Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen d. i kategorien Genetik
Nationalt Genom Center (NGC) har udpeget 12 patientgrupper, der som de første herhjemme kan få kortlagt deres geniske profil. Kræftpatienter, herunder patienter med hæmatologisk kræft, er blandt de første, som vil få tilbuddet.
ESMO: Hver tredje patient uden en tydelig primær tumor ville kunne få en mere effektiv målrettet behandling med en DNA-profilering, der afslører mutationsændringer.
Skrevet af Birgit Brunsted d. i kategorien Brystkræft
Godt nyt til alle kvinder, der har brystkræft: Efter operationen vil tumoren blive klassificeret på molekylært niveau, så behandlingen kan målrettes. Mange kvinder vil slippe helt for kemoterapi.
ESMO: En test af aktiviteten hos de tre gener CLDN10, HMGA2 og LAMB3 kan måske blive et diagnostisk værktøj i forhold til at identificere kræft i skjoldbruskkirtlen.
Skrevet af Birgit Brunsted d. i kategorien Genetik
Nationalt Genom Center har fundet sin nye direktør, Bettina Lundgren, der kommer fra en stilling som centerdirektør for Rigshospitalets Diagnostisk Center.
Skrevet af Signe Juul Kraft d. i kategorien Genetik
Forskere fra Københavns Universitet fastslår i et nyt studie, hvilken genmutation der er skyld i den uhelbredelige leverkræftform fibrolamellært hepatocellulært carcinom (FL-HCC), der primært rammer børn og unge.
Skrevet af Birgit Brunsted d. i kategorien Genetik
Enhed for Genomisk Medicin på Rigshospitalet er i løbet af seks år blevet en succeshistorie. Enheden arbejder med avanceret molekylærgenetisk diagnostik, især inden for cancerområdet, i et samarbejde med klinikerne, så resultaterne hurtigt bliver til gavn for patienterne.
Skrevet af Camilla Liv Grønborg d. i kategorien Genetik
Især de arvelige faktorer ved testikelkræft overraskede forskerne bag et mere end 32 år langt studie af over 200.000 enæggede og tveæggede tvillingepars arveanlæg, der har påvist øget arvelig risiko ved forskellige kræftformer.
Skrevet af Bo Karl Christensen d. i kategorien Behandlinger
Cirka 16 procent af alle danske kræftdiagnoser stilles først efter en akut indlæggelse, og over halvdelen af disse patienter er døde et år efter diagnosetidspunktet.
Skrevet af Bo Karl Christensen d. i kategorien Samfund
Der mangler struktur og ensartethed i den tidlige opsporing af kræft, og der er behov for en national og faglig dialog for at løfte det, skriver Sundhedsstyrelsen i et svar til Folketingets Sundhedsudvalg.
De seneste ti år er antallet af undersøgelser per patient steget med 10-15 procent om året og det betyder nu, at der mangler personale i alle led i en grad, så sundhedsvæsenet knirker, mener overlæge og professor Mikael Boesen.
Skrevet af Bo Karl Christensen d. i kategorien Diagnostik
Praktiserende læger må fortsat vente uger på adgang til relevante diagnostiske redskaber, når de skal udrede patienter med vage symptomer, som i sjældne tilfælde er kræft.
Selv om Danmark ifølge regeringens Life Science-strategi skal være et udstillingsvindue for kunstig intelligens, og at der skal sættes puljer af til innovative indkøb, så kæmper forskerne med at få godkendt projekter, der løfter sig over lokalt afdelingsniveau.
Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen bør træde varsomt
Godt nyt til alle kvinder, der har brystkræft: Efter operationen vil tumoren blive klassificeret på molekylært niveau, så behandlingen kan målrettes. Mange kvinder vil slippe helt for kemoterapi.
I dag tilbydes patienter kun gentest, hvis der er mistanke om arvelig kræft i familien, men patienterne skal have tilbuddet med det samme.
Især de arvelige faktorer ved testikelkræft overraskede forskerne bag et mere end 32 år langt studie af over 200.000 enæggede og tveæggede tvillingepars arveanlæg, der har påvist øget arvelig risiko ved forskellige kræftformer.
Cirka 16 procent af alle danske kræftdiagnoser stilles først efter en akut indlæggelse, og over halvdelen af disse patienter er døde et år efter diagnosetidspunktet.