal retfærdiggøre investeringen, er behæftet med fejl. Det fremstår sjusket og kunne let være opdaget, hvis blot man havde efterprøvet tallene, lyder det fra patolog Nina Løth Mårtensson, som uden held har forsøgt at råbe folkene bag projektet op.

Ingen har efterprøvet tallene bag hudkræft-apps millionbesparelser

Hudkræft-appen Dermloop er blevet fremhævet som et digitalt redskab med potentiale til at aflaste sundhedsvæsenet markant. Ifølge en rapport fra PA Consulting fra marts 2023 vil appen kunne frigøre op mod 95 speciallægeårsværk. Rapporten har siden dannet grundlag for politiske drøftelser og strategiske beslutninger. Men nu viser det sig, at en af de centrale analyser bag vurderingen slet ikke eksisterer som selvstændigt dokument – og at ingen uden for projektgruppen har efterprøvet tallene.

Specialister i hudkræft blev ikke spurgt, før millionprojekt om hudkræft blev rullet ud

Et nationalt it-projekt til 37 millioner kroner skal gøre det lettere og hurtigere for praktiserende læger at få vurderet hudforandringer, der kan være hudkræft. Appen Dermloop skal rulles ud i hele landet og ventes at koste op mod 80 millioner kroner årligt i drift. Beslutningen om at gøre løsningen landsdækkende blev truffet uden forudgående faglig vurdering fra de hudspecialister, som skal bruge løsningen.

Hudlæger: Millioninvestering i hudkræft-app bygger på beregninger, der er helt ude i hampen

Da Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen i 2023 investerede 37 millioner kroner i en app til digital hudkræftdiagnostik, skete det på baggrund af løfter om store besparelser. Ifølge en rapport fra PA Consulting skulle løsningen, kaldet Dermloop, kunne frigøre op mod 95 speciallægeårsværk. Men en række fagpersoner kalder vurderingen helt urealistisk.

Hospitaler tvinges til at se hudfotos fra almen praksis – læger advarer om konsekvenser

Hudspecialister på hospitalerne skal bruge kostbar tid på at vurdere billeder fra appen Dermloop fremfor at behandle svært syge patienter. Opgaven burde ligge hos de praktiserende hudlæger, lyder den massive kritik fra cheflæger og faglige organisationer. Erik Jylling, koncerndirektør i Region Hovedstaden, afviser den som ”vanlig retorik”.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: I slutningen af januar blev Cees Stavenuiter udpeget som næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Gennem sine kulturoplevelser holder han fast i at være den lidt naive idealist, der husker sig selv på sine idealer. 

BØGER: Forstå dit nervesystem, så du ved, hvordan du skal reagere, når det bliver overbelastet. Det er hensigten med ny bog, men uklar formidling mudrer forståelsen. 

STREAMING: ’Pulse’ er en sæbeopera, der ønsker at favne både det kliniske liv på en akutafdeling og en speget kærlighedsaffære mellem to læger, som har udviklet sig til sag for HR. Der er dog ikke noget tidspunkt, hvor serien kan undslippe fornemmelsen af tarveligt B-fjernsyn. 

KULTUR-TEMPERATUR: Cykling er professor Andreas Røders store lidenskab uden for det urologiske speciale. Han misser sjældent TV-tid under Tour de France og har for nylig læst bogen om ’Rolf og Ritter’, TV2’s mangeårige kommentatorer under det store cykelløb.

TV: Fire unge medicinstuderende bliver ramt af kræft efter arbejde med dissektion af lig. DR-dokumentaren ’Den giftige tvivl’ afsøger grundigt, om formaldehyd kan være en overset sundhedsrisiko. Det er flot journalistik, der gør en forskel.

KULTUR-TEMPERATUR: Colitis-Crohn Foreningens nye direktør Mogens Damgaard elsker at se fodbold og er loyal fan af FCK – også selvom det går skidt for fodboldholdet for tiden.

BØGER: ´Besat af bakterier´ er en medrivende og vidensmættet fortælling om bakteriernes verden, der forener personlig erfaring, medicinhistorie og banebrydende forskning.

KULTUR-TEMPERATUR: Administrerende direktør Lars Pram fra Danmarks Apotekerforening har årskort til Glyptoteket. Han holder af at besøge det københavnske museum, da det får kunst og arkitektur til at gå op i en højere enhed.  

BØGER: I sin nye bog ’Art Cure’ argumenterer britisk professor for, at kunst, kultur og kreativ deltagelse er en reel sundhedsressource, der bør integreres i sundhedsvæsnet.

BØGER: Læge, psykolog og journalist vil vejlede pårørende til stressramte med ny bog. Det er prisværdigt, men et fastlåst syn på årsagen til stress blokerer for nuanceret hjælp.