Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

AI-model finder alle tilfælde af modermærkekræft i nyt studie

En model baseret på kunstig intelligens (AI) kan opdage tilfælde af modermærkekræft med 100 procents nøjagtighed, viser nyt studie. I studiet opdagede modellen mere end 99 procent af alle hudkræfttilfælde og 92,5 procent af præcancerøse læsioner.

Undersøgelsen, som blev præsenteret på European Academy of Dermatology and Venereology Congress den 12. oktober, og endnu ikke er blevet offentliggjort, vurderede 22.356 patienter med mistanke om hud kræftformer over en 2,5-årig periode. Patienterne var blevet henvist af deres praktiserende læger. I studiet tog forskerne billeder af de mistænkelige områder og uploadede dem til AI-softwaren. AI's vurdering blev derefter delt med en hudlæge.

Modellen havde en følsomhed på 100 procent i forhold til påvisning af modermærkekræft (59 ud af 59 identificerede tilfælde), mens den fandt 99,5 procent af alle hudkræfttilfældene (189 ud af 190) og 92,5 procent af præcancerøse læsioner (541 ud af 585). I løbet af undersøgelsens periode på ti måneder sparede sundhedssystemet mere end 1.000 ansigt-til-ansigt-konsultationer, hvilket frigjorde hudlægernes tid til at fange flere kræftformer og betjene flere patienter.

Den testede model er tredje version af AI-softwaren og markerer en væsentlig forbedring fra den første model, som blev testet i 2021. Den første model påviste 85,9 procent af modermærkekræfttilfælde, 83,8 procent af alle hudkræftformer og 54,1 procent af præcancerøse læsioner.

Hudlægerne kan ikke undværes

Selvom dataene er opmuntrende, bemærker forskerholdet bag studiet, at AI ikke bør bruges som et selvstændigt detektionsværktøj uden støtte fra en dermatolog. Af basalcellekarcinomtilfældene blev et enkelt tilfælde overset ud af 190, hvilket senere blev identificeret via en hudlæge. Dette viser et behov for at have passende klinisk tilsyn med AI, påpeger forskerne.

Roxana Daneshjou, som er hudlæge ved Stanford University, USA, påpeger desuden over for Medscape, at læger kan indsamle mere dybdegående information under en personlig undersøgelse, end AI kan få ud af et billede. Læger kan undersøge hudens tekstur, inddrage patientens historie og tage billeder med speciel belysning og forstørrelse. Hun mener også, at AI'en skal blive bedre til at udelukke malignitet. I denne undersøgelse identificerede AI 75 procent af godartede læsioner.

”Unødvendige biopsier koster penge og forårsager stress og ardannelse. Den byrde ønsker vi ikke at øge. Men hvis AI-software som den type, der blev brugt i undersøgelsen, viser sig lige så nøjagtig i større, mere forskelligartede stikprøve-studier, kan det være et stærkt værktøj. Og hvis AI også bliver god til at finde malignitet og udelukke det, vil det være en sejr," siger Roxana Daneshjou til Medscape.  

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?